Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den unge greve på Prisenborg var med nogle andre på jagt. Så kom de til et hus i Voldby, og der gik han ind og vilde have noget at drikke. Hunden gjøede stærkt ad ham, og så kom konen, tog i armen af ham og gav ham et snur: Stå til side, herut Ståbi! hvor er han fra? Ja, han var fra Frisenborg. Da er det vel ikke jer, de kalder den unge greve. Jo,...
For 80, 90 år siden levede i Skjoldelev en gårdfæster J., der jævnlig lå i krig med Vorherre, fordi han ikke lod tilflyde ham så megen velsignelse, som han ønskede sig og syntes at have gjort sig fortjent til. En gang tog han et bavreneg, som han syntes var for kort vogset, i hånden og holdt op mod himlen, idet han udbrød: Tokker do, te de æ kuen å...
Der var en pige, hun tjente på en herregård i Resen i Salling. Så var der kommet fremmede til manden, han havde tit besøg af store folk, og de kom til at sidde og diskurere sådan om spogeri og sligt. Nogle lod til at være så modige, de var ikke bange for nogen ting, for der var ikke sådant noget til, og nogle sagde jo, der var. Så stod der en benrad oppe...
Dæ war tow kåål, dæ gik fkbi æ kjærk, di håd hoer, te falk håd så, dæ gik spøgeri, de wild di så hæn å bi. Så gik di dæm'er om aen daws savten. Så besvimmed dæn jænn aw ræssel, ve de han so delw'er spøøgels. Så gik di hjæm dænd awten. Mæn dæn-åån Mel wild si, hvva de war, å så gik han dæm'er om aen daws arøten mæ en stwer knepel, å il&w æ spøøgels...
Min oldefader holdt meget af at gå på jagt, og ligeså gjorde en af hans venner, der hed Søren. De havde så en aften været henne efter brokken, og da de kommer tilbage til gården, ser de, der står et lys og brænder inde i Sørens abildhave. Søren han vilde, de skulde følges ad derind til det, men min oldefader han sagde nej, han vilde ikke gå efter det....
Det var, mens Pastor Buhmann var præst i Voldum og Rude, da tog han al tid ind til min bedstefaders ved Rude kirke og lagde hans tøj, og der kom så en dag en mand og en kone ind. Så siger konen der i stedet til den fremmede kone: "Hur vel du hæn i daw?" "Yi vel ha wå bette dræng i kjærk". "Hwæm ska så bæær ham?" "De vild a sjæl, lelle Dårret". ...
Der bor en mand i Ingstrup sogn, Vendsyssel, ved navn Lars Rod, som folkevittigheden særlig har haft travlt med både i sang og historier. Jeg anfører følgende: En dag var han samlet med ungdommen (han er selv gammel ungkarl) på skrænten af en bakke, hvor de morede dem med at trille en tom tønde ned ad mod en lille bækved bakkens fod. Ungdommen, særlig...
En dreng, der tjente ved en bondegård, stod i laden og skulde tærske. Så kom præsten til ham ved ladegabet og sagde: God dag min søn, hvor meget indeholder traven? 60 neg, siger drengen. Det var ikke det, jeg mente, hvor meget giver traven?* Den giver det, den har, og den får hug for mere. Så må præsten til at snakke om noget andet. Har du...
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: Torv! torv! ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
Da vi i begyndelsen af århundredet lå i krig med England, blev det befalet, at bønderne skulde stå strandvagt langs landets kyster for at passe på, at Englænderne ikke gjorde landgang. Det huede bønderne mange steder ikke, for de syntes, det var narreri at stå der og kukkelure efter Engelskmændene, som slet ikke kom og kom de, så mente bønderne heller...
En præst lod tillyse sondag før november, at hvem der havde unge mennesker, der skulde gå til konfirmation, skulde snarest mælde sig. Så kommer den rigeste bonde i sognet, han havde en datter, som skulde gå, og det var præsten glad over, for der vilde nok vanke rige gaver. Alt hvad der sådan kom ind, det fik hans kone. Ja, lille mand, siger hun, da...
