Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Nogle unge folk gik en aften sildig forbi Magleby kirkegård på Langeland. En af pigerne påstod, at hun godt turde gå op i benhuset og tage en hjærneskal. Det væddede de andre med hende om. Hun gik så derop og fik efter nogen famlen fat i en hjærneskal og skulde afsted mod den, da der lød en rost henne fra et hjørne, som sagde: Det er min. Hun kastede...
Den svenske konge kaldtes også pustkongen og boede i Bilidt ved Bangbostrand. Han kunde lobe så forfærdelig. En gang havde han væddet med en kjorende mand om, at han kunde lobe om kap med ham til Hjørring og tilbage igjen. Så havde han et ærende på Hjørring apotek, og de der inde var i ledtog med den kjorende og gav pustkongen en slem dram. Da Jian kom...
En henemand vilde vædde med en kontrollør om. at han magelig kunde smugle noget ind. Nej, de passeele alt for godt på. Så væddede de. Han får nu en so klædt ud som deres præst, og så kommer han til kjøren med ham. Kontrolløren spørger, om han har noget. Nej, han kjørte med deres præst. Jaja, så kunde han kjore. Så kjørte han frem, og da gav soen et nik....
En forpagter på Erisenborg og en præst i nærheden var en aften i selskab sammen. Forpagteren taler så om, at det var så ærgerligt med det, at de skulde betale told af, hvad de førte til Århus. Så sad han en lidt og betænkte sig, og så siger han: Nu i morgen skal jeg til byen med et fedt svin, jeg tror, jeg vil prøve, om jeg ikke kan knibe det ind....
Da Molboerne havde deres jord i fællesskab, blev der ikke holdt anden deling, når cle skulde have deres korn hostet, end at den mand fik mest, der kunde få det meste hostet, og den, der kun kunde overkomme lidt, måtte nojes med det. Så var der en gårdmand, han havde altid måttet hjælpe sig med en lille part, for han havde hidtil været ene om det, og han...
Der var en præst i Avlum, som var en underlig en. Hvordan han var til at præke, véd jeg ikke, men til daglig var han en sære kompen og gjerrig for alle ulykker. Han havde en karl at tjene sig, der nok ikke skal have været rigtig klog, efter hvad en kan forstå. Han hed Jens Spegbjærg og var meget for at røge tobak, og når han skulde tærske om vinteren,...
Der var en præst en gang, der havde to karle. Det var nu tæt ved kirken, han boede, og avlskarlen han var så ræd for at komme i nærheden af den om aftenen, men andenkarlen derimod han var så dristig, han gik ikke mere af vejen for kirkegården end et andet stykke mark, og han gjorde ord af, han turde lige så godt gå ad kirken om midnat som om middag. Så...
Der tjente en karl i Tor slev præstegård, som var kusk hos den gi. provst D. i mange år. Det var en rigtig gavstrik. Provstinden gjorde så meget ud af sturrehøns. En dag om vinteren, som alle præstens karle står i laden, og hønsene går udenfor i møddingen, siger en af karlene: I, hvad mons tro provstinden vilde sige, om nogen slog en af disse sturrehøns...
En gårdmand, der også kunde smedde og havde sig en lille smedje, væddede en gang med sine kvindfolk, da et får skulde slagtes, om, hvor meget dyret vejede, når det var slagtet. Han stod i smedjen, da han fik bud om at komme ind og veje fåret. De fik det taget ned fra bjælken, hvor det hang i bagbenene, og lagt på en vægt, og så viste det sig, at manden...
En grev Bardenfleth på Nissinggård, den anden side Hylke. kom ind på gjæstgivergården i Skanderborg. Der sad en person, som greven så noget på, og så spurgte ban efter, hvad han var. Ja, han havde været kongelig løber, men han var dekunderet(!) (sagtens for drik). Og jeg er greve; du har nok ikke kunnet løbe din tur. Jo, det havde han kunnet, jeg tør...
En apotheker i Givskud plejede at skjænke en lille bitter for sine kunder. To mænd stod og snakkede om, at den var god, men den var lille. A vil vædde med dig om, siger den ene, te a skal få ham til at skjænke mig to. De kommer ind og får deres dram. Var den ikke god? siger apothekeren. A glemte banden o at smage på den. Så fik ban én til, og...
Der er en lang lade på Skårupgård med en fløjstang på hver ende. Så var det en gang, en af hovbonderne, eller det var en arbejdsmand, væddede med en anden, at han skulde løbe hen ad mønnen fra den ene fløjstang til den anden, mens den anden løb på jorden neden under, og så vilde den, der løb oppe på huset, endda komme forst til enden. Det satte de et...
Præsten og mølleren var så gode venner. Nu havde præsten en avlskarl, der hed Niels, og han kunde æde så meget. En dag om hosten kommer præsten over at besøge mølleren, og der fik han at se, at de var så bagelige med høstarbejdet. Han talte da noget om det, og så siger mølleren: "Ja, De har også Niels, havde en haft sådan en karl!" "Ja, det er godt...
Junker Eskild på Estrup friede til Jomfru Antolille på Fovslet; men han fik Afslag. Eskild og Adelbrandt på Drenderup var Lavsbrodre, og en Dag var de samledes tilligemed flere andre Herrer på Estrup i Besøg. Så kom de i Snak om Kvindfolk, og så siger Adelbrandt, te det Fruentimmer var ikke født, som han kunde blive forlibt i. Sagen var, han var sådan en...
Om fru Ane Søe, Kjølbygård, begravet i Tisted kirkes kapel, høres mange vidunderlige ting. Hun ejede foruden Kjølbygård i Ty også Vesløsgård, Hannæs. Til denne herregård hører endnu den dag i dag et stykke mark, der kaldes Trædejord, og navnet skal være fremkommet derved, at den stridbare frue på en mindre pæn måde skal have lagt dette stykke jord til...
Oven over den store dør på Engelsholm hænger en tårnklokkc. Den slår så højt, at den kan høres langt ud på marken. Ejeren af Engelsholm væddede med en anden mand om at ride et stykke vej, og hvem der først kom tilbage, inden et vist klokkeslæt, han havde vundet det, de havde sat om det (en vis sum). Så mens de red, var det, at ejeren fik én til at vride...
Det fortælles, at kirkerne i He, Rindum og Gammelsogn blev byggede samtidig af tre kjæmper, og de havde væddet om, hvem der først kunde blive færdig med arbejdet. Kæmpen i He var forøvrigt en farlig stor karl, hvad man endnu kan se af de to hoveder, udhugne i granit på He kirketårns vestlige side, hvormed hans og hustrues højde angives; men han blev dog...
En kone i Streleo, Karen Due, kunde se ligskarer. Så væddede hun med en mand, der hed Johannes i Hesselho, om to skjæpper rug, at han om nogle dage sknlde komme i en ligskare, og han skulde komme til at stå af på vejen lige uden for hendes hus. Ligskaren kom også, og han lod to mænd gå ved siden af vognen, for at han ikke, hvis der skulde ske et og...
Imellem Sonder-Kongerslev hede og Randrup ejendom er en dal, hvor der en gang skal have stået et stort slag. I dalen går en helhest, efter hvilket sagn dalen har sit navn, Hestcdal. Hesten, der er hovedløs, kaldes almindelig «den hovedløse hest». Den fortsætter somme tider sin gang helt ned til byen ad en vej gjennen et bakkestrøg, kaldet Sandet. Den kan...
