Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Konsumptionen i byerne fristede også til at spille alle hånde fif. Sådan væddede en slagter med to toldbetjente i Grenå pa, at de skulde smugle en kalv ind en bestemt nat. Natten kom, og der var to betjente til at passe på. Så kom der én listende med en stor byrde på nakken. Begge betjentene sprang ud, men karlen var hurtig og sprang over ad de dorne...
Agerskov og Bjødstrup var i forrige tider nogle slemme sviragtige steder, og de sad og spilte meget kort. Så var de samlede igjen en aften i Agerskov til kortspil. Konerne var jo kjede af, te mændene sad der, og de spekulerede på, om de kunde ikke finde på noget, der kunde vænne dem af med kortspillet og det syndige liv. Der var en stor vædder der i...
Bønderne viste stor tjenstagtighed mod hverandre overfor brændevinsspederne. Ridende bud fløj gjennem byerne med råbet: Br. er ude! og så fik enhver travlt med på alle mulige og umulige steder at forvare deres redskaber, og udslætte spor af brændingen. Nar de fandt et kobberlag og pibe, blev det strags passet på grubekjedlen, og passede det, lagde de...
En mand, der boede i Balle, Bredsten sogn, og hed Søren Jessen, han havde både en eng og en skov. Så havde han en vædder, og den var så uheldig, at den hængte sig i et træ der nede. Siden den tid vilde han ingen kreaturer have dernede, og vilde gjærne af med ejendommen. Hans nabo kjøbte så både eng og skov af ham og gav derfor et hængeskab. Søren Jessen...
I en by 3, 4 mil vest for Vejle var det en gang skik, at man om julen udklædte en stor dukke, som skulde forestille Jesusbarnet, og man drev nu sine løjer med den ved legestuerne. Den sidste gang de brugte den skik, drev de deres kådhed meget vidt. Forst dandsede de i laden og havde deres morskab med den der. Derpå gik de ind i storstuen, men glemte at...
Der er en lang lade på Skårupgård med en fløjstang på hver ende. Så var det en gang, en af hovbonderne, eller det var en arbejdsmand, væddede med en anden, at han skulde løbe hen ad mønnen fra den ene fløjstang til den anden, mens den anden løb på jorden neden under, og så vilde den, der løb oppe på huset, endda komme forst til enden. Det satte de et...
Præsten og mølleren var så gode venner. Nu havde præsten en avlskarl, der hed Niels, og han kunde æde så meget. En dag om hosten kommer præsten over at besøge mølleren, og der fik han at se, at de var så bagelige med høstarbejdet. Han talte da noget om det, og så siger mølleren: "Ja, De har også Niels, havde en haft sådan en karl!" "Ja, det er godt...
En dag fiskede begge herremændene på Krastrup og Vår i en sø, som var tæt ved Krastrup sø. De fangede en gjedde, der var så stor, at Krastrupmanden mente, der kunde blive nok til to mand i ét måltid. Han på Vår sagde, at han havde en karl, der hed Anders, og han kunde nok påtage sig at spise den på én gang. De væddede om 20 daler, og han skulde have lov...
Lars Sællænder trak selv læsset op af Lillelund mødding, da han havde forlæsset hestene, men træskoerne revnede også på fødderne af ham. Niels Holm bar ikke kornet op på loftet, men kastede sækkene op, tønde for tønde. Han læssede smør på ved at løfte fjerdingerne i én bånd op over havefjælene. Han væddede en gang om, at han skulde bære en hest, og hvis...
Mads Tyklund kom en dag hen i smedjen. Så stod der nogle flere, og han bød dem til, at de måtte bruge hans ende som ambolt, og vilde vædde med dem, at de skulde nok blive kjede af det før han. Det kom også til at passe, skjøndt de arbejdede trolig. Når han gik til Horsens, tog han altid et helt brød med sig, og så tog han hans smørbøtte og smurte selv...
Min kones bedstefader, Lavst Hjulmand i Viv/m østervnark gjorde hove til Avnsbjærg. Han væddede en gang med de andre karle, da de var ved at gjøre korn rent og få af laden, om at han skulde bære 4 tønder rug fra laden og op i borggården. De væddede om en kande peber, det var al tid deres væddemål den gang. Så skulde de binde to sække sammen og hænge dem...
Peder Kjeldsen havde været hjordedreng i hans barndom og så tidlig ude om morgenen, at han havde gået, når det var rimet, og varmet hans bare fødder i noget ogegjode. Da han blev et bitte korn villere, kom han i tanker om at ville handle, men han havde kun så meget, at han kunde kjøbe en vædder for. Så handlede han med væddere og beder, til han kunde...
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
Generalens kusk på Engelsholm var nu ellers hans kones kusk, og hun havde ladet ham lære ved de kongelige kuske og tage examen der. Han hed Tyge og vilde ikke bestille andet end at passe heste og vogn. Men generalen var landmand og holdt ingen forvalter, så skulde Tyge da tromle. Han undskyldte sig med, at han ikke kunde fà bæsterne til at holde tromlen...
Min Broder havde en Gang hugget sig så slemt med en Øgse over den ene Hånd, og så skyndte han sig op til en klog Mand, der boede på Breddal Mark, han hed Søren Væver, de kjørte der op alt, hvad de kunde. Så forbandt han ham, og så satte han to Pinde op ved Loftet ved Bjælken. Dem smurte han hver Dag, og han sagde til ham, han måtte ikke røre ved...
Den kloge Smed Mathisen i Kjærby ved Kjærteminde havde en Gang fremmede. Så kom de jo til at tale om Spøgelser og sådant. Nu var der ikke langt fra Gården en stor tør Mergelgrav, og så sagde Smeden til en af Gjæsterne, der for Resten var hans gode Ven: »Ja, jeg kan godt vise dig vild i Aften, inden du kommer hjem.« Nej, siger han, det kunde han da ikke...
Hans Kristian Tygesen Buk var en ualmindelig kraftig Mand. Han boede i mange År i et lille Hus på Østerby Mark, som Folk kaldte Bokkenhof. Det var gravet ind i en Bakke og lignede i mange Måder en Hule. Han var en Særling og kunde ikke lide Anders Johnsen i Østerby. Om ham sagde han, at han ejede en Drej duk. Med den kunde han få Hans Buks Får til at...
En Mand, der boede i Ølsted Nedremark, havde en Karl til at slå for sig i Bredmade. Da kommer der en Mand til ham og spørger, om han skal hjælpe ham at slå. Han siger ja, og de indgår et Væddemål om, hvem der kan slå raskest. Karlen var en dygtig Slåkarl, og han siger så: »Ja vi begynder midtvejs.« Han gik da forinden, og den fremmede gik foruden, og han...
I Holmen boede en Mand, der hed Hans Holmen og var en halv Troldmand. Han havde også Cyprianus. En Aften kom han og lians Kone, Ingeborg, kj ørende fra Lokken. Da lob der en hovedløs Hest på Marken. Så siger hun: »Se, Hans, se, Hans, har du set det?« »Ti stille, bitte Moor.« Da de så kommer hjem og vil i Seng, bliver der sådan el farligt Spektakel på...
Der var én her i Øse, de kaldte æ gale Dreng eller æ kloge Dreng, han var nok et uægte Barn, og han fik Cyprianus af Jens Madsen i Oved. Den gamle Jens Madsen var så velhavende og sad ved en stor Gård og havde mange Penge ude på Rente. Så blev han syg og troede, han skulde dø. Da fik han Bud efter Pastor Håse, han skulde komme og berette ham. Han gjør...
da.etk.DSnr_06_0_00083