Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
31 datasets found
Danish Keywords: tynd
Han foppet å foppet: fumpede; dæ svar et lille skem sne på jorden: meget tyndt lag; de æ hwallriig falk: meget rige; a vel sæt æ ku m å æ åger: ud på agrene; å æ stæj : lige strags; her i Ry og omegnen siger de altid Himmelbjærg kald, a er nu 75 år og har aldrig hørt andet, min fader sagde det også. 1297—98. Jakob Snedker, Ry.
da.etk.JAT_06_0_01298
Biskoppen var herovre på visitats, og amtmanden på vejsyn, og de fulgtes ad. Sognefogden, der hed Jørgen Hansen, var også til stede, og som de nu gik hen ad vejen, kom det ham på, at han skulde i naturlig forretning, for han havde ondt i maven. Han måtte da om bag hegnet, men da han nodig vilde undvære samtalen, skyndte han sig, gav så sidelænds nogle...
da.etk.JAT_06_0_00350
Det var en efterårs-aften, at husmand Jørgen Bak gik hjem fra sit arbejde, han tærskede for dagløn hos en gårdmand i byen ; der var om eftermiddagen falden et tyndt lag sne, som lyste lidt i den morke aften, men som også gjorde det lidt vanskeligt at finde vej, for hvem der var ukjendt. Dette var Jørgen imidlertid ikke, ti han havde vandret den vej så...
Jeg skulde bilse på mandag fra tirsdag, om I på onsdag vil på torsdag komme til os på fredag, spise til middag på løverdag og følge os i kirke på søndag. Ost og smør bar vi ikke, kjød og fedt får I ikke, men vi har noget tyndt øl, som ligger på hældningen, det er lige så jævnt som en vælling. Kommer I så, folk? Anton Nielsen.
da.etk.JAT_04_0_00270
Mens jeg tjente i Lille-Vium i Ulfborg, havde de en karl, der absolut vilde have en meldmad hver aften, efter at han havde fået hans nætter, der bestod af grød; aldrig så snart han var færdig med dem, tog han et stykke brød og søb mælk til. Konen var meget gjerrig og kunde ikke lide dot. Så sagde hun: “Ja, du véd nok af at sige, te pindløs grød kommer...
da.etk.JAT_03_0_00954
Rugmelsgrøden var så stiv, når den blev kold, at de kunde skjære skiver af den og bide af. Mette Katr. Mogeusdatter, Kjællinghøl.
da.etk.JAT_03_0_00220
Møllerkonen i Ncs mølle kom en aften ind til mine forældre, der sad og spiste ål. Så fortalte hun, at et sted havde hun været, hvor de fik sådan tykke ål. “De var så tykke, a vil ikke sige som min arm, men som mit lår”. Hun havde en gang besøg af etatsråd Tang, der ejede mollen. Så skulde han drikke kaffe, men hun havde ikke andet end brunt sukker. Det...
da.etk.JAT_03_0_00119
Det var i hostens tid, og de skulde hoste i flere dage. Så havde de sådan en stræng avlskarl, og så får de andre denher Birte Spinkes sat bag efter ham. Hun havde netop tyndt i livet den dag, og så kiltrede hun skjorterne skikkelig op, så de kunde se, det løb langs ned ad hende. Han hostede, alt hvad han kunde, og hun fulgte snært. De andre kunde ikke...
Efter 273. En høstkone i en gård får samme løn (et læs hø) som en høstmand for at hjælpe med at bjærge høet. Men da hun ikke hjælper med at slå boet, men blot med rivningen og hjemkjørslen, må hun til gjengjæld hjælpe fruentimmerne i gården med at bryde, skage og beglo hørren, som avles til gården. Hørren ryddes på en græsmark, hvor den spredes ud i et...
