161 datasets found
Danish Keywords: være
Det er store steder der ovre i Hover (o: Højer), og de har gjærne to karle. Nu er det en dag, de er ved at slagte på en gård der ovre, og andenkarlen det var sådan en avnspont (o: pudsmager), han skjær et lille stykke tarm af på et kvarter, og det binder han for den ene ende af og fylder så den stump tarm med blod, og dernæst binder han for det med en...
da.etk.JAT_06_0_01141
Ord og udtryk fra Torning. Der er en slem feris mæ ham; de vralter fræ hinåån: går fra hinanden i små billinger; de tåwer op ad: om svag stigning i vejen: de er en gowe moms, do håe dæær: stor portion af mad, af noget appetitligt; han doer et, hwa a sæjer te ham: agter det ikke; a for å ta ed så towele, som a kan: med ro, sagtmodig ; han var så awnse:...
da.etk.JAT_06_0_00985
De kraftudtryk, som vi kalder eder, bruges des værre meget i daglig tale. Dog er det såre sjælden, at de anvendes i præstens nærværelse. Der hjælper de sig med forsikringer som: Hille marri, missen, denne mand, denne karl, Herren ta mig, moj, me å seen, Gud hjælpe mig, vær en skjælm, få en tyv, få skam, få mæ skam, skam, sandelig, denncmand, Vorherrelil,...
da.etk.JAT_06_0_00766
Pastor Harpøth talte altid om den menneskelige forfængelighed. Hans kone var døv, og for at hun ikke skulde være forfængelig, skar han hendes krøller af. Hun spædede vinen, han drak, men han tog tit nøglen til fadeburet fra hende og gik ned og hentede mere. Han sagde en dag til mig: “Vil du have et glas vin”. — “Ja tak”. — “Hvys, vær stille, at madammen...
da.etk.JAT_06_0_00515
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: “Hr. pastor, vi har Vorherre rned os”. — “Jeg ser ham nok”, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
da.etk.JAT_06_0_00436
På Vingegård', så mejersken et pår store hunde komme spaserende om morgenen tidlig og forsvinde i en kjælder, der er på indhuset. Hun og en gartner havde kammer ved siden af hinanden, og de havde begge hørt én gå i en silkekjole, der raslede ude i gangen. Der var store kj ældere under deres værelse. Gartneren mærkede en aften, at der stod én og så over...
Da a var 11 år, kom a til at tjene i Varhede i Avlum. Så kom en rakker derind, og min husbond siger til ham: “Kan du fange mig en fisk nede i åen, så skal a give dig og dine tre børn et måltid mad”. — “Ja, nu vil a provo det”, siger lian. Han fik fat i en frø, og den flåede han, så skindet ding lede på henene af den, og så på krogen med den og ned til...
da.etk.JAT_05_0_00311
Dæ war en lille hywwhut; fiirskorren mawd, nawnli Jørren Jærrigsen fræ Ullerop, han ga hans amter Karen Skenndkjowl en goiøe mæjgywt. Han ga hend fii skjæftng i gowe reen lyvskpænng, en goive særøg tremmel-i-ha?m, en gou;e kow kolingen i boes, en hallslet væjmelsdyyn, dær haj hæend får æ ownsmonnd i tre; oer, en hallslet væjmels twæærsæk, en gammel himd,...
da.etk.JAT_04_0_00273
Bydemændene kaldes de to ungkarle, der går omkring og indbyder til bryllup. Hos præsten lyder indbydelsesformularen således: “A hår en flittig hilsen frå ungkål ST. N., lissom åsse frå hans kjærrest N. N., at Di vel komm te kjærken næstkommend toosde å gjeer djer bruudviels å felle hjæm mæ dæm å vær djer indbudden gjæst, så lænng Di.lester”. Efter at den...
da.etk.JAT_04_0_00155
Giftevers, forhen sunget ved kartegilder i den nordlige del af Svendborg amt. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke liden [Kirstens] skål, en jomfru mild og sod, som i [Rysling] by er fød, denne skål vil vi drikke for den mø. I ære og i fryd og i valdhornets lyd vil vi drikke hr. [Peders] skål, en herre mild og from som i (Lorup) by er fød,...
