Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gang lærer Sørensen, der vai i Havrevad, søgte om embedet, anførte han i ansøgningen som grunden dertil, at han stod i begreb med at indlade sig i ægteskab med et elskeligt væsen af det andet kjøn. Nu var det netop et af de grimmeste kvindfolk, en kunde se, og han tog hende for pengene og ikke for hendes godhed, så han regnede hende ikke. Hun havde...
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
Pastor Barfod i Ryde holdt ikke af nævne Djævelens navn, da han var en ivrig rationalist, og ved barnedåb og konfirmation spurgte han: Forsager du alt, hvad som ondt er, og vil du beflitte dig på dyd og gode gjorninger? Så blev der klaget over ham, og han blev tilholdt at holde sig til ritualet. Nu var man spændt på at høre, hvordan han vilde sige til...
I et hus i Hårslev boede en udlænding ved navn Gregorius eller Georgius. Denne udlænding havde 2 døtre, som efter hans død henlevede i samling ugifte i samme hus, som tilhørte en skrædder, og blev gamle piger. De var små af vækst og noget underlige i væsen, og når de omtaltes, kaldtes de i almindelighed Gurres-kvinderne. Disse to søstre døde næsten på én...
Der var en kone. hendes mand var dod, og så bliver det trykkent for hende, og hun kan ikke ernære sig selv. Hun går så til præsten og vil have lidt hjælp. Men det vilde han ikke gå ind på. Å, gå ud til folk, så kan du nok få noget. Du kan give dig ud som doktor og give dig til at kurere fol],. Du kan jo sige ved dig selv, idet du lægger hånden pi det...
Her var det skik, at degnen skulde skrive et personal, når én skulde begraves, og det læste præsten op. Så havde vi her en præst, som hed Overbech, og han havde sådan et underligt væsen. Somme tider råbte han meget højt midt i talen, og så gjorde han et ophold og tog atter fat. Degnen hed Johan Degn, og han havde en gang fået personalet afdelt sådan, at...
A er født det år. de skrev de tre syvtaller, akkurat på Voldborg dag. Min fader det var en bondemand ligesom a, men ban bavde æpå hans død at sige den fejl, de han vilde gjærne have for mange dråber af det klare. Min moder hun var kommen ud af den store ende af ægget, hun havde nemlig en gammelmoder, der havde været præstedatter en gang, men der var...
Der boede to søstre her i Oplev, den ene var rig, og den anden fattig. De boede i Jens Markussens og Anders Jensens gård, de to søndre gårde. Den rige var den ældste, og den fattige var sådan en kjøn ung kone. De havde ingen folk uden en tos til at kjøre ploven, når de plovede, for den gang brugte de jo de gamle hjulplove med fire for. Når der skulde...
En tysk håndværkssvend kommer i Randers til to savskjærere og butrer noget op til dem. Så siger den ene til den anden, der lige for et årstid siden var vendt hjem fra 48-krigen: Du har pralet af det tysk, du har lært der sønder oppe i krigens tid. lad os nu hore, hvad du kan, hvad er det, han spørger om? Han spørger om, hvor han kan få noget at...
Per og Mikkel Kjeldsen kom 1789 her til Vesterbølle og kjøbte stude. De var fra Gundestrup i Glenstrup sogn, og deres fader Kjeld var kun en simpel bondemand, der ikke havde noget fil bedste. Så kom de også til Lerkenfeldt og vilde kjøbe stude af generalen. Som de nu sidder og drikker med ham, så bliver han fuld, og så siger han: "I kan kjøbe hele gården...
Manden i Fruegård, der var en Parcelgård fra Båstlund, han hed Jens Larsen. Han sagde en Gang til Morten Eskild: »A kan tage alle de Æg, dine Høns de lægger.« Da vilde han nok vide, hvordan det skulde gå til. Jo, han vilde stjæle en Håndfuld Byg fra Morten og give hans egne Høns, »så skal alle Æggene nok blive i mit Hønsehus.« Mortens Høns de kaglede...
