Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
202 datasets found
Danish Keywords: træt
Jow, do æ sne joiv po et: har hastværk; slowwn: sagtne, de slowne mæ blæsten, også om pine; delken: skure, fordybning i gjenstande, kaldes også skrip; pejte: dunk, en donk sikåri; æwwl: soge trætte, ban æwle sæ enå po jæn, æwles å kjæwles; hjajj: et gammel udmagret og, også om personer, der ser forslidt og forasede ud, hærom hjajj ; skwajepøls laves af...
da.etk.JAT_06_0_01057
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
da.etk.JAT_06_0_00990
På det nordvesthjørne af Daler kirkegård er en gravsten over en gammel pige, og hun har selv digtet den. Den lyder således: Herunder hviler liljevand. som var så træt af møje, hun borte i verden aldrig mand, mens hun kund' se med øje. Derover har jeg sukket mangen gang og fældet mangen tåre: O, gid jeg havde mig en mand imellem........ Ak nej, ak nej,...
da.etk.JAT_06_0_00746
Denne bog hører mig til med rette, ingen må med mig om bogen trætte, og fur skal stene og mure briste, forend jeg denne bog vil miste. (Jakob H .... er mit navn, og jeg boer i Kjøbenhavn. Sv. Grundtvig.
da.etk.JAT_06_0_00742
I Mwnkébjærgby og Bromme var en pastor Lund. Han lå stadig i krig med læreren i Mur.kebj., Bredal, og de klagede gjensidig over hinanden til amtmanden. Læreren blev da tilsagt til at møde hos Stemann. Han skjældte ham forfærdelig ud, og blev så ustandselig ved, at læreren ikke kunde få sagt andet end: Jeg beder meget undskylde, Deres .... Da amtmanden...
da.etk.JAT_06_0_00604
Pastor Heinsen havde på sin anneksgård i Vitrup en bestyrer, der hed Rasmus og og var en Fynbo. En sondag kom han her ned til Lindknud for at tale med præsten om gårdens drift. Det var hen i rughøsten, og så spørger Hejnsen jo, om han havde begyndt at høste. Rasmus svarer: “Hun er itte moden”. Men Hejnsen siger: “De skal høste, min kjære Rasmus, ovre i...
I mino yngre år var a og flere bønder fra Holsted kjørende til Ribe med tiendekorn. Det var i don tid på året, da dagene var korte, og folkene blev ikke færdige inden aftenstid i Ribe og havde endda en tre mil at kjøre. De var nu enige om at følges ad, og da de kom så imellem Kalvslundbro og kirken, da trak det op med en vældig sort sky i vest. Nu var de...
da.etk.JAT_06_0_00254
Vor nabo, Mads Præst, kom tit over hos os om aftenen. Så begyndte han at fortælle historier, og han kunde flere, end der er dage i et år. Til sidst blev han selv så bange, at han turde ikke gå ene hjem, og han var endda en stor, stærk mand. Han plejede da gjærne atZ sige 'til min. fader: “Du kommer til at folge mig forbi den sten, der ligger her ude ved...
da.etk.JAT_06_0_00251
Der var en gammel omrejsende uhrmager. de kaldte Døve-Søren, men han kunde slet ikke lide, de kaldte ham sådan. “Ser du den plade på mit bryst” sagde han. når de brugte det navn, xog hvad der står på den. Der står: Søren Nielsen, uhrmager. Sådan hedder a, og a vil ikke kaldes anderledes:. Han havde gravet sig ind i en bakke og boede der med lude...
Der boede en mand her tæt ved, som hed Jens Bonde, han skulde forestille at være noget klog. En snedker her i byen skulde have barn i kirken, og så gik han hen og hyret faddere til om søndagen, men om fredag aften, da han havde det besørget, så rendte han væk, og de ledte i grave og fårehuse og rundt om hele lwVerdag og løverdag nat og søndag, men der...
da.etk.JAT_06_0_00136
Da Per Tinding kjører med amtmanden fra Holstebro til Ringkjolling, og de kommer ml pi et stykke hede, binder han tommen og snærer rebene af hestene. Så lober han omtrent sa langt hen som et bosseskud og forestiller, han skulde på naturens vegne. Det varer nu næsten en halv times tid. Da han kommer igjen, spørgor amtmanden, hvorfor han lob så langt. “Jo,...
