Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Heksene blev spurgt om, af ham, der lærte dem hekseriet, enten de vilde give, eller de vilde have. De vilde hveren have, og derfor blev de altid fattige, for den, der vil have, den trænger jo. Mange har undret sig over, at heksene var fattige, men det er altså let forståeligt. Else Marie Pedersdatter, Abildgård i Navtrup.
I nærheden af Svendborg boede en gang en fæl heks. Da hendes mand døde, og herredsfogden kom på skifteforretning, spurgte han hende, hvad hun hed, men det vilde hun ikke sige ham. Da han blev ved at trænge ind på hende, at hun skulde sige, hvad hun hed, svarede hun til sidst: »Jeg hedder Liggas, din frænde, kys mig højt op i min ende!« Efter den tid hed...
I egneu omkring ved Hjortsvang havde i ældre tider været en del hekse, og enkelte var der tilbage endnu, mens jeg boede der (fra 1810 til 1850). De havde den sjældne gave, at når de vilde trænge iud i eu gård eller et hus for at gjøre fortræd, kunde de skabe sig i harer. Jens Madsen i Skovborg forsikrede, at han havde set mange hekseharer. Det, de voldte...
Vor Herre Jesus Kristus gik ned af bjærget og læste over vrejt i tre mænds navn. Fadervor. Gud hjælpe dem, der trænger til Guds hjælp i de tre mænds navn. Tamp.
A har en faster i Bredballe, hun har en plejesøn, der blev syg, og så hentede hun en klog kone. Det første hun kommer, så lægger hun kortene op. Så tykte min faster, da hun gjorde det: »Gid Fanden havde den kjælling, og hun var på døren med hendes kort.« Så vender den kloge kone sig om til hende og siger: »A tykkes, du ønsker, gid Fanden havde mig, og...
En præst havde en avlskarl, og hver morgen, når han vågnede, var han så træt og havde så ondt i lænderne, det værkede i hans ledemod, som om han havde haft det sværeste arbejde. Så søgte han råd hos en klog mand, der sagde ham årsagen til sygdommen. Det var nemlig præstens kone, som kastede søvne på ham, og ved at lægge et heksebidsel på ham skabte ham...
Tise degn, Hanghøj, gik tit ned til den kloge kone i Vindblæs og gik og kjærestedes med hendes datter, men han vilde jo ikke have hende alligevel, det var blot for at få hendes videnskaber at vide. Men det vidste den gamle godt nok, og så en dag spyttede hun på ham og sagde, at det skulde trænge ind til marv og ben. Han blev også til sidst så rådden...
Langt ude på heden øst for Holstebro boede i oldtiden, sagde smed Henrik Moe, en led heks, der drev et slemt hus med de rejsende, som kom derind, for dem kom der endda nu og da nogle af, da hun havde lidt krohold. Hun havde da for skik at give dem gift i drikkevarerne, når hun troede, de havde penge hos sig. Så en dag kom der en meget fin herre ridende...
En gammel mand fortæller, at hans bedstemoder tjente hos en meget klog kone En gang gik konen ud øgsatrde, al pueu skulde kjærne, og hvis hun syntes, at det ikke rigtig vilde blive til noget, skulde hun Idot dreje ganske lidt på en lille pind, som hun viste hende hvor lå. Pigeu havde kuu fået lidt at kjærne af og kjærnede og kjærnede. og det vilde ikke...
På en gård i Fjellerup, der hedder Hagenbjærggård, spøgte det en tidlang meget stærkt. Manden hedder Niels Madsen. De havde en pige, hvis tøj blev smidt ud midt om dagen. De kunde lukke hendes kiste i lås, og et øjeblik efter var tojet smidt omkring hist og her i gården, på møddingen og udenfor. Der sad vagt ved tojet, men det skete alligevel tit og...
Søren Hansen kom hen til mig en Vinterdag og sagde: om a vilde ikke følge med ham hjem, for en af hans Køer var bleven bejsegal inde i Nødset. Så fulgte a med ham hjem, og vi gik derud. Da stod Køerne helt rolige. Vi stod nu og keg på dem en lille Smule, og så begyndte Koen at spjætte med Benene og piske med Halen akkurat ligesom når deher Krogbræmser...
Anders Klinge i Overgården i Egebjærg på Tybolm var både hadet og afskyet af alle, der kjendte ham, og de fleste var næsten bange for at se ham eller tale med ham, ti når han ikke kunde få sin vilje i hvad som helst, hævnede han sig gjærne på en måde. Nu turde han ikke vel gjøre det ved dyrene, efter at Kristen Nielsen havde været i lag med ham, men så...
Der boede en mand ved et treskjel imellem Tolne, Elling og Mosbjærg, og han sagde, han kunde stå i hans dør og p .. se i tre sogne. Huset var ved vejen, der går fra Vogn til Frederikshavn, og manden var stenkløver og hed Jens Povlsen, men de kaldte ham i daglig tale Kvåtterskånk eller Kvåtterben (Kvarterskank), for det han havde en stor overkrop også...
En husmand i Hvidbjærg havde Cyprianus og kunde hekse, han var nabo til en større gårdmand og forheksede en gang dennes køer, så de ikke kunde få mælk af dem, men køerne stod og brølede, så det var rædsomt at høre på. Nu havde samme gårdmand en meget mandhaftig og klog kone, og hun rejste da over til den kloge kone i Tranum kirkegård og spurgte hende til...
da.etk.DS_07_0_01097
Her omme i et hus i Lime boede i min første tid en skrædder, de kaldte æ Bækkeskrædder, han hed nH ellers Per Bække, og ham troede enhver om i byen, te han kunde hekse. Kom der én ind til ham, så sagde han altid: Du skulde vel ikke have lyst til en varm kartoffel eller et stykke kalmusrod. Det brugte do jo til at skrå i gammel tid. Når han kom til...
Tømmerby mølle blev for omtrent 100 siden berygtet for spøgeri. Der begyndte på én gang at blive spektakel om uatten ikke alene i møllen, men også i møllehuset, og det rumsterede alle vegne både i kjælder og på loft, og flere gange, når folkene sad ved bordet, kom ølkovsen spaserende hen ad bordet fra den ene ende til den anden. Også børtes undertiden...
En mand fæstede en gang en hostpige, der fik den forretning at sætte det hostede korn i rad. Den første dag, hun var med i marken, bestilte hun ingen ting, men lå og solede sig så lang dagen var. Om aftenen, da de øvrige hostfolk forlod marken, vilde hun på ingen måde med. Før hun gik fra marken, skulde det hostede korn være sammensat, var hendes svar på...
I Sevel sogn lå en gang to kirker, den ene var Trandum kirke. Herremanden på Stubbergård trængte til at få et studehus bygget, og han fandt, at Trandum kirke udmærket kunde bruges at bygge af. Bønderne kunde godt gå til Sevel kirke, for hvad gjorde det, om der også var langt at gå for nogle af dem. Han gav så et andragende ind til kongen om at få lov til...
