Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Helt fra Voryod og Faster kjørte de ned til Ans efter grove varer: Fjæl, alt bygningstømmer, salt, tjære, ja endog kaffe. Det var mest Hammerum herreds vestlige del og de nærmeste sogne i Bølling herred, der gjorde den rejse. I Ans var nemlig oplagssted, for det blev sejlet derhen fra Randers. De havde til visse tider korn og smør med, som så blev sendt...
Inden man rejser sig fra bryllupsbordet, går der en tallerken om for musikken og dernæst en for de fattige. Derefter begynder dandsen. Det har før været brug, at brudens fader forst dandsede en menuet med hende, og når den var til ende, overgav hende til brudgommen, som ligeledes dandsede en menuet med hende. Så kom turen til de øvrige slægtninge, og...
Om pintsen skulde der være gilde for smådrenge og tosene med, til de var en 14, 15 år. Det var den højeste alder. De fik hver en hest æ (af) manden til at ride omkap på, og så samledes de her ude på Nattergalsremmen, en stenbanke ude i kjæret, hvor der er et godt sted til samlingsplads. De mødte om formiddagen, og så kom 2 drenge med mjød i én dunk og øl...
Voldborg aften skal hegsene til Troms kirke. Ved Hadsund færgested kan man ved midnatstid både få dem at se og høre. De kommer da ridende på limeskafter, ovnrager, skader og lign. Den aften skal man have et rønnekors i lommen for ikke at blive benyttet af hegsene til at ride på. Når de kommer til færgestedet, råber de: Hej, ombord! og har man lyst til...
Når en mand skulde have sin gård klinet, så samledes forud alle byens karle og begyndte at kjore ler sammen, for at tilberede det til kliningen. Kl. 2 til 3 om morgenen mødte pigerne i deres klinedragt med en strippe og en sæk; strippen til at tage leret i og sækken til at gjøre det vådt med. Pigerne blev nu løftede op på et lad (stillads), og så...
For et hundrede år siden boede på Vorgård en mand, som folk kaldte Obersten. Så skulde hans køer have foderet med kjærnen i, men da hittede røgterne på at tærske kornet lidt, inden de gav kreaturerne det, for således at tilvende sig en smule korn. Nu traf det sig så uheldig, at obersten kom og så det, og han spurgte, hvad det skulde betyde. De var ikke...
Nar hovfolkene var samlede for at hoste, havde hver sit mal (sit stykke), og de matte ikke begynde, før ladefogden stak hans hat i vejret på hans kjæp. Nar han gjorde det, så begyndte det hele, som det var en maskine, for de stod jo parat til hobe til at tage fat, og så blev de ved at slide, til faldet var hostet, kornet sat sammen og talt, og stubberne...
I Bædding, Ejstrup, Kjær og Knude var der 40 gårde, hver på fire tønder hartkorn, og to og to gårde var sammen om hovarbejdet, det kaldtes en ægt, man sagde, at de var to i ægt. Hver otte tønder havde så sin ager at pløje og så og at kjøre årets afgrøde hjem af. Der var i host fire folk fra en ægt, og de to kom ind i laden, da der kun var én befordring...
I kvægpestens tid blev kreaturerne så godt kjøb, te de kunde tage et kreatur, hvor de|trafdet, og den første, de mødte med et kreatur, gav de 4 skilling, så var den betalt med det samme. Der var ingen, der brød sig om kreaturerne lige i den tid, for de kunde jo have smitten. Der er to slæjer her på Nabe mark, der kaldes endnu Fæslejerne, og der blev det...
På Stangerum hede i Dalbyovre er en fækule fra den tid, da det meste af fæet døde. Det var en forfærdelig stor kule, en lavning af størrelse som vor gårdsplads, og jorden var kastet op til alle sider. Eftersom kreaturerne rådnede, sank jorden, og derfor blev det vel en lavning. Den lå jo afsidiges. Pjaltkræmmere og sådanne folk har i vor tid givet sig...
