Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
En hæl kaldes enden af brødet, uår det er skåret skjævt, og det bliver tykkere i den ene ende end i den, anden. Billum.
Denne bog er uden liv. den, ham stjæler, den er en tyv, uår jeg moder dig med min kniv, jager jeg den i dit liv.
Den gang landevejen mellem Århus og Kanders blev anlagt, arbejdede nogle Tyskere nede ved làdgærg bro. Der var også nogle husmænd fra Lisbjerg, som vilde have arbejde der, men de kunde ikke være der for Tvskerne, de odelagde dem med arbejde, uår de havde været der en dags tid. så de hverken kunde sty eller stå. Det hører sa Per Smed, og han tænker ved...
God aften dem, her inde boer, god aften hver og én; vi var her ved den tid i fjor og sjunger, hvad vi men", derom vi sjunger gladelig :j: med slemmer hver for sig. :|: Os fryder arsens tid og dag, det maj i morgen er, den kommer os alle til behag, alt både fjern og nær, Hvo vil ej fryde sig derved, ti den frembringer dejlighed, som Gud har os bered. En...
Når ravnene flokkes, kommer der ondt vejr. N. Kr. Pedersen, Gr.
Geheimeråd A C. Holstein på Langsø var lidt ejendommelig, men han var meget god af sig, og folk kunde narre ham for et godt ord. Hovfolkene gjorde han aldrig nogen fortræd, og de var nærved at benytte sig vel meget af hans godbed. En fæstebonde piøjede en hel dag på Langsø hovmark foruden skjære. Da han kom ind til garden om aftenen, fandt han den der,...
At vide. om en ko er med en studekalv eller kviekalv. Så giv agt på, uår tyren stiger fra koen, falder han af på den højre side, så får koen en tyrkalv, men falder han af på den venstre side, da bekommer hun en kviekalv.
Min fasters mand var til hove at tan-ske. Han hed Lavst Steffensen og var sådan en træjring. Så skulde ladefogden tærske med, han hed også Lavst og var fra Fyen, så de kaldte ham Lavst Fynbo. Så siger han: "Nu vil vi to Lavster tærske sammen, og så vil vi tærske boghvede. Men de andre hovbonder tarsk andet korn længere henne pa logulvet. Men nu gik det...
En pige i Starup svandt helt hen, og så blev hun rådet til at tage ud til en kone på Amm hede, der boede i en jordhytte. De fik også hendes fader overtalt til at tage derud. Hun overmålte hende på ryggen. »Ja, nu kan du komme igjen, hvis det ikke hjælper.« Pigen havde en mark i hendes lomme, men sagde: »Ja, a har ingen penge i dag, men du skal få, uår a...
Der var eu heks i Oster-Ælàlund, de kaldte hende Maren Huset, og var der nogen eu heks, så var hun det. Så var der én til, de kaldte An Spræk, de to havde noget sammen. Så var der en mand her i Målund, der blev syg, og hans kone søgte til en klog mand. Han sagde, at der var to om det. Han kunde nok kurere ham, men så skulde hun, uår hun kom hjem, og der...
I Høgsgård i Nørre-Nissum var der for et halvt hundrede år siden en kone, der hed Ane Marie, og hun kunde gjøre store heksekunster, fortælles der. Hun var bleven vred på en nabopige, og så lagde bun noget, som ingen vidste bvad var, på vejen, som bun vidste, pigen vilde gå, men det gik ikke sådan, som beksen bavde tænkt, bendes datter kom forst over det,...
I Vildbjærg tæt ved kirken boede en mand, de kaldte æ Heldhoved. Et kvindemenneske kom en dag gående, og da kom der et æg trimlende ned ad hans agre fra en gård vesten for præstegården. Hun bandte på, at hun kuude ikke forstå, hvordan det havde sig. »Nu er der hekseri ved det igjen. Det er Niels Kristians (æ Heldhoveds) kone, der er på spil, den...
En ko malkes sen, uår man malker den på jorden således, at mælkestrålen træffer iraellem dens bageste klove. Til andre tider må der ikke malkes på jorden. p. Jensen.
Min søster havde et bitte barn, der var fem år og kunde ikke snakke, men kunde forstå, hvad de læste, for uår hun læste galt, så rykkede barnet i hende. Så rejste hun hen til en klog én i Himmerland, og han sagde, straks, hun kom ind: »Har du ikke et bitte barn, der er sygt?« »Nej«, svarede hun, »det fejler vel ikke andet, end at det er dumt.« Jo, sin...
For en del år siden boede der en kone i Skibsted ved Bælum, der hed Listnette. Samme Lismette havde ord for at kunne hekse. Hun havde en søn, der, medens han var dreng, tjente på Vorgård som røgteren3 medhjælper. Samme dreng var nok ikke altid fri for at være næsvis og skjødesløs, som drenge undertiden kan være, hvorfor røgteren somme tider truede ham...
Flere koner i Salling kommer ild i maltet, uår de mæsker det, for at slemme folk ikke skal forgjøre øllet. P. K. M.
Man skal spytte, uår man passerer en korsvej. At. N.
Det er slemt, når én er ude at kjøre, hvis der løber en hare tværs over vejen. Hans Sørensen kjørte altid hjem igjen, uår det indtraf. Chr. Møller, Ringive.
I Vogn by, Mosbjærg sogn, var en gang en stor pulverheks, især var huu bandsat til at tage folks brændevinslykke. Når nogen af dem, huu havde pik til, vilde brænde eller »klare«, så kunde den, der vilde stille sig i linje mellem deres huse, lugte en stank af bræudevin, der lob ad heksens hus til, enten det så var med eller mod vinden. Somme tider havde...
Til vor nabos her i Strandbygårde var i sin tid en mand, som hed Kristen Jakobsen. Der blev flere børn født, men de døde alle sammen, for så snart de var født, vilde den gamle kone, der var i gården, have dem at se, og når huu så dem, døde de straks elter. Så fik Kristen, da der blev en dreng født, i sinde at nægte hende det, og så red han, alt hvad han...
