Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Osten for Filkested ligger et stort stenbjærg, som kaldes Bælsbjærg, hvilket synes at have sit navn af den gamle afgud Bål. Denne Bål, eller og en anden hans gelik med samme navn kaldet, siges at have boet i dette bjærg udi en stue, som endnu synes på denne dag og kaldes G'rxshaIde-stuen, så at huset haver været lige efter fæet, som man plejer at sige....
En gammel pige i Jandrup, jeg en gang blev kaldet til, betroede mig under mange omsvøb, at hun havde set lys brænde under jorden i sin have, og siden havde haft sådan sælsom uro over en bordkniv, hun havde; der skete bestemt eu ulykke med den. Pastor E. H. Seidelin.
En karl fortalte, at da han en nat lå i sengen i karlekammeret, der var ved siden af hestestalden, hørte han uro der inde i stalden, som om der toges toj af hestene; han hørte, at koblerne skringlede på stenene og slæbtes derpå hen til pladsen, hvor tojet plejede at hænge. Om morgenen undersogte han stalden, men der var intet tegn at spore til det, han...
da.etk.DS_02_H_00355
Gårdmand Kristen Lavrsen af Farre, Gire sogn, som døde 1872, hørte til de gamle folk, der til visse tider af året kunde se et og andet af, hvad der skulde passere i fremtiden. Nytårsaften plejede han således al tid at gå ud for at se, om der vilde indtræffe ligfærd fra Farre i løbet af det kommende år. Som sædvanlig gik han også ud nytårsaften 1851...
Stenderup, Toftlund, var en pige, som kunde se al ting. Hun var al tid stille og tavs. Der var aldrig så mange samlede, at hun jo skulde ud og se, når hun mærkede uro. Hun vidste al tid, når der skulde et lig fra byen, og så snart en var dod, kunde hun sige, hvor mange vogne der skulde til kirken, og hvem der kjorte og sådan gjore rede for al ting, men...
I det sydostlige hjorne af staldladen (man siger også koladen) på gården Langesø i Vigerslev findes indmuret på væggen en tavle med en del figurer i, der er overslyngede af en lindorm, og om denne tavle fortæller folk, at hvis den bliver taget bort, vil der komme uro på gården. Der er nemlig en stor allé med meget store linde, og under disse vil en...
En gang havde de i Kolbg præstegård en ko, der skulde kælve. Nu blev karlene en nat vækkede ved, at der blev stor uro i kostalden. De gik da derover i den tro, at koen havde kælvet, og tog i den anledning en løb (halmkurv) med for deri at bære kalven bort. Da de kom derover, fandt de også kalven liggende bag koen, de tog den så og puttede i løben og bar...
I en anden gård var der også mange ellefolk, som voldte megen uro. Så en aften kom manden hjem og fortalte, at nu var han vis på, de nok skulde få ro i gården, han havde set, at alle ellefolkene flyttede om i naboens gård. Fra den dag af var de også fri for dem. Der, hvor de nu kom til, var en kone, som slet ikke kunde høre. Men om natten, når andre sov,...
Under Bålsbjcerg udi sydvest ligger en liden by, som hedder Baby, udeu tvivl så kaldet, fordi der i fordums tid har været en temmelig god jagt der omkring Bålsbjærg med rådyr, harer, ræve og andre smådyr. Sydvest derfor ligger en liden høj, som kaldes Stumpehuld. Derudi haver været et spøgelse, som hed Stumpepilt. Så haver det sig en gang begivet og...
Der var for lang tid siden en herremand på Linderupgård, grov rig var han, og så havde han så kjøn en kone, at hendes lige ikke fandtes mellem Randers og Ribe. På samme herremands mark var der en høj, hvori der var troldfolk, og somme tider hændte det sig ved aftenstid, at højen rejste sig på stolper, der så ud som den flammende ild, og neden under...
"Jeg kan huske," fortæller en mand, der er født i 1826, "at der over nedgangen til den åbne begravelse i Tøllose kirke har været en høj kirkestol lige over for prædikestolen, og den lod herremanden bygge til et par folk, der kom i kirke hver eneste søndag; den blev reven ned omtrent 1850, da kirken blev lavet om. Mine bedsteforældre kjendte godt disse...
Ved Hønsholm norden for Hedegård var der en risbusk, som de tog bort, og så blev der en sådan uro der hjemme i Hedegård. De søgte til en kone vester på om råd, og hun sagde, at det var nogle af de sidste underjordiske her på egnen, som boede der under, og når de flyttede risbusken tilbage på sin plads, vilde de få ro. Lavst Kristensen, Jetsmark.
