Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Det hændte en gang om høsten, at Bustrup drenge mældte dem hos manden og sagde, at de ikke turde være ved studene om natten, for det spøgede da så forskrækkeligt ved Bustrup Vestethøj. Peder Skov fik så bud, først til en mand i VesterLem, der hed Søren Le, om han ikke kunde opdage dether spøgelse. Rygtet fortalte nemlig, at det var en gammel Bustrup...
da.etk.JAT_06_0_00287
Der kom en gang nogle Tatere til min moders forældre i Alstrup, og de havde så meget en ældgammel kone med dem. Et års tid eller noget efter kom de igjen, og da var hun ikke med. Så siger min moders moder til dem: Hvad, hvor har I nu gjort af den gamle kone? ->À, moer, siger de, hun kunde ikke følge trop. Ja, hvad har I så gjort ved hende?...
Man har sunget ved hostgilderne: Vor kusk og sa vor avlskarl de tjener megen kapital, vor1 piger de skal binde op, de holder også rigtig trop, vor dreng han skal sammensætt', det må han ej forgjætt'. E. T. K.
I Svenskekrigen 165859, da Jylland var oversvømmet af Svenskerne, kom Polakkerne og jog dem ud, og disse sidste fandt nu sådant Behag i at være her, at de forstak sig i Kuler i Skovene og levede ligefrem af Røveri. Der var en hel Trop af dem, der havde søgt Tilhold i Vejle Nordreskov i den Dal, der efter dem er bleven kaldt Polakkerdalen. På samme Tid...
Trop var Præst i L'yilt og ejede to tiårde: llvilsledyoard i Tårs og Spanyhede i L'yilt. lian lod selv hans Grav anlægge i L'gilt Kirke og sagde, hvordan han vilde have det, og sådan og sådan skulde det være. Han havde jo Folk dagligdag til at arbejde på det og kom hver Dag op og så, hvordan det skred fremad. Han skyndte stadig på Arbejdet og sagde: »Nu...
For mange Herrens hundrede År tilbage var der en Konge i Danmark, som hed Roland. Han kom til Lands ved Gjenner Bugt med 100 Skibe og så en hel Masse Folk. Derpå kjørte han i en meget pragtfuld Karet efter Bisjarup og Lerskov, og der leverede han et blodigt Slag, hvorefter der endnu findes Mærker, bestående i Volde og Grave. Hans Modstander var en...
Sildig på Efteråret stod en Mand og læssede Tørv på Låddenmose. Med et ser han en forfærdelig Masse Mennesker, der kom med Ogsevejen fra Emmcrvad og drog syd på og stadig videre. Så vidt han kunde se, var det danske Soldater. Han så' også, at de holdt Hvil på Vejen. Det var blot et Syn. Men mærkeligt nok stod den selvsamme Mand der i 1848 i Marts Måned...
Det var en lummerhed Dag i 1868, lige lav æ Sol var ved at gå ned, da stod æ på Gram Gade og så' imod Nord, og så lige med ét kom der en hel Trop danske Soldater både Artillerister og Infanterister i fuld Fart. En høj Officer var foran og udgav befalinger til alle Sider og red så ind på Slotspladsen. Men som et Stjerneskud var det hele også forsvundet....
Der var en general, der hed Lytken, han skulde føre armeen i krigen med en anden konge. Den konge, han tjente, var jo kommen i krig med ham, men generalen tabte den ene tid efter den anden, hvorved han kom i unåde, og det var han jo grov kjed af. Så kommer Fanden til ham en dag og siger, at dersom han vil børe ham til om tre år mod, så vilde han hjælpe...
Vesten for vejen mellem Horsens og Vejle er der en eng, som kaldes Ølsted-bredmade og hører til Ølsted, det er en stor flad eng. I gamle dage var det skik, at en karl fra Ølsted og så Fanden skulde slå engen hvert år. Det gik på omgang med at sende en karl der ned, og alle var forskrækkede for at komme til det, for hvis karlen ikke kunde blive færdig med...
Et sagn benfører Svenskernes landgang fra det lille bælt (30. januar 1658) til landtungen Alehoved i Føns sogn, men et andet sagn mælder, at de gik i land på en landtunge af samme navn ved Båring skov, en mils vej øst for Strib. Da Svenskerne huserede her på egnen, havde de deres kvarter i Kavslunde. Derfra afsendtes jævnlig afdelinger af krigsfolk for...
Polakkerne, som nu var henved 9000 mand, var de grusomste, og de synes at have raset mest 1659 i disse egne, og de gejstlige led såre meget af dem. Der fortælles om præsten i Vedsted, Hr. Gert Vilhelmi, at han døde i Haderslev i det fatale år 1659, efter at Polakkerne havde mishandlet ham ret tyrannisk, udplyndret ham, bundet ham bag i deres hesterumpe...
En præst i omegnen af Vejle hvis søn hed Kristian, og det er min faders navn, min fader er opkaldt efter ham levede på den tid, da Svenskerne var her inde. Polakkerne var mere frygtede end Svenskerne, da de var mere røveragtige. Svensken vilde ikke ødelægge sit eget land, som han mente det var; men Polakkerne vilde røve, hvad de kunde. En trop blev...
Da Svenskerne var her, tog de fra folk, hvad de havde. Der var en mand og kone i Rostrup, der havde et eneste barn, en søn, og de rommede gården, og de drog ad Tykhøjet krat, der, som nu plantagen er, da var der store træer. Der var et stort hult træ, hvor de kunde stå inde alle tre og hytte dem for fjenderne, som ellers slog ihjel for fode. De havde...
Da Svenskerne oversvømmede egnen i 1657, var et hold landeværnsmænd satte til at modstå en trop. Svenskernes befalingsmænd red foran og ud på en barre, der havde lagt sig uden om kanalen; men her kan kun forståes »inden for« denne, at domme efter, hvad man nu ser daglig og har set i 40 år. Nu vidste en af landeværnsmændene jo nok, at fornævnte svenske...
I Hassing, ikke langt fra St.- Tcgers kilde, findes en dal, kaldet Troldgab, og en høj, Troldhøj. Nogle mener, at det skal være Trollesgab og Trollesbøj, idet en anfører, Trolle, i en af svenskerkrigene med sin trop blev nedsablet der. Han skulde så være begraven i højen, og denne da have fået sit navn. Til bekræftelse herpå kunde for resten tjene, at i...
I 1851 i februar, straks efter fredsslutningen, lå jeg i Sønderborg. Så fortæller de mig en gang, at en ung mand i Sundeved havde i krigens tid haft en del syner. En soldat fra Sundeved, der kjendte ham personlig, fortalte mig en dag, at han nu igjen, siden freden var sluttet, havde haft et syn af storre rytterskarer, som havde hvide våbenfrakker, og man...
Et ungt menneske, der havde været på seminariet, var i en sommerferie gået ned til stranden ved Ballum (Tonder-egn). I mørkningen går han hjem ad i hans egne tauker. Lige med et kommer han til at kaste ojnene op og ser foran sig en flok danske dragoner med faner,som om de vilde drage ind i en by. Han tor ikke gå videre, men lober en anden vej helt uden...
Vi havde en begavet mand til sognefoged i Hostrup, han fik en svaghed i hans store tå, som bredte sig over hans halve legeme og gik helt op i hans hoved. Det var for krigen i 48, og han boede i den eue Kokspanggård. En aften går en gårdmand ned og vil besøge ham, og da han nu går hjem ad i dejligt måneskinsvejr og går ad vejen mellem begge gårdes marker,...
