Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
274 datasets found
Danish Keywords: trække
Mens jeg var lærer i Qrenå, var der en grumme enfoldig kjøbmand, der opnåede den værdighed at blive svensk-norsk vicekonsul. Det er jo ingen stor værdighed, men han skjønnede på det og anskaffede sig med stor bekostning en uniform og en trekantet hat. Nu vilde han have folk til at se hans storhed, og alle byens honoratiores blev indbudte til et stort...
Fut-Lavs boede i Vorre, og så var der nogen, der vilde have sjov med ham, og de fandt for godt at ville stjæle hans ko fra ham. Så kommer der en karl fra Brandstrup og fortæller ham, at han havde set to karle komme trækkende med en sortbroget ko, og det var nok hans. “Ii Gu bæjer mon arme mand, de war ejt mon iin kow.” — “Jaja, vi må have de tyve skødt,”...
da.etk.JAH_06_0_00155
Om Morten Grimskjæg har jeg hørt følgende fortælle af en kone. Han var grumme ondskabsfuld af sig, og derfor var han meget ilde lidt. En gang havde han fået en kalv at flå. Så fandt han på at flå den levende. Da skindet var trukket af, jog han den stakkels kalv ud i noget korn og stod ret og frydede sig. Han gik så ind til en mand og kaldte på ham, at...
da.etk.JAH_05_0_00721
Jeg skulde have en til at rense mine kakkelovne, og det var Jens Frederik god til. Nu vidste jeg, at han havde været straffet, og så sagde jeg til ham: “Kan jeg nu stole på, at du ikke stjæler fra mig”? “Ja”, svarede han, “en skulde da vel ikke steel fra den, der gjør jen wal”. — “Ja men vi skal jo aldrig stjæle fra nogen”. Dertil svarede han: “Ja, De...
da.etk.JAH_05_0_00689
Mads Kristian og Snøvle-Kristiane, der også kaldtes Hem Jomfru, var en gang her på egnen at tigge. Hun var af æ kjæltringslaww. De havde set, at både mine og Anders Kristians støvler hængte i gangen, og en tid efter kom han så, det var jo om aftenen, og vilde ind. Han kommer imod mig i gangen, idet a kommer med et lys i hånden og vil gå ind i storestuen....
da.etk.JAH_05_0_00670
Der var en omløber, de kaldte Henrik med næsen eller Henrik med liren. Han gik med en lire, som han havde selv lavet. Det var ikke en lirekasse, som vi nu har dem; men hans kasse var meget lang, og indeni den var tre strenge. Så var der et hjul, som snurrede på strengene, når det blev drejet ved et sno, der var anbragt udenpå kassen. Det hjul smurte ban...
da.etk.JAH_05_0_00641
Nogle landstrygere havde lagt sig ind i Oplev, men om natten blev konen syg og skulde have et barn. De lå inde i laden i en gård, og manden skulde jo så efter jordemoderen, og landstrygeren skulde hjælpe ham at få spændt for. Da de havde fået vognen trukket ud, kom landstrygeren til at stegle over stjærten, for det var jo mørkt, og så siger han: “Dævlen...
da.etk.JAH_05_0_00561
I Guldager sogn ligger en gammel gård. som kaldes Havgård, den ligger kun et godt bøsseskud fra “æ Kløww1)”. Her boede for ikke lang tid siden en mand, som kaldtes Niels Bows eller Niels Havgård; det første navn havde han fået, fordi han havde stjålet et par bugser, som han blev trukken af nede i Hjerting, så han måtte gå barbenet hjem; det andet havde...
da.etk.JAH_05_0_00469
Der var nogle røvere her nede i Dronninglund, de havde deres røverkule ude i Dronninglund hede. Folk kaldte dem Rytterdals tyve. De stjal mange steder, men man kunde aldrig opdage, hvor de havde deres tilhold. Så kom de ind et sted, hvor mand og kone var ene hjemme. Dc havde hængt for vinduerne og var ikke så meget dristige. Så hørte de, at der gik nogen...
En mand kom en aften sildig trækkende med en ko ind i en mands gård, og da han bar fået koen stilt an omme for stuedoren, går han ind og forlanger losi, idet han foregiver, at han skal til marked, men der er for langt at trække i aften. Det bliver tilstedt ham, og da manden selv vilde til marked, og det var langt henne, snakker de af, at de skal op og af...
