Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
27 datasets found
Danish Keywords: tow
Vi tow ham liig po geverben foivå: med en trumf. Vindelev.
da.etk.JAT_06_0_01305
Når de unge gik til legestue, var de slemme her i sognet til at gjore nar af hverandre, for der var nogle, der vilde være de fremmeste ved enhver lejlighed. Dem gjorde de andre så et rim om, der kom til at lyde sådan: Mæ så æ foer, Ann i Limgoer, tow fræ Hærrop å jæn fræ Trærrop, Ann Heje å Mæt Kåk, dæær ær æ flåk. K. Sørensen, Lime.
da.etk.JAT_04_0_00015
Byremse fra Gjerlev v. Randers. Murmesteren han er rap og gesvindt, Jens Frandsen han er hastig betindt, Ajs Lærke mæ di stakket finger, Soren Smej han gor å gor å kommer alder længer, Per Vinter de er en deputeret mand,1) Jakob han sætter nejermunden fram, Kræn Piesens Jens han æ lang å smal, Smejen han æ flywgal, Niels Baj han æ vind å skjøv, Søren...
da.etk.JAT_01_0_01529
Nær æ himmel er som plokke tow, så vel æ ræjjn enden daww tow.
da.etk.JAT_01_0_00390
Når skyen ser ud som skrappet tow, så får vi regn, det kan du trov. Vorre.
da.etk.JAT_01_0_00381
Hr. Niels Bentson Curtx var en dygtig, men stræng og noget plat mand. Han prædikede efter gamle folks sigende, så skummet stod ham om munden, og han måtte ofte holde op for at puste og tørre sveden af. Under en pavse så han en gang ud af kirkevinduet og sagde: “No trower æ, dæjnens kow wel te å bees”. Nogle til— løjer, at han under den næste pavse råbte:...
da.etk.JAH_06_0_00720
Dæ war tow kåål, dæ gik fkbi æ kjærk, di håd hoer, te falk håd så, dæ gik spøgeri, de wild di så hæn å bi. Så gik di dæm'er om aen daws savten. Så besvimmed dæn jænn aw ræssel, ve de han so delw'er spøøgels. Så gik di hjæm dænd awten. Mæn dæn-åån Mel wild si, hvva de war, å så gik han dæm'er om aen daws arøten mæ en stwer knepel, å il&w æ spøøgels...
da.etk.JAH_06_0_00360
Efter et mikkelsdags-marked i Holstebro rejste Peder Kristian^ Birk til Sjælland med køer. Han kom med smakken fra Århus til Kalundborg og tog så ind i det kvarter, hvor han var vant til at være, for der blev både han og hans køer behandlede vel. Da nu køerne var bleven staldede ind og vandede, og han havde fået noget at leve af, vilde han til ro og gik...
da.etk.JAH_06_0_00112
No s^e vi it ræt tit nowen åw di hæ kjæltririer. Ve jet law ku di kom en i en bøj i stue flåke, sommti en hal snes stoke po ]en goy, å så djæll di dæm å gik om i åll gooren, tow hæle tre; i føle. Di hal mjest ow å komm ve dæn ti, kåålfolken wa i marken om someren, få di vest gåt, kvennfålken wa rædd få dæm å ga dæm, hwa di vil ha, få å blyw åww mæ dæm....
da.etk.JAH_05_0_00566
En sang, som de gamle koner brugte, når de gik om og tiggede uld. Ak, jammer over jammer stor, hvad er vi slemme gjester, Gud haver skabt os forst ved ord, han véd vor gavn og bejste. barmhjærtighed og evig fred, han la'r os åbenbare, vi have trådt ad djævelens fjed og ladt os ilde dåre. Og værsågo at give os en tot tow i Guds navn, I Guds børn! Hatting....
da.etk.JAH_04_0_00063
Der var en mand, som var noget tvær i omgang, og han havde sådan meget gode gaver til at give folk stykker og streger, og så var det altid hans mundheld: Guj for alting! Så træffer det i høslætten, te han vilde en dag ud at se til to karle, der gik og slog bårer. Nå, de havde jo ikke bestilt nok og heller ikke gjort det godt nok. Så siger han: "God daw,...
