Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Alverdens skaber med god besked, Hor det, som vi bede. du haver os alting vel bered. Vær os alle en nådig Gud med glæde. Den vinters tvang du drev af land, lad sommeren os gå til hånd Velkommen med majmåneds tid, Gud glæd os og den sommer blid. Vor skov og mark sig fryder smukt, Voldborrig bær lov og græs med frugt. Den lille lærkes liflig klang dig...
Vi har nogle urter, der kaldes lammeknapper (engelsk græs), de gror på vejbrinker og på gammel jord. Dem må vi ikke plukke af, for så dor lammene. Vi var da også meget rædde for det som børn. Chr. Møller, Ringive.
En dreng, der tjente ved en bondegård, stod i laden og skulde tærske. Så kom præsten til ham ved ladegabet og sagde: God dag min søn, hvor meget indeholder traven? 60 neg, siger drengen. Det var ikke det, jeg mente, hvor meget giver traven?* Den giver det, den har, og den får hug for mere. Så må præsten til at snakke om noget andet. Har du...
Voldborg-visen. (Findes fuldstændig i J. F. XI. nr. 79.t Al verdens skaber med god besked, Hør det, som vi bede! lad alting komme os til fred. Vær os alle nådig Gttd med glæde. Lad urter gro til smag på mad, lad ærter gro, kal og salat. Lad hønen gjøre æg pa fad til pandekage og æggemad. Giv frugt pa træer i haverne til soden most i tønderne. Vor'...
Nogle regler om middagssøvn, for- og eftermiddagsmeldmad m. m. a. Når vi får Fastelavn på bagen, skal vi til at gå i seng om dagen. j. a. Jensen. b. Næer æ hylldblåer blywer så stower, te di ka skywl æ øwn, så mo vi fo mæjjdassøwn. Mads Skriver, Mors. c. Når man om foråret begynder at kjøre gjødning ud, må man sove middagssøvn. (Tise, Vendsyssel.) A. E....
Her i min Hjemegn (Tern Sogn) gik Kreaturerne forhen i Skoven om Sommeren, og der åd de nogle Urter, som var skadelige, og som de kom til at åle af (de fik Blodpis). Det var jo farligt, og vi turde heller aldrig kjøbe fremmede Kreaturer i mit Hjem, for så fik de Sygdommen. Men vore egne, der var vant til at gå i Skoven, kunde bedre stå sig. Min Fader...
Anders Pedersens kone fortæller: Min fader kom en dag ud til vore øg på toften og fik at se, at det ene måtte have fået noget edder i sig, for det var blevet så tyk i hovedet og et stykke ned på halsen. Han blev bauge for dether, men så ser han i det samme, at Niels Kjeldsen kom forbi. Så kaldte han ad ham og bad ham komme hen og se øget. Da han hk det...
En fremmed skal en gang have sagt, at Anholt var et velsignet land med lægedomsurter, medens og onde urter groede her, som troldfolk kuude gjøre mange ulykker med. Blaudt andet groede der et grimt træ i fogdens have. C. Sørensen.
På st. Hans aften er det skik at tage st. Hans urter og stikke op under bjælken, idet man tænker på et par kjærestefolk eller ens venner. Visner de nu, da vilden pågjældende dø; er det for kjærestefolk, og de gror hver til sin side, får de ikke hinanden, men gror de mod hinanden, vil det modsatte blive tilfældet. Anders H. Poulsen.
St. Hans aften gik man stiltiende og uden at hilse på nogen hen at samle st. Hans urter, satte dem så op ved bjælken og fik så at vide, hvem der skulde blive ægtefolk ad åre. Man havde længe forud set efter, hvor de groede, for at man den bestemte aften kunde tage dem. Karl Timmermann.
Da Kristen Vilhjelm kom til Støvring at bo, var hans stiffader, Iver Andersen, først der henne for at se, hvad urter der groede i haven. Der havde nemlig forud boet en heks i huset, og så vilde han se, hvor mange urter der var til at gjøre skade med. Han var nemlig klog og var svært berømt nede ved Nibekant som heksemester. Jens Kristensen, Ersted.
da.etk.DS_07_0_00887
Den kloge kone i Himmerland har en urt, som har været lagt under alterklædet i kirken tre højtider efter hinanden. Sådan en urt kan svare, når man taler til den. Den skal nok plantes igjen, og tager da atter til at gro. Det er den urt med de to hænder. Peder Nielsen, Lund mark.
Der gror endnu tre urter på pladsen, hvor Niels Bugges borg har stået, nemlig kommmen og hvidløg og en slags små røde nelliker. Gamle folk har fortalt, at når de vadede i det gamle åløb, som er lige sønden for, kunde de støde på pæle der, hvor vindebroen skal have ligget, da den jo førte over åløbet over til det faste land sønden for dette, marie...
