181 datasets found
Danish Keywords: tilfælde
Efter at pastor W. i P. var bleven afskediget fra embedet, og pastor B. kaldet, havde den første en søndag påtaget sig at prædike i kirken, idet pastor B. netop den dag havde fået forhindring. Men da han så skulde på prækestolen, går han hen til degnen og siger: “Jeg går ikke på stolen, inden De lover mig, at jeg må få erstatning for den ko”. Degnen var...
da.etk.JAT_06_0_01204
Hvætte. Man hvætter en le, en økse, man gjør den skarp. Man hvætter en gjærdestaver, gjør den spids. Men man hvætter træskonæserne af, d. v. s. slider under brugen den spidse næse på træskoene af, så den bliver mere stump og rund, altså mindre spids og fremstående. Når et menneske skejtrer sig, d. v. s. under gangen stryger eller slår benene mod...
da.etk.JAT_06_0_01071
En gårdmand i Pedersted skulde begraves. Præsten hr. Buhl skulde holde ligtalen over ham, men arvingerne var i det lude knappe med betalingen, da de bestilte den. Så sagde præsten i ligtalen: “Laste ham det vil jeg ikke, og rose ham kan jeg heller ikke, for så vilde folk lettelig komme i tanker om, at jeg havde fået en rigelig betaling for ligprækenen,...
Niels Blankenhjærg, som a gik til præst med, han kom efter det ud at tjene til Vester-Vinkel i Hove. Om sommeren, det var besovejr, da heste der en sort ko, så snart solen skinto igjennem, og de andre fulgte efter, så drengen døjede ondt med det. Han skulde nu ligge nede ved åen og passe på høvderne, og der finder han et æg, som han tager og stikker i...
da.etk.JAT_06_0_00246
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
da.etk.JAT_05_0_00413
Der er efter afgifternes hele oprindelse og beskaffenhed en forskjel på den ene side mellem travepenge, og på den anden side jordhyre og kohyre. Travepenge er nemlig en tiende o: en afgift til kirken af noget, som kirken ikke ejer, medens jordhyre og kohyre ikke er en tiende, men derimod en afgift til kirken af noget, som kirken oprindelig har ejet....
da.etk.JAT_04_0_00332
Når en bryllupsmand bliver udsendt, er han udrustet med hvide bukser, blå trøje og hat, en buket på brystet og en knaldepisk, hvis skaft omtrent er en alen lang. På dette er en ring, hvori er bunden en lang rød silkesløjfe. Han er til hest og rider fra gård til gård. Han forsommer ikke at slå et knald hvert sted, opsøger så husets folk og beder dem komme...
Kostmanden havde kort, blå trøje og lange blanke støvler. Når han kom i gården, slog han et stort smæld med pisken for at lade folkene vide, at han var der. Så sagde han : “Go daw, go daw, æ dæ flier a jæt falk i jæt hus, så mo æ be dæm om å kom ned å høør, hva æ hår å sæjj. Så er jegda i Guds navn kommen for at hilse og indbyde til bryllup for tvende...
da.etk.JAT_04_0_00152
Før den 22de februar måtte gåsen ikke blive drækket. Den kone, som gjorde vejr den dag, hun satte pek ved gassien, for før den dag havde den ingen pek og kunde ikke drække. Med den kone havde de megen spøg om det. Her i byen begyndte de ved en gård, do kaldte Bys-ende, den ligger midt i byen ved vestre side. Så gik det nord på, og der efter sprang det...
da.etk.JAT_04_0_00109
Når to knive ligger over kors med eggene mod hinanden, skal man spørge kvindelig, i modsat tilfælde er det et mandfolkelig. M. Møller.
Man kan hore på By kirkeklokke, om der snart bliver et lig i sognet, da den så har en særegen lyd. Det samme skal være tilfældet med flere kirkeklokker. Th. J. inden søndag igjen. Marie Povlsen.
Dersom det lyder for os, som nogen kaldte os ved navn, uden at dette er tilfældet, så betyder det, at vi snart dør. P. Jensen.
da.etk.JAT_03_0_01536
At drømme om æg tyder i alle tilfælde ulykke og spektakler. Fyen. Ole Jensen, Hiijeru;..
En glød i lyset betyder en glad tidende, p. K. M.
da.etk.JAT_03_0_01023
Når kristentojet kommer til at røre ved alteret eller barnet ved messeklæderne, kommer de til at slide meget tøj. Verst. Mette Marie Hausdatter.
da.etk.JAT_03_0_00884
Et barn arver sangstemme efter sin gudmoder.
da.etk.JAT_03_0_00875
Små børn må ikke se i en bog, forend de kan tale, så får de tunet nemme. L. Fr.
da.etk.JAT_03_0_00809
Flytter et par nygifte folk til deres hjem, og de så møder en kjørende, helst med heste, er det et godt varsel. Dog kan det godt gå an at mode en kjørende med stude for. Det er derimod slemt at møde en gående og allerværst en kvinde. Mange går derfor af vejen for ikke at møde en bryllupsskare eller lignende. Hans Andersen, Sinding.
da.etk.JAT_03_0_00693
I Vinding ved Bræstrup skulde en enkekone giftes med røgteren på Vinding Nygård, og der var lyst, og brylluppet bestemt. Men så går brudgommen til præsten og siger, om han ikke kunde få brylluppet udsat nogle dage. Præsten spørger, om han havde fortrudt det, eller der var anden grund. Nej, han havde ikke, men Stines (brudens) ko stod for kjælven, og de...
da.etk.JAT_03_0_00508
Andre siger, at når rumpen klor, får man godt smørheld. j. B.
da.etk.JAT_03_0_00501
35