6 datasets found
Danish Keywords: træt skjælde
I Mwnkébjærgby og Bromme var en pastor Lund. Han lå stadig i krig med læreren i Mur.kebj., Bredal, og de klagede gjensidig over hinanden til amtmanden. Læreren blev da tilsagt til at møde hos Stemann. Han skjældte ham forfærdelig ud, og blev så ustandselig ved, at læreren ikke kunde få sagt andet end: Jeg beder meget undskylde, Deres .... Da amtmanden...
da.etk.JAT_06_0_00604
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: “Hun er itte moden”. Men Hejnsen siger: “De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
da.etk.JAH_02_0_00340
Et Par af Dagbjærg Byes Mænd vilde op og grave i Dagbjærg Dos efter den Skat, som skulde være der, efter hvad Sagnet fortalte. De skulde jo grave ved Midnatstid og måtte aldrig sige et Ord. De fik også Skatten frem og bar den hjem imellem sig, den var jo i et Skrin. Så blev de trætte og satte det imellem sig for at hvile lidt. Da kom den ene til at se...
da.etk.DSnr_01_0_00820
På Dronningborg ved Randers boede i begyndelsen af forrige århundrede Peter v. Sprechelsen, som ligger begravet i et kapel ved Borup kirke ved Randers. Samme Sprechelsen havde en husholderske, der hed Bodil Stens, og hun var efter sagnet en forfærdelig kvinde. Der siges, at når hun var vred på en af pigerne, lod hun hende løfte låget op på en stor...
da.etk.DS_04_0_00661
Der var en mand i Avlum ved Holstebro, som var meget hård ved sin kone, og i de to sidste år hun levede, da gik hun med en tæring, hvoraf hun døde. Hun var selv godt fornojet med at dø, da hun var bleven så træt at verden, at hun tykte, der var ikke mere for hende at leve efter, endda der var syv små bom, men hun sagde: «Dem skal Vorherre nok sorge for.»...
35