Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
At ride sommer i by er her næsten gået af brug. Karlene er meget pyntede med snore, bånd og silketørklæder, hattene er helt bedækkede med snore, bånd, sølvlænker og hovedvandsæg. Hestene, især deres lædertøj, er også pyntede, og deres hoveder forsynet med stads. Til denne fest bruges to såkaldte blus, konerne pynter det ene, og pigerne det andet; men...
En kone, der boede i Tofte, hed Else, og var både en dygtig og renfærdig kone, men blev på sine gamle dage meget forfalden, for det var i den tid, de selv brændte brændevin, og hun gik fra gård til gård og tiggede brændevin. Så kom to af grevens tjenere der, og de tog ind netop der, hvor Else hun boede. De var jo fine og bad om at få lidt at spise, men...
En selvejer var gået i kavtion for en slægtning, der var fæster, og han kom også til at betale. Så kom han i tanker om at gå ned med dem til Nørholm i æ sognejul. Da han nu vil op til kontoret, kom der en tjener rendende. Ja, han vilde tale med herren, og han bliver ført ind. Der sad han tillige med en fed forpagter ved et godt spisebord. Han forretter...
"Den gale Fisker" ejede Silkeborg slot og Allinggård og flere andre gårde. Han kunde plukke appelsiner inde i hans stue, det fandt folk så forunderligt. Men han var jo rig. Så skrev han over til kongen, om han skulde ikke låne ham en tonde guld, og det tog kongen ham så fornærmeligt op, at han sendte ham bud, at han skulde komme og kysse den blå jomfru....
General Schinkel på Hald havde forset sig og skulde kysse den blå jomfru. Så havde han en tjener, der tilbod sig at gå i hans sted, han var fodt i Gråsand og hed Jens Madsen. Kongen benådede tjeneren, og til belønning for den vennetjeneste tilbod Schinkel ham hele Lysgård by, men han vilde ikke have så meget. Så fik han den østerste gård i Ildsgàrd, der...
Birkedommeren rådte for Birkelse, da den første kammerherre kom der. Det var en stræng kanalje den birkedommer, og han kunde ikke lide, at den anden kom. Han kom ind om natten. Tjeneren spurgte: "Hvad vil De?" Han svarede: "Have at vide, hvad klokken er." Han vilde vel have undlivet ham. Så kom birkedommeren til Kjøbenhavn at kysse den blå jomfru, og...
da.etk.JAH_02_0_00290
Fruen, der gjærne vilde se en bonde, sagde til tjeneren, at han kunde give ham en tot hø nede i stalden. Men tjeneren svarede, at bønderne også var mennesker og spiste ikke bo, men kunde bedre bruge penge, og så gav hun ham en daler. p. Jensen, Kværndrup.
da.etk.JAH_02_0_00285
Den gård, min bedstefader var fra her i Vinkel, den hørte til Randrup, men Randrup var også sammen med Tjele. Så blev han sendt til Tjele og skulde være kammertjener for ritmesteren der. Det var netop på en tid, da han skulde i krig, og så læste fruen denher tjener for, hvordan han havde at forholde sig i krigen imod hans herre. Når herrens hest faldt,...
Jens Sehested på Rydhave blev gift med Sofie G-yldenstjærne til Holmgård, og da hun var af højere adel, forlangte hun, at han skulde stå på hendes venstre side og vies til venstre hånd. Hendes mand døde en tid efter, og hun blev da ved at råde over alt, som før hun blev gift. Bønderne var jo fattige, og når de ikke kunde betale landgilde, så tog hun...
På Lydumgård var en herremand, der blev skudt. Han pinte bønderne, og de var alle enige om det. En tjener skulde skyde ham, og de havde en sadlet hest standende for døren, han skulde springe på og så flygte. Han kom godt nok fra det. Da lå gården norden strømmen, nu ligger den sønden for. Ebbe Smed, Torstrup.
