Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show Only Popular Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gamle Ole Smed var smed for Holbæk og Kåre, og han fortalte følgende om sin fader: De war i dænd ti. da Bonnepartus han kriged så møj, å så da di had fåt si an ham ibjæl, så kam der båj, te me fåer han skuld mæj. Han lo ve di Håssens kyrassierer, å han ræj po præjsten i Hwålbæks de betto suet øeg Dænd vist no beskæjen, få nærensti me fåer kam om ve...
Hans Plovmand i Skyum var både klog mand og urmager. En gang var han anklaget for øvrigheden for en fosterfordrivelse og blev da arresteret. De kom og undersøgte hans bopæl og fandt da en vædske. Nu var det godt, nu havde de beviser. De forhorer ham så om, hvad han bruger den til. Til at smøre vogne med, sagde han. Naja, kunde det ikke også bruges til...
En mand, der gjærne vilde give sig ud for at være dansksindet, sagde: A kan no et lii, di brtigge deher fransk pø-om-pø, nej, læ wås blyww ve de gowe dansk suksomsivr-. Elev N. Jepsen, Vejle.
Der var to gamle ungkarle i Nissum, der gik sammen, og de havde en husholderske. Så fik hun et barn, og Mikkel, den ene af karlene, skulde ned til provsten og mælde det. Men han var jo forlegen med at få det ærende forrettet ordentlig, og under vejs gik han ind til en mand, der havde været i lignende omstændighed, og sagde: Kan du ikke kjende mig et råd...
Jeg kom en dag til at tale med en gammel kone i Visby, der i sin tid har været noget tumpet, og hun sagde til mig: Ak næj, lelle baen, vi hår engen ting få vå bekomringer, Våhæær jælpér vos jo ålldtiens. Vinner vi no tænker o de gang æ sat no hæær mæ ålld di manne bøen å fåståj it, vodan æ skuld fo dæm dræjen. Mæn så jålp han vos, ja tænk dæ, lelle...
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
Den gamle Niels Hansen i Torp, Kongsted sogn, havde en nabo, som var skrædder, og det var en underlig person, derfor havde Niels Hansen tit lidt sjov med ham. Han gik nu ellers under det tilnavn silkeskrædderen. En dag kommer Niels Hansen derom, og da havde han smidt synålen og taget fat på spaden og var ved at plante nogle træer. Goda>r. skræjer,...
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
Der var en kone. hendes mand var dod, og så bliver det trykkent for hende, og hun kan ikke ernære sig selv. Hun går så til præsten og vil have lidt hjælp. Men det vilde han ikke gå ind på. Å, gå ud til folk, så kan du nok få noget. Du kan give dig ud som doktor og give dig til at kurere fol],. Du kan jo sige ved dig selv, idet du lægger hånden pi det...
Dæ war en lille hywwhut; fiirskorren mawd, nawnli Jørren Jærrigsen fræ Ullerop, han ga hans amter Karen Skenndkjowl en goiøe mæjgywt. Han ga hend fii skjæftng i gowe reen lyvskpænng, en goive særøg tremmel-i-ha?m, en gou;e kow kolingen i boes, en hallslet væjmelsdyyn, dær haj hæend får æ ownsmonnd i tre; oer, en hallslet væjmels twæærsæk, en gammel himd,...
A skuld hælsen dæ fræ Mariane å Pæ Stærk o mannda, om do vild o tiisda kom o wonnensda, blyww ve wås o tåsda, fo en skjæffuld te di onden o fræjjda, følle mæ wås te kjærk o løwerda å høør en awskyele å kjøn brojjviels o søndde. Vestjylland. P. Kr. Madsen.
Gujdaw å e framgul. Æ byer te kåst å swot syndå å krag niandå, va får en datom, de fær I sjæl ren ur. Flæsk å kjør bær æ int, smør å bro fær I int, men dawle kåel kan I fo nåk a, en ton øl bæller to, såw ve æ synner lej i nat. Hjæls dæm, dæ serre øwerst te boers, såsom e bruj å e brøkun, Båjrommel, Båj-dommel, Rullens-Jensen, Per Jensen, ollmos skræp....
Næe vi fo fastelavn o bagen, ska vi te å go i seng ve dawen. J. A. Jensen, Balle.
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
De war en mand i Sæjt, han hådd jæn gang en kål. Så ve di skuld ?<d å høøst, så sæ/er æ mand: No gor a, så korner do. Så loo æ kål sæ ve æ æænd, te æ mand kam ijæn. Så ræ/s æ kål sæ åp å sæ^'er: No gor a, så korner do c. Så dæ?2d gang æ kål va ve æ æænd, så wa æ mand kon met væjs. å så såå han: De æ mænd å Gud bådde dænd væst å dænd bæst kål, a...
En tjenestepige i Risum i Salling blev af sin madmoder sendt i et ærende hen til et hus, hvor den gamle kone var død. Sønnen var landpost og grumme lidt hjemmo, og den gamle mand skulde altså stå for det hele. De trængte derfor hårdt til kvindehjælp der i huset. Da nu pigen kommer inden for døren og bliver stående der og forretter sit ærende, siger den...
Forældrene må ikke, hvis et af deres børn doer, opkalde det næste efter det eller blive ved at gjentage det samme navn, da hornene så vil blive ved at do. p. Jensen.
Når kvinden kommer hjem fra dåben med barnet, skal hun sætte sig med det for overste bordende og bryde noget brod over dets hoved, det skal give barnet lykke og lyst til at stnebe efter høje ting. J. B.
I Hårslev ved Bogense boede et par folk, som bestandig lå i strid med hinanden. Gamle Balslev, som da var præst, tog dem for sig, og det gjorde han flere gange, men det gik stadig til på samme måde. Forst sagde præsten til manden: Nu kan du tale først og sige, hvad du har på din kone at klage. Han gav sig nu til at rakke hende ned, og når han var...