Sandet blæste så højt op om Hune kirke, at det nåede helt op på taget, og hyrdedrengene løb langs hen ad tenningen af blytaget. Så kom der en stærk sydoststorm og blæste sandet bort igjen, men det blev dog liggende til midt op på muren lige til under vinduerne. I min barndom var det således, og vi drenge morede os med det store ekko, der da var. Det var...
Døve^Lars var ingen Tater. Han hed Lars Larsen Andrup og var af profession glarmester. På sine rejser havde han hele sin familie med sig, for vel havde de nok et hjem, men de benyttede det sjælden eller aldrig. Han var så tunghør, at han måtte have et af børnene til at sige sig, når diamanten skar i glasset. Deres virkekreds var i regelen på egnen mellem...
Sidsel Rollands var egentlig fra Store-Ring, og hendes mand, Døve-Lars, drog omkring som glarmester. Folk var rædde for ham, og de gav ham alt, hvad han bad om. Han kom ind til Anders Holm i Skibby og sagde: God-dag. God-dag, Lavst, og velkommen! A håer dæ lisså kjær i daw som en hawerkjære. Ja, den kan du så meget gjærne få, Lavst. Da han...
Døve-Lavs og en kjælling, han havde, kom en nat til at ligge i Mørke. Han var vist ikke gift med hende, for han var skilt ved hans rigtige kone. Han var glarmester og kjørte her omkring med den kjælling og så de børn, han havde både ved hende og den anden. Som de nu havde været der om natten, og konen om morgenen var ude at malke, så råber kjællingen til...
Ma Jomfru er en af Taterne. Hun er nu i Estvad, men har været her og fået et barn, som tilhorer dette sogn. Ellen Bøs hun tog kalve af og blev begravet i et tremands-skjel her mellem Vejby og Rødding. Pladder-Mads og Lamme-I)orret kom ind til Mathias Skov på Bustrup og vilde tigge en dram, for de vilde gjærne have brændevin begge to. Det kunde de ikke,...
De wa i 1830, da mæå jæw piig te tet ve Hans Petes i Bagoer1), a dæ en atemeåe kam en flak rakere dæte. Dæ wa en hiel hjol både me, kwone å bøen. De wa en slaw falk, dæ løwet å å flo hællmese, låd blektoiv å såen nued; di håd åse tie få å vil stææl. Wo m&h ba di om å fo låw te å leg i wå låå, å mi madmwe ba di om låw te å koog i wå skåsten, å da...
No s^e vi it ræt tit nowen åw di hæ kjæltririer. Ve jet law ku di kom en i en bøj i stue flåke, sommti en hal snes stoke po ]en goy, å så djæll di dæm å gik om i åll gooren, tow hæle tre; i føle. Di hal mjest ow å komm ve dæn ti, kåålfolken wa i marken om someren, få di vest gåt, kvennfålken wa rædd få dæm å ga dæm, hwa di vil ha, få å blyw åww mæ dæm....
Når en tigger havde gået byen her omkring og krævet ind, så skulde folkene kjøre ham til nærmeste by. og det skulde den, der havde "stakkelsfjælen". Det var en sædefjæl, der var så megen læsning tællet ud i. Hver by havde sin fjæl, og når en mand havde kjørt, så flyede han den ben til hans nabo. Når en tigger døde på hans vandring, skulde den by, hvori...
Der var en hegs i Lyby, hun sad ene i et hus og var så meget sleg i det. Naboernes kreaturer de døde, og så snart hun i al hemmelighed havde været ved et kreatur, så gik det også til. Så blev mændene enige om det en aften at forsamle sig og vilde have hende brændt, for de var helt visse på, at hun havde forhegset dem og deres kreaturer, og nu vilde de...