Der var en tjener på Engelsholm, som hed Gert og var justitsrådens øjesten, han var nu sådan noget af alle slags. Så skulde han leje en husholder til ham, for justitsråden kunde ikke godt have fruentimmer. Nå, han får også en kjøn husholderske lejet. Nu vilde herren have at vide, om hun var vakker, og om hun var skjøn. "Ja, det er Dæwlen bandet det...
Hjortshøjlund er en herregård, der ligger en halvanden fjerdingvej her fra Todbjærg. For mange år siden ejedes den af en baron Oersdorff', og han var bekjendt for hans dumheder. Gården ligger så smukt, og da han var nu kommen for at bese hans nye ejendom og står på en høj, siger han: "Er det nu mit, alt det jeg kan overse?" Folkene svarede ja. De tænkte...
Generalen på Engelsholm var Først gift med Jermiins enke, og hun var så god af sig, også imod tjenestefolkene, så de folk, der kom der, de vilde helst blive. Da hun var død, vilde han have giftet sig med hendes datter og rejste til Kjøbenhavn for at få bevilling på det, og han fik den nok også. Men imens han var der ovre, blev frøkenen narret af falske...
På Klarsholm var major v. Oppen og hans frue så grumme flinke ved os hovfolk. Den dag vi havde ophøstet, stillede karlene og pigerne i to rader uden for den store dør, og så kom herren og fruen ud, og tjeneren skjænkede karlene dramme, og vi piger fik småkager. Så vilde fruen føle, om høleen var tung, og løftede på den, og så stod hun og sagde, at den...
1 forrige århundrede var der på Hofmannsgave en herre, som hed La)igc. Han var hård ved bonderne, som den gang var fattige og hver dag skulde være hos ham og gjore hovning: men om natten skulde de arbejde for dem selv hjemme. Når de ikke stadig havde et lys stående at brænde på bordet, kom han og hans tjenere og slog dem, for de matte ikke sove for ham....
Min bedstemoder var født 1743 eller 44. De var tjenere til Sebber-kloster, eller som de sagde: de trællede til Sebber-kloster. Min bedstefader boede i Sebbersund. Folkene der var fiskere, men havde også jord. De havde fiskestader i fæste, og disse gik i skifte, for de var ikke lige gode allesammen, og så skulde den ene have den bedste et år, en anden det...
Povl Pandrup her i Fandrup var en velhavende mand i de dage. Han var kun tjener til Lerkenfeldt og gjorde ikke daglig hove. Det var en forvoven fyr, der ikke regnede husbonden for nogen ting, og så vilde han drikke sig en stor dram somme tider, men paste dog hans ting der imellem. Han kom kjørende sådan op for den blå dør og slog skrald med pisken og...
da.etk.JAH_02_0_00122
De var til hove en dag og skulde kjøre ho. Der var mange vogne tilsagt til at kjøre hjem, og nogle skulde være i æ joggel (o: høgulvet). Så havde de en kone med. de kaldte Birte Spiukes, hendes mand kaldte de Enevold Spink, og hende har a kjendt. Så sagde folkene til hende: "I dag er ladefogden ikke hjemme. Nu skal du sta for æ gab i dag, Birte, og så...
Da den nådige frue af Vestervig kloster i slutningen af forrige århundrede en dag var ude at kjøre i sin karosse, og det var sneføre, blev hun væltet i lavningen osten for Ogsenbol bakke. Med møje fik kusk og tjener vognen åbnet og hende hjulpet ud, uden at hun havde taget skade, men hun havde tabt en kostbar ring. Som følge deraf blev alle bønderne i...
De skulde jo møde til bestemt tid om morgenen ved hovporten. Her på Rask stillede de nede ved østerporten. Men den gang havde de jo ingen klokker, og det gjaldt om ikke at komme for silde, for så tog ladefogden imod dem i porten og pryglede dem, og så viste han dem op i borggården. Der havde tjeneren lov til at ga ud og prygle dem bagefter, og omsider...