da.etk.JAT_06_0_00110
Ad Egtved-siden levede én, de kaldte Brakker-smeden. Han var en hel kunstner og har malet altertavlen i Vorbasse kirke. Han var formodentlig smed, men gav sig også af med at digte. En gjerrig kone havde en datter, der døde, og hende bar hun megen sorg over. Så vilde hun have Brakkersmeden til at lave et trækors, der skulde sættes over graven, og han...
da.etk.JAT_06_0_00105
Beboerne i Sangstrup have ikke nogen god ros på sig, men have et naturel som hærdet i ondskab, hvilket den mand, som forulykkedes der at strande, nok får at vide, og de som have myndigheden og magten over dem, kan arbejde sig træt på dem. mangen gang med tyrepisken. De tåler ikke gjærne, at nogen fremmed boer iblandt dennem, eller der har sin næring,...
da.etk.JAT_06_0_00080
Havde en bonde i gammel tid vanstyrt, så en hest eller et hoved døde, måtte han sende bud efter rakkeren. Han skulde flå skindet af og begrave dyret, og skindet tilhørte så ham. Bonden måtte ikke en gang selv slæbe det døde dyr ud af stalden. I Båagcr sogn sendte de bud efter rakkeren i Ribe, og for rigelig 50 år siden var det endnu skik, at han hentede...
da.etk.JAT_05_0_00460
Hads herreds mænd de havde nu ord for at være sådanne grove kroppe til at slås. De kommer fra Skanderborg en af deher fastelavns-torvedage, og da de kommer ud til Skanderup kirke, kommer de i mode med skytten fra slottet. Enten han var galsindet eller ovsindet, véd a ikke, og han kom ridende, som han var gal. Så råber de efter ham: “Højj. mand med din...
da.etk.JAT_05_0_00450
Der var en gårdmand i Saltofte, han hed Niels Madsen, og han havde været med i den gamle krig og blandt andet i slaget ved Gadebusch. Han hørte til hestfolkene, og en kammerat af ham var ved fodfolket, De to kom så i trætte om, hvilken våbenart der var den vigtigste, for hestfolkene kunde lettere klare sig i kamp. Den anden påstod, at når hesten blev...
da.etk.JAT_05_0_00424
Mads Mortonsen skulde sammen med hans stillader og hver med sin befordring kjorc korn fra Borglam Kloster til Sundby i ægtkjørsel ad den gamle kongevej. Så kjorte de træt ved Langbro kro, og der kom de til at bytte heste med kromanden. Det var kun det ene spænd, de byttede bort, og de gav ham 2200 rigsdaler i bytte. Derefter kjorte de viden'. Morten...
I Stavad, Tiset sogn, boede Niels Vedsted, der oprindelig var en fattig bondekarl fra Ty og begyndte med at drive magre galte og grise til Holsten. På disse ture tog han sin yngre broder Mads med. Det hændte nu ikke sjældent, at en galt blev træt, og for at holde den på benene fodredes den da med et stykke rugbrød. I kroerne var Niels meget kneben, og...
da.etk.JAT_05_0_00026
Ved bryllupper og andre gilder fik man sød vælling af grove gryn, hvori brødes brød af rugmel, der var renset fra klid gjennem et hårsold. Anden ret var kjødsuppe, og tredje bergfisk med sennep. Dertil drak man øl og brændevin, nogle steder fransk bræm'.evin. Lerkar brugtes yderst sjælden, derimod tinfade, trætallerkener og en ølkande af træ med en tud,...
da.etk.JAT_04_0_00187
Jeg gjorde en fodrejse med provstens søn på Holmsland, Guntelberg Abel. Vi kom så ved aftenstid til Svejstrup i Tern sogn. Nu var vi trætte, og så gik vi ind i en gård og spurgte, om de ikke kunde huse os. Jo, det kunde de da nok, for de havde en storstue med en seng i. Det var altså helt godt, og vi satte os så ned. Folkene var ved at spise deres...
da.etk.JAT_03_0_01756
35