Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Johanne Marie Kristensdátter er født den 18. oktober 1838 i Snævro-Eams, Bjceryby sogn ved Hjørring, og blev både opfodt der og gift derfra. Faderen var en indfødt Sallingbo og fortalte aldrig noget, men moderen, Inger Marie Kristensdátter, kunde gjentage for Johanne, hvad morfaderen havde fortalt. De kaldte ham don bitte Kræn Krig, og han var svær til...
Forhen fyrede de med halm, når de bagede, og brugte en brænd-ad-kjæp til at rage i ilden med. Når den var gloende, havde de fået dejnet et fladbrod, og det svøbte de om kjæppen og jog så ind i ilden, så var brødet bagt i et øjeblik. Dot kaldtes en skoldkage. Henne hos Niels Kjeldsens var folkene meget overtroiske, og det vidste jo troldene (og skjælmerne...
Her har det været skik, at en 3, 4 mænd enedes om at hjælpe hinanden med at kjøre deres gjodning ud, da de ikke troede, de kunde overkomme dot selv. Det var altså ligesom små bylag, og bagefter blev der i gården gjort et gilde, som kaldtes moggildet. Nu er den skik afskaffet, og enhver kan godt kjore sin egen gjodning ud. Under udkjørselen sad de drenge,...
Seks fingre på én hånd og rigdom følges altid ad, sagde de gamle. Jeg har kjendt en mand, som havde to tommelfingre på den ene hånd, den ene var mindre end den andeu og kunde ikke bruges til noget, men havde negl og al ting. Manden var rig, og det fik fingrene skyld for at have virket. Chr. W.
Kår undtages skolen var der ingen grundmurede huse i Tovstrup, og langt mindre med tegltag. Der var ikke en gangfod under stolperne, men disse stod på sten med et stykke tommer imellem. Væggene var af vendrelod. som der tales om i historien om dronning Bengjerd, der sagde, at slige boliger var gode nok for bonder. På disse vendrede eller flættede vægge...
Solskinsregn piner troldene. Nik. Chr.
da.etk.JAT_01_0_00372
Vi har en annegsgård her i Lydum, som der en gang har været en kapellan på, og den sidste, der var der, ham kaldte de æ Troldpræst, han var jo den Sorte næsten helt over æ hånd, og han kunde naturligvis udrette mange tiDg ved hans hjælp. Så boede der en mand nede i Nørre-Lydum, der var så ualmindelig dristig og vantro, han troede hverken der var Fanden...
For mange år tilbage boede i Kragelund en mand, som hed Mads Præst, han kunde fortælle om bjærgmænd, trolde og spøgeri, så at han selv blev så bange, at han om aftenen ikke turde gå udenfor hans egen dør. En dag var han gået hen til en mand, som boede ude på en stor hede, og da denne mand ikke var hjemme, og det blev sent på aftenen, inden han kom, måtte...
Der var megen sygdom hjemme, og når folk snakkede om, at de var forgjorte, så sagde min fader, idet han pegte på et sølvspænde, han havde arvet i tredje led: Her sidder det, som nok skal holde trolden borte fra mig. Mariane Agger, Bjærgby.
Mikkel Klinker i Ølgod bildte sig ind, at han vidste, hvor der var skatte begravet, og kunde holde trolden, lav de tog pengene. Så skulde han hen at kaste en høj ud og have et par med sig, og de skulde have kalgårdsmuld i træskoene, for så kunde troldene ikke gjore dem noget. De kom så op og begyndte at kaste, men lav de var komne lidt ned og havde...
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
Da jeg kom ud at tjene, var det endnu skik, at folk skulde have kartepiger om efteråret, når de havde klippet får. Der blev da samlet både piger og gamle koner, så mange som stuen kunde rumme. Om aftenen samledes en del karle for at gjøre løjer med pigerne, og de fortalte da hinanden alle slags æventyr, og der fortaltes også tit om nisser Og trolde. R....
Der var en mand, som var så fejt gjerrig. Nu åd hans folk al tid grøden rent af. "Gud bevares, hvor I æder", sagde manden en aften til dem. "Ja", siger de, "det kommer af, at der er sådan en net pige neden i fadet, hende vil vi jo gjærne se". "Bi kun", tænkte manden, og så fik han et grødfad, hvor trolden var afmalet på bunden. Nu skulde de tage dem i...
Der var en gang en amtmand i Skanderborg, der var et doggerhoved på avlsvæsenet. Han havde været kongens staldmester og hed Rosenkrands. Han vidste nok at', at der var noget, de kaldte havre, og da han en dag red med skytten gjennem noget hør, sagde han: "Det er vel havre?" Nej, det var hør. Da de strags efter kom gjennem et fald vikker, sagde han: "Så...
Der tjente en Karl her i Byen, og han blev så dårlig af Gigt, at han hverken kunde gå eller røre sig. Så bestemte de dem til at sejle ham over til Jokum, og de hjalp ham jo der over det bedste, de kunde. Så lagde han ham op på et Bord og strøg på ham, han bestemte jo selv, hvordan han vilde stryge. Så spurgte Jokum ham, om det hjalp. Nej, sagde han. Så...
Gamle Adam på Refshale Mark havde skrevet et Kors med Kridt på hans Dør fra det ene Hjørne til det andet, og Stregerne var omtr. 1 Tomme brede. Da jeg spurgte ham, hvorfor han havde skrevet det, svarede han, at der en Aften havde været Trolde ved hans Dør, og han vilde ikke have dem ind i Stuen. Kragelund S., Hids H. Opt. af J. Jensen, Refshale.
Manden på Jungelgård og Præsten kom en Gang op at trættes om de Tise Trolde. Præsten sagde, at det var noget Snak om de Trolde. Manden på Jungetgård mente derimod, at de nok kunde gjore Kunster. Herremanden og Præsten indgik da et Væddemål: hvis Troldene kunde forhekse Præsten, så havde han tabt, eller omvendt. Herremanden sender da Bud efter en af...
Alle Hegse og Trolde skal gjærne ud St.-Hans Aften og kjærne Smør, og så kjører de på en Ovnrage eller en stor grå Hankat. Præstefruen hun kjører på en Hest. I en Præstegård var Karlen altid så sygelig og led af Gulsot og Madsot og sådan noget noed, og det var, for det Fruen brugte ham at ride til Trondhjem på. Det var nu sådan med alle de Karle, som...
Voldermiser Aften plejer Troldene at holde Dands på Smediebanken på Strynø. Da det en Aften kom på Tale i et Selskab, tilbod Smeden at ville spille til Dandsen. Der blev vædet om det, for Selskabet mente ikke, han turde, og en Karl skulde holde sig i Nærheden for at se, at det gik rigtigt til. Smeden stillede sig så op ved Smedien og begyndte at spille,...
Rasmus Jensen havde noget Høkerhandel og var nu altid sådan et sleg og venskabeligt Menneske. Han sagde altid: Lille Ven! til Folk, men det var nu et sandt Bæst alligevel. Han kunde stille Bier. De kunde flyve en hel Sværm, og så lige med et faldt de til Jorden. Han kunde også stille løbske Heste, så de stod stille med et og stod og bævrede, men så dut...