At gjøre sorte pletter på heste. Tag et pund sølverglat, som man kan få på apoteket, og dobbelt så meget ulæsket kalk og forst to hesten svarligens ren af med lud og siden tag fornævnte solverglød og ulæsket kalk og stod det små tilsammen, og sælde det ret smat iblandt hinanden, og slå siden noget lud derpå og mænge det tilsammen. Tag så en spænder og...
da.etk.JAT_01_0_00987
Når egen er grøn, og bogen er grå, da skal bonden lobe og sa. Bøgen er grå, lige for den springer ud. Ved den tid om forårel skal der altså såes tyndt. Vole.
da.etk.JAT_01_0_00110
En karl, der tjente på en gård, tykte, at deres øl var vel tyndt. Så en dag vil han da give konen så stille at forstå, hvad han mente, og så siger han, at han kunde lære hende, hvordan hun kunde komme nemt til at brygge. Nå, hvordan da? Jo, hun skulde lige smide en skjæppe malt ned i kjelden, og så var der brygget det villeste øl, en kunde forlange her i...
da.etk.JAH_06_0_00536
En kone inde i Salling var ved at brygge. Hun tog et fjerdingkar malt, og derpå bryggede hun to tønder rår øl og to tønder godt øl og to tønder tyndt øl og en lålfuld og en kjålfuld og så en pispot fuld, så havde hun alting fyldt. Jens Begs enke, Sundstrup.
da.etk.JAH_03_0_00198
Når vi kjørte hø sammen med heste og stang, da kunde vandet skride forved stangen og forved den, der stod på stangen og holdt, for det trykkede så langt ned, at vandet kom op i høet. Ladefogden eller opsynsmanden sagde vel: "Ja, det kommer vist for vådt sammen," men det gik alligevel. Vi kunde kjøre hø ind, så vi kunde ikke gå tørskoet og læsse det. Vi...
Hovbønderne tog det gjærne meget let med hovarbejdet. I høbjærgningstiden sagde det ikke noget for at skyde en høstak ud i åen, når ladefogden ikke så det. Så var man da fri for at kjøre den hjem til gården. Det sædekorn, der blev dem leveret, kunde de godt kaste noget ned af i et hul, for at der ikke skulde blive så meget at hoste. Det blev jo dem selv,...
da.etk.JAH_02_0_00073
I de dage. da bønderne endnu gjorde hovarbejde, boede en mand i en gård i Øster-No, der af flere nulevende endnu kjendes. Manden gik under navnet Røde-Jens. I den tid boede en frue på Voldbjcerg, hvortil bønderne i No var pligtige at gjore hovarbejde. Hendes mand må vist have været dod den gang, ti når jeg har hørt Røde-Jens's bedrifter på herregarden...
da.etk.JAH_02_0_00066
En gang, de kjørte korn ind på Viskum, skulde de skynde dem, og så gjorde de hul på taget og puttede det ind i det hul. Der kunde de nemt blive af med det. Men det faldt jo ud i haven, og så var det lige nær. De fløj jo og var færdige at splitte hinanden ad ved høstarbejdet. Hostkarlene kunde bedre klare dem end optagerne, for kornet var tyndt. Men de...
da.etk.JAH_02_0_00038
Det sidste vildsvin, der blev skudt her, og som min fader kunde mindes noget om, det blev skudt heroppe ved skoven i min faders drengetid. Manden, som boede i Klavsholm gård, hån var skytte for dem på Refstrup, og derfor var han fri for hove, og sa var han også den første sognefoged, min fader havde hort tale om. Ingen andre måtte have jagtgeværer end...
da.etk.JAH_01_0_00394
Nogle agerbrugsregler om kornets såning og høstning m. m. a. Arbejde sig træt. æde sig mæt og sove sig let, det går bedst. P. K. Madsen. b. Mellem jul og faste bliver mindre at bide og kaste. Lærer H. c. Når skoven er grøn, er flynderen skjøn. e. T. Kr. d. Nar viben slar bowt, må bonden så hans towt. H. Th. Nybo, V.-Assels. e. På sæderugen ser man til æ...
da.etk.JAH_01_0_00136
Jeg havde en lille Datter, der var bleven syg, det var i Maven, hun var dårlig, og så kom jeg i Tanker om at tage over til Kristen Spillemand i Farsø for at få Råd hos ham, da jeg havde megen Tiltro til den Mand. Den Gang boede jeg i Torndrup. Jeg kom derover og fik også Råd hos ham, men det hjalp for Resten ikke. Så sagde lian til mig: »Du er jo selv...
da.etk.DSnr_04_0_01117
10