da.etk.JAH_03_0_00433
Grtve-Niels boede i en gård i Strands, og det blev virkelig tilfældet med ham, hvad der så tit fortælles om i æventyrene, at han Først var svinehyrde i gården, som han senere selv fik. Han var en snu person og godt begavet, navnlig blev han aldrig svar skyldig. På Jsgård boede den gang en mand, som hed Lehmeier. Han var ugift og førte sagtens et noget...
da.etk.JAH_02_0_00340
De wa jæw gå^ far mane or siin, da æ hæremæn rajj øwer a bener, da bowed dær en hærema" àp i Wajjsttir i g i Ty, å do war sø'en en faskrækelig ugudele menisk. Han wil rå øwer all falk. De war yæn gå^, da kam en faårtoj sæjjlen, á dæn fæk han åse å s', å så stræbt han å fæk nower falk samelt sawel, å så rowed di ud te-en. a de war jæne heddneqer, dær war...
da.etk.JAH_02_0_00289
Dæ va tow Mænd, dæn jænn va fatte å dænd anden va rig. Mæn så skæjj et, te dænd fatte blew rig, å dænd rig blew fatte. Så døø di bægge tow, å no klæmt et o å spøøg o di hiir falkes marker om æ nætt. Endele tow en Kåel Mued te sæ å gik dæhæn. Da rænd dænd riig åp å nier å råvt: »Sæt rejte Skjæl, sæt hier, sæt dæær!« å dænd anden swåår: »Æ Skjæl æ sat, som...
da.etk.DSnr_05_0_00837
Når man har Ligiorne, så skal man tage en Stoppenål og kjøre rundt om en af dem tre Gange, idet man siger: »A hår ot' Ligtorne, syv, sejs, fem, fiir, trej, tow, jen, slet ingen«. Der skal kjøres avet om, og der må ikke kjøres om mere end tre Gange. Man må ikke siden se til dem, for så hjælper det ikke. J. Terkelsen, Have (Tørring S., Vrads H.).
da.etk.DSnr_04_0_01130
Det var midt i April 1889, at Ebbe Smed i Torstrup havde en ældre Datter, der døde, og da hun så skulde lægges i Kiste, vilde Faderen tage Ambolten og flytte den, for at der i Smedien, hvor Liget skulde stå, kunde blive bedre Plads. Ebbe Smed var på Aftægt den Gang, og i Lejligheden var der ikke Plads til Kisten. En Ambolt er jo ikke så let, og han var...
da.etk.DSnr_04_0_00702
Min Fårælder boer en goi hal Fjærringvæj synnen får Hug, å tæt østen får dæmm borr gammel Jæs Matisen — ja, no ær han da dø. De vår æjsen en gammel vunnele Mand, åller haj han travlt, en kund gjæærn tæl te fæm, inden han flot dæn jænn Fod om den ån. Han kom tit ind te vart å såd en hel Awden udden å tæj sæ stort andt får end å ryg Tobak å sæj noda te de,...
da.etk.DSnr_02_J_00391
Marri å Malén sad å grå Sten, di bygt' dem et Hus a Høvlspån, di bøj te Vorherr, te æ Sol skuld skenn; så skennd æ Sol øwer æ By, te all æ Køer kom besend te By; ålld så haj di Klokker å så nær som Peders den lille grå, den kund værken støj hæ stå, så tow di en Stol å såt en å. Bramming Efterskole. Kristian N. Jepsen, Kjærgård, Emmerlev.
da.etk.DSnr_02_G_00203
For et halvt Århundrede siden var følgende Skik meget almindelig. Nå vi hå Has å bee Hawwre om Høøsting, så sku vi tesist ha skrawwe en lille Næj sammen te »Jøing Upsåls Hæst«. Så tow vi vore Riwwer, å så ree vi po dom, te vi fæk rewwe en lille Næj sammen, å så hå vi de væste Sjow. Nå vi så hå fåt så mææ, så vi ku bee en Næj, så bat vi e, á så Iàà vi...
da.etk.DSnr_02_C_00020
O Wålldbårre awten såskaolld hegserente Troms kjerk. Di ka fo-dæm bådde å høør å si dæ nejer ve Hasoend ferristæj ve mendnætstii. Så komme di riend opo liimskawterå ownsråger å skooder å såen nood. Dæwd awten ska falk no bældst ha ed rønnkås i lommen, få hæ;s så ka hegseren ta-e di: »Hæjj, ombotcerl« å hå falk så løst te å kom mæ, så ska di sæjj: »B^ let...
da.etk.DS_07_0_00373
10