Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Begtrup sogn. De bruger meget der, som på nogle flere steder pa Mols, at lade et bud gå med hver mands køer for sig for at trække dem ved tøjre marken om i agerrene og siger, hvor der er noget græs. Denne synderlige kvægvogtning giver stor besværligbed om sommeren for hele byen. Ti når hyrdevogtningen går omkring i byen, kan det ofte ske, at vogtningen...
Pastor Birch i Vederso var grumme knap og gjerrig. Når konfirmanterne kom, blev de forst vist ind i et bitte kammer ved siden af svinehuset, og det traf en gang, at et af svinene stak hovedet ind til dem gjennem lervæggen. Når så præsten var kommen op, og der var bleven gjort rent, kom de ind i den stue, hvor han læste med dem. Der i samme stue sad også...
Pastor Andresen i Selde havde en avlskarl, der blev skyldt for at stjæle fra præsten, og derfor blev han stævnet til at mode i Skive. Præsten ledsagede ham for at værge ham, og hævdede med stor styrke, at avlskarlen var uskyldig. Da nu præsten ikke vilde gå ved det, så slap karlen. På hjemvejen siger præsten til ham: Vi vandt dog sejr, Søren. Ja,...
På Havredal hede boede en Kartoffeltysker, som havde anlagt en kålhave. Nu traf det sig, at hans nabo havde et svin, som af og til besøgte haven. Manden lod svinets ejer vide, at når det kom der igjen, jog han hans hund efter det. Der skete nu intet værre, end at grisen kom igjen, hunden løb efter den og bed dens hale af. Ejeren vilde ikke lade det gå...
Der var en gang en pige, som fik et barn. Så gav hun svinene det; de åd det alt sammen så nær som den ene arm. Den fandt de, da der blev moget, og så hængte de den op til en bjælke, efter at de havde balsameret den. Pigen løb sin vej, men kom igjen om 5 år mod. Da hun så armen af hendes barn, dryppede der en blodsdråbe fra hver finger af barnets hånd. Så...
Søren Kjeldsen fra Lem var en rigtig mestertyv. Han gik hen til mølleren og kjøbte en tønde havre, og så strøede han havren runden omkring i gården og bildte ham ind, at der skulde komme en drift svin til ham. Så gik han ud og ind og keg efter svinene, men der kom jo ingen. Det var nu i møllerens gård, dether gik for sig, og svinene skulde komme og ligge...
Der var en mand, som doktrede ved kreaturer. Så fik en mand ham til at doktre ved en ko, men han havde ikke god tro til det, og så gik han op på hjalden over koen og hørte ham sige til den: Ja, du har en god husbond, han kan give dig noget godt, så kerer du dig vel, og kerer du dig ikke, så dør du. Men koen døde. Så vilde manden nok have ham pudset for...
Et sted i Grimstrup er en lund, hvor de lavede brændevin i et skjul ude i skoven. Deres svin kjendte stedet godt og var vant til at gå derud for at få spolet. Så hørte de, at kontrolløren var på egnen, og så turde de ikke lukke deres svin ud. De stod så og skreg et par dage, indtil han endelig kom. Han var snarrådig nok til at løbe hen og lukke op for...
Det var en nytårsaften, da gik Hans Spillemand om til hans nabo Anders Sale og vilde skyde nytår ind. Det var den gang de havde deher flintbøsser. Så slog den klik, og da stod netop Anders Sales kone i hendes ene særk og så efter, om der var ingen lus i den, og hun blev forskrækket ved det ild, bøssen gav fra sig, og siger: Huf, de kunde sågu snart...
Folketro orn juletiden. 1. Man må ikke klæde træer d. e. hænge vasketøj til tørring i julen, ti så kommer man til at klæde lig i fastelavn. Fra Ribe-egnen. Kr. Jensen, V.-Vedsted. 2. Man må ikke hænge tøj ud juledage og helligdage, ellers bliver man forfulgt af sladder og bagtalelse. H. Th. Nybo, V.-Jølby. 3. Husmodre forbyder deres piger at spinde de 13...
Juleaften fik vi hovedet af det svin, vi slagtede til jul, med grøn-langkål til. Juledag levningerne fra juleaften. 2. juledag suppe på noget af svinet. Ane Jensdatter, Lyne.
Svinet blev slagtet kort før julen, og når de i huset skulde have store fremmede i juletiden, kom svinehovedet ind på bordet. Svinetæerne blev gjærne spist juleaften til kvældsnætter. Forst fik de byggrød og stegt pølse, og så læste de og spilte kort, og når de så var færdige dermed, fik de grisetæerne til sidst. Niels Kristensen, Tørring.
Vi fik øllebrød eller mælkebrød til davre med spegesild til. De kunde kjøbe 1 ol sild for en skilling, og så spurgte de endda, om de kunde ikke få dem bedre kjøb. Vi havde somme tider flere læs vindtørre sild på vort loft. Ellers var maden omtrent ligesom nu. Vi fik megen mælkemad. Vi fedede et svin hvert år af ene åbrænding o: affaldet fra...
I gårdene i Atrup havde de en griseso, der farede i april. Den gang kostede grisene kun 3, 4 mark, og de blev solgt alle sammen så nær som én, de selv beholdt. Soen, der blev fedet til om efteråret, stod hele sommeren på møddingen og åd brændevinsbærme af sit trug. Så kunde den veje 18, 20 lispund. Lige før jul slagtede de den, og med det halve af den...
Alle gårdene i Hoven lå i ældre tid nede ved åen, og det gjorde da også de to gårde, der kaldes Hulmose. Den gard, a her boer i, blev flyttet 1784. Vandet vilde ga ind om vinteren, når der kom store flode. Min oldefader kjøbte den og reparerede den noget, men sa en vinter kom der sådan en stor flod, at vandet gik ind i alle husene. Alt, hvad de kunde...
I de to nordre gårde, Tvillinggårdene, i Morton skulde de levere deres præstetiende i Tor up præstegård, men det vilde de ikke, og så målte de vejen op fra marken, hvor tienden skulde tages, og så hen ad Torup til. De begyndte ved Lille-Bavnehøj, og da de kom til en høj, som kaldes Skååuhøj nordvest for Farsø, så var der en mil, og der væltede de tienden...
A kan buske nogle Bvin, der stammede fra vildsvinene. De var blå bade for og bag, men hvide midt over. Nu var de lige godt blevne tamme, da de havde væretved menneskene så længe. Niels Simonsen, Vejrum.
Mons vi havde vildsvin, da skulde man sidde ved kornot om natton, nar det var hostet, ellers kom de og splittede det ad. En, der sad og passede pá, han gjorde Jøsses kors for sig, for han var ræd. Han kunde sa hore, der var noget, og det kom jo længere jo nærere. Sa gav han sig til at plapre op: Hovsteribovst og hovsteribovst! Da rendte svinene, de...
Det sidste vildsvin, der blev skudt her, og som min fader kunde mindes noget om, det blev skudt heroppe ved skoven i min faders drengetid. Manden, som boede i Klavsholm gård, hån var skytte for dem på Refstrup, og derfor var han fri for hove, og sa var han også den første sognefoged, min fader havde hort tale om. Ingen andre måtte have jagtgeværer end...
