Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Da biskop Koefod en gang havde været på Vosborg og kjørte tilbage til Ribe, tog han et par gjæs med sig fra gården for at gjøre sig til gode med dem, indtil han atter drog derop. Men nu vilde han nodig betale aksise af dem, og derfor lagde han dem ind under den bageste agestol, hvor hans to døtre sad. Da nu betjenten kom og spurgte, om han havde...
Der var en præst i Sode>-up, der hed Becher, han var meget distrait. Således viede han en gang en gårdmandsdatter fra sognet, men tog fejl og spurgte: Hvad er barnets navn? Det traf sig netop så uheldig, at der var noget i vejen med hende. En gang var han på sygebesog og samlede stort oplob, da han gik. Han havde nemlig kun taget sin ene handske af...
En mand fra Alielev kom ind til præsten og vilde mælde ham om en datter, han vilde have gift. Da præsten var færdig med at skrive, vender han sig om til ham og siger: Værsågod og sid ned. Nej tak, nu har a stået så længe, nu må De have farvel, nu vil a til at gå. Så havde præsten den. Manden kommer så ind til degnen i samme ærende. Da han vilde til...
Sønnen fra Øster-vandmølle i Fabjærg var hos mig en dag. Da vi havde talt om et og andet, fulgte jeg ham til døren, og så siger jeg til ham, idet han vil gå: Værsågod og hils hjemme. Så gloede han omkring i luften og sagde: Ja, de ka gjår væær. Han havde åbenbart ikke forstået, hvad det var at hilse hjemme. Lærer Søgård, N.-Nissum.
Hans Dus i Nørup var med i krigen som dragon. Så lå de indkvarterede på Fårupgård, og der krigede de jo lidt havre, og hvad de kunde, til bajsterne, men røgteren agtede det og sladrede til manden på gården. Da tog Hans Dus sig den bestilling på at straffe ham. Han trak i al hans mundering, da røgteren var kommen i seng og lige var bleven varm, 0£ triner...
En mand fra Plovstrup var til stads for at kjøbe ind til et barsel. Så skulde han også have et anker brændevin med hjem, men det vilde han nok have smuglet over, og så lagde han det på æ undersæd (bunden af vognen) og lagde alle de andre sager oven på og en sæk møllekom øverst. Han havde en assistent liggende hjemme på kost, og han var med ham til stads....
Ole Damgård boede i Nørre-Sundby og havde været Ribe-kræmmer. Han havde en søn, der hed Niels Damgård og tjente Lassen på Rodslæt. En dag kom han ind til ham med en dårlig hånd og vilde have en seddel for at komme til doktoren, Lassen lønnede jo doktoren. Det var inde i en tømmerstue, han traf ham. Så siger Lassen: Jeg har hørt, at du er sådan en stærk...
En kone siger til datteren, at hun skal gå op til præstekonen med nogle æg som en foræring. Så regnede det stærkt, den gang pigen gik, det var en hel søkregn. Da hun nu kommer ind til præstekonen, sa siger hun, hun skal værsågod at sætte sig ned. Nej tak, hun var så forrejen (o: forregnet), te hun kunde hverken sidde her stå. Det tykte jo madammen var...
Den unge greve på Prisenborg var med nogle andre på jagt. Så kom de til et hus i Voldby, og der gik han ind og vilde have noget at drikke. Hunden gjøede stærkt ad ham, og så kom konen, tog i armen af ham og gav ham et snur: Stå til side, herut Ståbi! hvor er han fra? Ja, han var fra Frisenborg. Da er det vel ikke jer, de kalder den unge greve. Jo,...
Ude på heden syd for præstevejen mellem Dejbjærg og Hanning og osten for landevejen boede der i et lille hus en mand og en kone. Konen blev syg, og da hun var gammel, tænkte hun på døden. Så sagde hun til manden: A har været skarns i nogle dage og er kommen i tanker om, a vilde nok have præsten ned at berette mig, dersom du vil gå op til ham om det? ...
Det første jeg kom på landet, blev der brændt brændevin i hver eneste bondegård. En dag kom en mand løbende over til mig og råbte i stor hast: Nu kommer fis-kåålen, må a ent lægge mit brændevinstøj ind i Deres lo. Jeg havde ikke anelse om, hvad fis-kålene var for nogle, og hvad det var han egentlig vilde, indtil han sagde mig, at det var toldbetjente,...
Den gamle kone, a tjente i Soby, det var min faster, har fortalt, at i et hus, hun kjendte, havde de intet gulv, men der var den bare jord. De fejede aldrig. Så havde de en kløpind midt i stuen. Da Per Elmholt, min faders halvbroder, kom og vilde kjøbe stedet, var det det første, de sagde: "Værsågod og gå hen til æ kløpind!" "Men det behøvede han min...
I fordums tid boede der en ejer på Katholm, som hed Thomas Fasti, og hans frue hed Mette. Gårdens bønder var hun så grumme hård ved. Når de havde noget som helst tøj, der var farvet, gjente hun dem til at aflevere det. Det tøj hængte hun så i en lang gang, og der hængte det, indtil det blev opædt af møl og faldt ned. Sådan blev de begge to ved med at...
Mens min moder tjente hos Jens Hansen i Tågeby, tjente der en pige hos sognefogden, som hed Maren. I den tid gik alt kvæget løst på de fælles byjorder om efteråret, og når det var koldt, vilde de jo gjærne gå hen i skoven, som der er meget af der omkring. Nu skulde pigen en aften ud at malke, og da hun kom derud, var kvæget henne i en mose, som kaldtes...
Sønden for Sønderstrupgård i Han herred har der været en høj, som blev sløjfet for en 40, 50 år siden, og der blev bygget en vejrmølle på pladsen. I højen var en stenstue, hvori der siges at have været enkelte småting, som ikke blev bevarede. Stenene af stuen brugtes til underbygningen under møllen. Et gammelt sagn fortæller, at der i højen boede en...