I den tid vi havde acciseboderne i kjøbstæderne. og man skulde give sise af hver en del, der kom ind ad byporten, kom en mand fra Øen (Junghoved sogn) kjørende til Præstø med tom vogn. Bommen var trukken op som sædvanlig om dagen. Han standsede, og portbetjenten kom ud. Han kjendte alle egnens folk og siger: “Du har nok ikke noget, som skal sises?” —...
da.etk.JAH_05_0_00180
Konsumptionen i byerne fristede også til at spille alle hånde fif. Sådan væddede en slagter med to toldbetjente i Grenå pa, at de skulde smugle en kalv ind en bestemt nat. Natten kom, og der var to betjente til at passe på. Så kom der én listende med en stor byrde på nakken. Begge betjentene sprang ud, men karlen var hurtig og sprang over ad de dorne...
da.etk.JAH_05_0_00176
Vi fiskede med glib. Den var trekantet og med den ene flade side vist fremad. De andre to sider var der fastgjort garn pa, den forreste derimod fri. Vi skod dette redskab foran os, vadende i vandet og trækkende en båd efter os. Pa den forreste flade side var fastgjort en stok. som forneden var tveget. Nar det så gav et lille stod i gliben, kunde vi...
da.etk.JAH_05_0_00122
Nogle fiskere var en nat ved at landdrage deres sildevad. Den ene gik ned i vandkanten og hæftede tovet på krogen i sit bælte. Sa slap den anden, som stod længere oppe, og vilde ga ned til ham for at hjælpe ham at trække — de er nemlig altid to til det arbejde. Men strømmeri var så stærk, at den første blev trukken ud, da den anden slap, og da det ikke...
Når fiskerne i Risgård Bredning er ude på fjorden at trække våd, træffer det ikke sjælden, at det ene fiskerlav er så nær ved det andet, at de kan råbe sammen. Hver gang et våd trækkes op, er naboerne jo nysgjerrige efter at vide, hvor meget der blev fanget, og så råber de og spørger, hvor mange de fik. Når der da svares: Vi har “ham med den gule...
da.etk.JAH_05_0_00107
Holger Danske havde ikke langt fra Viborg lagt sig til at sove, men forst havde han spændt sit sværd af, trukket det ud af skeden og lagt det ved siden af sig. Men nu hændte det sig, at alle skræddere og skomagere havde sat hinanden stævne for at tale om alt til håndværkerfaget henhørende, og særlig for at drøfte deres stilling, og det var i nærheden af...
Der var en mand fra Logstør og en anden fra Smak der øst for, de fulgtes ad med en julestjærne. Sa kommer de ind i Kjetrup til et sted, hvor der var julegilde, og der var en gammel mand til stede, der hed Jens Fåge, ham vilde de losere ved. Da han blev til sinds at gå hjem, skulde de jo følge med ham hjem, men så gik de alle tre vildt og kom vesten om...
da.etk.JAH_04_0_00405
Da a havde faet mit første barn, forbød min mands moder mig at trække vand op af brønden, inden a havde holdt min kirkegang, ellers gik der maddiker i vandet. A måtte nok gå til kjelden, og a måtte også bære vandet hjem, men a måtte ikke trække det op. Heller ikke måtte a gå over et skjel. Min mand sagde for løjer til sin moder: “I dag har hun trukket...
Konernes vejr begyndte 1ste februar. Var det godt vejr en dag, kom konerne med deres solhatte på og priste sommer, hen til den kone, der havde vejr. og gjorde hende et besøg. Var det derimod dårligt vejr, kom de i store kapper og med en 2, 3 klæder om hovedet, ja, nogle havde tre kapper om dem, kort sagt, alt det klæder, de kunde få byndslet om dem. Når...
I ældre tider brugte man at brænde et barn, der var lavet af langhalm, St.-Hans aften. Det kaldtes at brænde barn. Deraf har Barnebankerne på Gryderup og Erdrup mark deres navne. De fleste bruger samme aften at maje hørren o: stikke ris i den. Herren bliver da akkurat lige så lang som riset. Man pynter alle døre og porte med majgrønt, så kommer hegsene...
da.etk.JAH_04_0_00053
35