Østen for Resen i Fjends Herred ligger Korshøj, og i Nærheden deraf boede en Mand og en Kone, som begge var aldrende, og Armoden trykkede dem. Da Terminen kom, skulde Renterne betales, og Skatterne erlægges, men de så ingen Udvej dertil. En Dag, som Manden sad ved Korshøj og græd, kom Bjærgmanden til ham og spurgte ham om Grunden dertil. Han fortalte,...
Hr. og Fru Rasmussen til Hovgård ved Horslunde kjørte en Aften gjennem Ngbollclunde Skoven. Pludselig standser Hesten, pruster og stejler og vil ikke frem. De to på Vognen opdagede da flere mørke Væsener foran Hestene. De kunde ikke se, hvad det var, men de kunde hore en Kjæde rasle. Så drev Manden på Hestene og fik dem også til at gå frem, men...
I forrige Tider var det jo meget mere småt med Folk, end det nu er. Så var der en fattig Skræder i Vedersø, a har nu kjendt ham, og hans Kone fik Tvillinger. Konen kunde ikke godt hjælpe sig selv med de små Væsener, og så fik de en ældre Pige til at komme til dem i Huset i den første Tid. Skrædderen skulde jo ud på Arbejde hver Dag, han gik sådan...
Maren Gjaldbæk i Borris, hun lovede hendes Børn, at når hun var død, hvis hun kunde komme tilbage og sige dem, hvordan hun havde det, så skulde hun. Efter at hun så var begravet, kom hun en Aften ind i Sovekammeret og gik hen til hendes Mand, der lå der inde, og bøjede sig ned over ham, og derefter hen til begge Døtrene, som lå i en anden Seng. Grete var...
Under Hovedbygningen på Favrskov er der nogle meget gamle Kj ældere og med meget tykke Mure. Flere af Rummene der nede ser ud som Celler, og der fortælles da også, at de i ældre Tid har tjent som Fængselshuller. Favrskov har jo også haft sit eget Birketing. Disse Kjældere blev for en 60 År siden benyttet til forskjelligt Brug og var indrettede til...
Da Pastor Outsen var død, og Provst Abel ankom til Kaldet, vilde Enken akkordere med ham om at få en Sum udbetalt i Steden for at svare Pension til hende. Det kunde jo i Tidens Lob blive en betydelig Sum, da hun ikke var uden en Snes År. Men Provsten var klog nok, han sagde som så: »Hun er meget kjøn, og der kommer Friere nok til hende, så jeg bliver nok...
Martin Hartmann Lund fød 1773. Når denne Mand nævnes for Bonden, sees strags Smilet på Læberne. Han var nemlig en komplet Cyniker, der ej kunde holde sig selv ren. Han plagedes endvidere af Snakkesalighed og udmærkede sig ved et naragtigt Væsen, der ej kunde andet end berøve ham Agtelse, skjøndt han ellers, som Bonden siger, var en grumme lærd Mand. At...
Pastor Jahn i Vesterbølle var en hård Mand. Gamle Folk har for en 40 År siden fortalt mig, at Folk ordentlig frygtede for at komme i Præstegården, da Præsten havde en Hundepisk, som han brugte til Konfirmanterne, og vilde også bruge den til andre Folk. Når der kom nogen med et Barn og vilde have døbt, og det faldt Præsten ubelejligt, så kunde han brøle...
En gammel Kone her i Kolding, der havde set Kolding Slot brænde, fortalte mig i min Barndom følgende Sagn. Der boede en gammel Kone nede i Slotsstræde, og hun havde en ung Datter, som hed Kristine og tjente på Slottet. Så var der en ung Mand på Slottet, som kaldtes Junker Jakob, og han og Kristine var bleven gode Venner. Men skjøndt hun var meget afholdt...