da.etk.JAT_04_0_00095
Her har de holdt pintsegilde, og der uddeltes ved den af brug ved krigen 184S-50. B. H. Schak. Lavst Jensen, Udtoft. kogte æg. Erik Peder Jensen, Ure kjær. lejlighed pintsekjærester. Det er altså det samme, som anien steds kaldes gadelam. Madmoderen gav pigen en god meldmad med til gildet med det fedeste rullepølse på, og den melámad skulde hun have at...
da.etk.JAT_04_0_00057
Nu ønsker vi eder en pintsefest, — Fryder eder, I unge folk! — vor herre Jesus vær vor gjæst. Glæder eder, I gamle, og. Vi har vel været her én gang før og sjunget og kvidret for jer dør. Nu kommer vi igjen påuy, vi går omkring den ganske by. Vi har en kurv både stor og vi, der kan gå syv ol æg deri. Vi har og én til ost og smør, vi har og én til flæsk...
da.etk.JAT_04_0_00048
Vi ønsker eder en pintsefest, — Fryder eder, I unge folk! — den Herre Jesus vær vor gjæst. Glæder eder, I gamle, og. Vi har vel været her én gang før, at sjunge og kvidre for eders dør. Nu kommer vi igjen påny, vi går omkring den ganske by. Vi har en kurv både stor og vi, der kan gå hundred ol æg deri. Vi har ligeledes én til tyv', vi kan ernær' os med...
da.etk.JAT_04_0_00047
Af en gammel maj vise eller pintsedagsvise, der endi synges af hornene i Hornbæk, og hvis første vers lyder således Nu hør vi tappen1) knirker — Hør du, som vi bede. — og giv os lidt at drikke. Vær os allernådig Gud med glæde. Tappen i øltøndeu. Oldn. ark. J. Herbst.
da.etk.JAT_04_0_00031
Al verdens skaber med god besked, — Hør det, som vi bede. — du haver al ting vel bered. Vær os alle nådig Gud med glæde. Den vinters trang du drevst af land, du lover os majmåneds sang. Lad sommeren os gå til hånd Vi pløjer i vort ansigts sved, og såer god korn i jorden ned. Vi kornet ind i laden fik til brød og øl i laderne. Lad hønen gjøre æg på fad...
da.etk.JAT_04_0_00030
Alverdens skaber med god besked, — Hor det, som vi bede. — du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
da.etk.JAT_04_0_00029
God aften dem, her inde boer, god aften hver og én; vi var her ved den tid i fjor og sjunger, hvad vi men", derom vi sjunger gladelig :j: med slemmer hver for sig. :|: Os fryder arsens tid og dag, det maj i morgen er, den kommer os alle til behag, alt både fjern og nær, Hvo vil ej fryde sig derved, ti den frembringer dejlighed, som Gud har os bered. En...
da.etk.JAT_04_0_00028
Voldborg aften sang de majvisen. O fader udi englekor, — Hør det, som vi bede. — vi er dine børn på denne jord. Vær os alle nådig Gud med glæde. Til os lad komme med din fred dit riges råd og herlighed. Giv os i dag vort dagligt brød, fri os fra pest og hungersnød. Ej led os i anfægtning så, at jordens vækst må lykke få. O, fri os fra den onde trold, fra...
da.etk.JAT_04_0_00027
Min far' han ga mæ femten får, og det var sort' og hvide, og lever vi til et andet år, så får vi hundred og fire. Falleri fallera fallerallala. vor' piger er let', og vor' kal1 er trætt', Fallala fallera fallalala fallera falleralala. Og Gud velsign vor olderao'r, den yndige rosenblomm', a tænt, huu var i himmerig, da gik hun norden om. Og vi går ej fra...
da.etk.JAT_04_0_00018
Da Klara var 15 år gammel, tog hun en salmebog og sang: O fryd, jeg nu kan trøste mig. Da hun blev 20 år, sang hun veltilfreds: Nu velan vær frisk til mode. I sit 25. år sang hun ængstelig: O herre, frels min svage dyd. Da det 30. år var nået, kvad hun i mol: Det lyder som et tordenslag. 35 år gammel istemmede hun: Når vi i nod og fare stå. Da den anden...
da.etk.JAT_03_0_01813
35