Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når man kom ind et sted i Salling og havde hilst, sagde husmoderen: Væ så goive å go fræ æ der å sæt dæ hæn ve æ skyww å fo dæ en tor kaffe. Go så hæn te æ kåkel ii fo dæ en nøfuld warrm, ilav a gor ud å lawwer nøj te te di mælldmad. Lærer Mortensen, Jirandstnip.
Kristen Rasmussen almindelig kaldet Kræn Rask, er fodt den 29. oktober 1825 i Egendal gård i Tern sogn. og der boer han endnu på aftægt. Faderen hed Rasmus Mikkelsen, og moderen Sidsel Marie Jensdatter. Han fik gården 1848, da faderen var dod, og moderen sad da på aftægt hos ham. Han har selv 1885 afstået gården til sønnen. Den er på 200 tønder land,...
P;i6tor Knudsm i Beder levede ugift og var meget rig. En præst i StorcRing sagde en gang til ham: De har ikke mere end 3 mark 12 skilling i udgift om året, det har jeg regnet ud. De tager til Århus 6 gange om året, det er 8 sk. i drikkepenge hver gang. Så skal de have 12 skilling til tobak. Dertil svarede Knudsen blot: Hm, nå sådan, jaja*. Han prækede...
En gammel afskediget skolelærer Wolfmm gik omkring og tiggede og digtede og gjorde vers om børnene. Han havde en gammel én, der hed Blinde-Per, til at gå omkring og sælge hans viser, når de var blevne trykte, og så sang han dem jo tor folk i det samme. Blandt do folk, han kom til, var gamle Klausen i Bøvling, som var degn der, og slem til at svire, men...
Nårup degn. Fik han plohrod tilforn og får nu intet. Item havde han 1 ørte byg af kirken, for han fejet kirkegulvet og strenget klokken og toede kirkens klæder, som Christopher Bang haver taget fra hannem, siden han blev stigtskrivei.
Hofjægermester Folsaeh på Vcdelslund var noget rå af sig. Traf det ind med regn om høsten, når han havde korn på marken, som var tjenligt til at kjøre hjem, kunde han falde på at true med hånden op mod himlen og sige: Kan Du deroppe lade det regne, så kan jeg Satan lyne mig lade kjøre ind! Så gav han ordre til at spænde for høstvognene. Men inden de...
Der var en kroerdatter, der døde. Så fik de fat i en sypige, der skulde hjælpe den afdødes søster at sy ligtøjct, det var nu skikken den gang. De sidder altså ved bordet og syer, og så falder det sypigen for munden: Tor du sidde ene her inde? For liget lå på strå i den samme stue. Ja, det turde hun godt, og så går sypigen ud, men datteren sidder og...
Niels Blankenhjærg, som a gik til præst med, han kom efter det ud at tjene til Vester-Vinkel i Hove. Om sommeren, det var besovejr, da heste der en sort ko, så snart solen skinto igjennem, og de andre fulgte efter, så drengen døjede ondt med det. Han skulde nu ligge nede ved åen og passe på høvderne, og der finder han et æg, som han tager og stikker i...
I Tyvelse, Midtsjælland, boede for flere år siden et gammelt ægtepar, som man af og til nok kunde have lyst til at have lidt løjer med. Manden hed Anton Kristiansen, og konen Margrete. Hun var næsten stokdøv, men en gang det var tordenvejr, hørte hun dog et meget stort skrald, og hun råbte da henne fra sengen til manden: Nå, Antoni, slog du nu...
Som en stor tos gik a og vogtede vore får ude på det nederste af vor ejendom, som den gang kun var hede. Der fandtes en høj på beden, og de gamle inde i byen fortalte, at de mange gange havde hørt, hvordan bjergmanden slog sit kistelåg i, så det klingrede i hele højen, for kisten var fuld af guld og sølv og kostbarheder. Vi piger turde aldrig komme i...
Ad Egtved-siden levede én, de kaldte Brakker-smeden. Han var en hel kunstner og har malet altertavlen i Vorbasse kirke. Han var formodentlig smed, men gav sig også af med at digte. En gjerrig kone havde en datter, der døde, og hende bar hun megen sorg over. Så vilde hun have Brakkersmeden til at lave et trækors, der skulde sættes over graven, og han...
Holmboerne det er sådan nogle sære folk. De samles jo gjærne i kroen hver aften, og så kom der én ind til dem en afteu, og han sad og skultrede og klagede sig. A æ så illd tepas! siger han. Det var netop et grimme regnvejr i de dage. Så spurgte de ham om, hvad han var så ilde tilpas for. Jå, de ka jo et hjælp å sæjj ed, men han blev jo lige godt ved...
1813 den 20. juli om eftermiddagen var i Hovlbjærg et stærk tordenvejr med hagel og is, som lå natten over og var frossen og var dagen derpå så store som dueæg. Det gjord den forestående skjønne host til intet, og foder for kreaturerne samt såsæd og fødesæd for tilkommende år i få minutter på denne måde ynkelig blev dem berøvet. Mandagen den 26. juli...
da.etk.JAT_05_0_00473
Tor en 40 år siden blev st. Povls dag betragtet som en helligdag på Samsø. Der blev ikke arbejdet, og om aftenen havde de unge dands, hvor pigerne måtte beværte karlene. Samme dag forsamledes bymændene et sted for at bestemme byens vedtægter for det kommende år. Her blev der gjærno drukket dygtigt, og gildet endte ofte med slagsmål, hvortil Samsingerne...
Når viben gjør æg i kjau-, bliver sommeren tor; på højt lnnd, bliver sommeren våd. C. Schade.
Når en kone kommer forste gang efter hendes barselseng, må man ikke lade hende gå tomhændet, for så slår man alle sine kar i stykker. C. Sørensen, Anholt.
da.etk.JAT_03_0_00912
Når et nyfødt barn først får hoppemælk at drikke, trives det godt og får ualmindelige kræfter. M. Møller.
Når overdynen i sengen ligger tilbageslået, vil sengens ejermand snart blive syg. fi. y. R.
Kvindfolkene, især de gamle, bruger endnu ildgryder til at varme sig på, de såkaldte rugepotter. Der lægges klar ild i dem, og så sætter de dem op under skjorterne. Af og til tager de skjorterne lidt op og prikker i glødorne med en strikkepind tor at få dem til at brænde. I gamle dage var gryderne meget store, og under arbejdet (når de spandt) satte de...
livene kom lier over pa isen. Bæsterne gik lose i den tid, og dem rev de mange ihjel af, men de blev tilsidst så kloge, at når ulven kom og vilde gribe dem i halsen, så stod de sammen med rovene ud ad. En gammel kom1, Mett Dals, hun var en meget gammel kone. da a var dreng, hun fortalte af, te de skulde ride til præsten, da hun var en tos, de kunde...
