Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Bostrup boede en mand, der hed Ole Pedersen, han vilde gjærne have en stor dram, når andre vilde betale den, og så fik de snak for pengene. En gang havde han været i Vejle og kjører ved aftenstid igjennem Balle. Han havde siddet og sovet på vognen, for han havde jo fået vel meget at drikke i Vejle, og da han så kommer til en gård det var Peder Ulvs...
I det sydlige Jylland, mellem Eibe og Varde, havdG man i min barndom folgende skik. Julemorgen stod husfaderen op meget tidlig og tændte lys, kaldte på alle børnene, så de blev vågne, men dog blev i deres senge, gik så hen og lukkede alle dørene op lige ud til gården og sagde, idet han lukkede yderdøren op: Kjære jul, kom herind! Når han atter kom ind,...
Når en snakker i sovne, skal man med den ene hånd tage om sin store tå og lægge den anden hånd på dens hjærte, så kan man spørge den til og få dens hemmeligheder at vide. Chr. Møller, Ringive.
Hvem der snakker for sig selv, bliver gammel. Lars Frederiksen.
Hvem der putter sig langt ned under dynen i siu seng om natten, bliver gammel. K. M. Rasmussen.
Når man slår tre slag på dynen, idet man lægger sig, og med det samme siger: Jeg vil med Guds hjælp vågne kl. tre, så vågner man på den tid. F. L. Gr.
Skomageren havde en god sovenatur. Som dreng tjente han i Gunderupgård og skulde passe deres kjørestude. Så bandt han sig fast i enden af et tøjr og mente, at når studene rejste sig og gav sig til at æde, skulde han nok vågne. Så kom husbonden derud, og da gik studene og slæbte med ham inde i kornet. Men værre var det endda en gang, en stud kom besende...
Der var en, de kaldte hende Sidsel Hæls, fordi hun bandt hendes ene ben i vejret, så hælen sad oppe ved roven, og så lavede hun sig et par krykker og gik omkring og tiggede. Men det kunde jo ikke gå an, hun sådan bar sig ad på de egne, hvor de kjendte hende, og hun var da en gang kommen helt til Store-Restrup at tigge. Forvalteren spurgte hende om, hvor...
Min fader, Jens Larsen, smedede så mange stangjærn til at tage ål med. Der kunde være de nætter, han smedede 6, 7, 8 par. Samtidig fiskede han. Han var den første, der var på fjorden om morgenen, og den sidste, der var der om aftenen, og når han var kommen gjennemvåd hjem og havde fået hans nætter, sagde han til os børn: "Nå, børnlille, nu skal vi ud ad...
En bondemand, der havde et par heste og en 6, 7 køer, havde sådan lyst til at handle, og så var han en gang draget til marked. Da sidder pigen og malker ved aftenstid, og så kommer der én ved nødsdøren, og han går ind i rollingen. Nå, hun malker og gjør sig færdig, og så kommer hun ind og sier mælken. »Hvem var det, der kom ind?« siger hun til konen....
Tyve kaster søvne på folk, og til det brug forer de hekselys med sig, som er afskårne fingre af henrettede mennesker. Når de kommer ind i huset, tænder de lyset, og så længe det brænder, kan beboerne ikke vågne. j. m.
Den synål, en har syet på ligtøj eller det er syet sammen med, kan man stikke under sædet på en stol, og så må den, der sidder derpå, falde i søvn og kan ikke vågne, inden nålen bliver tagen Uu. Lars Nielsen.
Sorte- Severin på Rosenhind i Æby kunde fri karlene fra at komme i tjenesten, når de gav ham en ti daler for det. Ja, han kunde også lade sig nøje med tre mark, når han kunde ikke få mere. Han gik med dem om natten kl. 12 før sessionsdagen op på kirkegården, og der skulde de tiende tage tre nap jord af de tre hjørner af den sidst kastede grav, men den...
De sagde om Jørgen Blak i Tåstrup, at han havde med Fandeu at bestille, og der var en stor sort puddelhund, der holdt sig til ham. Der lå 24 sk. i hans træsko hver morgen, og der var et hult træ i hans mark, der kunde han gå ud og hente penge. Vi havde en pige hjemme, der havde tjent hos ham, og hun fortalte, atom natten.de var komne i seng, kunde de...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
Der havde gået en gammel vej gjennem min faders gård i mange år, og min faders øgdrenge havde set, at der skulde komme en stor sort hund slæbende med en jærnlænke langs med det dige. Så er hunden vel gået videre ind gjennem gården. En dreng skulde op at flytte øgene om natten, og karlen sagde: "Træk i dine træsko, Per !" - "Nej, Fanden med mine træsko,...
Når tyve brækkede ind om natten, så bavde deentyvefinger. Den tog de af en tyv i galgen, og den kunde de tænde i deres hals, når de rækkede den derind. Så kunde den lyse ligesom et lys, og hvor den stod og brændte, der kunde folkene ikke vågne. De gik hen og så på dem og sagde: »Sover du, så skal du få stunder at sove, men sover du ikke, så skal du ske...
I en gård, de kaldte Bryrup, kom der 12 karle om juleaften og bad, om de kunde ikke få lidt at leve af. Så satte manden noget på bordet for dem, for konen gik og vai bøjtyk, og det var hende, de rejste efter. Men hun stak lige godt af op til en gård, de kaldte Harrestrup, det var snart som en herregård eller måske et kongeslot i gamle dage, og der lå...
I Risgård skov var der to høje, den ene kaldtes Røverhøj, den anden Nordmandshøj. I den sidste, som lå midt i skoven, skal deher rovere have haft deres bo. De gik ind iSjørup en juleaften, og den gamle rover og hans sønner fulgtes ad. Den gamle kom forst ind og bad om bus. Men ban vilde ikke ligge andre steder end i deres ovn, og de bavde beller ikke god...
På Risgård ejendom norden for byen er en bakke, der kaldes Hornbjærg (Howenbjærg). Det var den gang, da Sjørup, som ligger her nede, var i én gård og som en bitte herregård. Så kommer der 12 mand selve juleaften, og de havde hver en sabel ved siden. Folkene bliver jo straks kloge på, dether var ikke godt. De bød dem til bords, men så klager konen sig...