Byhyrden havde alle folks høveder og får at drive med, og sa havde han et horn at brole i om morgenen for at give folk tegn til, at de skulde lukke kreaturerne ud. Når han så kom tilbage med dem om aftenen. >kulde hver jo komme og hente sine. Han måtte drive hele byen rundt, og det er et sandt ord, hvad det gamle rim siger: Hjordens såre er et slot,...
Hver by havde sin markmand, der holdt vagt om natten, og han havde en 7S store drenge med sig pa en år for at passe på, og det kunde nok gjøres behov, da de vilde komme fra andre byer og lægge sig i en eller anden kornvang. De skånte ingen ting, og den stjælen græs og korn var så indgroet i alle mennesker den gang. Det var ellers ingen spog at komme med...
I et vådt År gror der Ildgræs nede i Kjæret, og hvis Kreaturerne får det i dem, så får de Ildsygen, og den er uhelbredelig. Det begynder i et Lår eller et andet Sted i Kroppen, og så stivner Blodet i dem. De kan ligge der nede i Kjæret og være døde, når Folkene kommer til dem. Sygdommen er ikke smitsom, og nu i de sidste År har vi ikke hørt noget til...
For en 40 År siden var deres Kreaturer blevne syge her oppe i Hvirvel. Så gik der Bud om til Anders Uglkjær, om han vilde komme og se til dem. Til at begynde med skulde der nu hentes Jord ved 3 Hjørneskjeller, og det skulde ned på Kirkegården til tre af de mest nye Barnegrave og byttes der, og det kom så i Sengene, men Kreaturerne fik Mediciner og blev...
Min Moder, Karen Sø, der var en Datter af Degnen i Ørum, Anders Sø, hun tjente ved en Mand i Vestervig, der hed Lars Peder Jensen. Han havde en Nabo, hvis Kone blev sindssvag. Hun kom i Tanker om ikke at ville være ved andre end min Moder, og så blev Familien enige om at ville fore hende til den kloge Kone i Himmerland. De fik en Mand til at kjore med...
Der boede et Kvindemenneske i Vonsild, de kaldte hende den gamle Fiskerkjælling, og hun gik omkring og handlede med Fisk og tog også Turen ned til æ Feldt. En Dag hun gik til Feldt, da kom der en Mand kj ørende med en Træblok på Vognen. Hun spurgte, om hun kunde komme op at kjøre med. Nej, han havde Læs nok. »Ja, det kan også være det samme,« siger hun,...
Alle Hegse og Trolde skal gjærne ud St.-Hans Aften og kjærne Smør, og så kjører de på en Ovnrage eller en stor grå Hankat. Præstefruen hun kjører på en Hest. I en Præstegård var Karlen altid så sygelig og led af Gulsot og Madsot og sådan noget noed, og det var, for det Fruen brugte ham at ride til Trondhjem på. Det var nu sådan med alle de Karle, som...
En Mand fra Sønder-Nærå, Niels Rasmussen, var lidt overtroisk. Når hans Kreaturer blev syge, så kjørte han hen til en klog Kone, der boede i Fravde. Men det skulde ske ved Nattetid, for ingen måtte lægge Mærke til det. Han sagde så til Karlen om Aftenen at trække Vognen ud og lægge Selerne på Hestene, inden han gik i Seng, og han kjørte da selv om...
da.etk.DSnr_06_0_00339
Der boede en Mand ude på Rubjærg Hede, der hed Rasmus, og det var en ualmindelig klog Mand. Der var kun det enlige Hus der ude den Gang. Han havde også Cyprianus, og der er mange, der mener, at jeg har den efter ham som eneste Arvetager. Han havde svær Omgang med de Underjordiske der på Egnen, og dem var der nok af. Så var der også en klog Kone der i...
Min Fætter, Ole Povlsen i Ammidsbøl, gik en Nat fra Fuglsang og fulgte Skoven om ved en Gård, som hedder Svanbjærg. Der i Skovkanten kom han forbi en Banke, som hedder Båskjærbanke, hvor det havde Ord for, at det havde spøgt så længe, nogen kunde huske. Det var månelyst Vejr, og der var Sne på og Rim i Træerne. Lav han så kom ned i en Hulvej, kom en...
