Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
239 datasets found
Danish Keywords: svær
Der var en ældre gårdmand i Drantum, Ikast, der hed Peder Andersen — til daglig brug kaldte vi ham Per Drantum, han havde altid det mundheld, når der var noget, der gik tvært for ham: Fanden er i det, Når hans plov nu havde stået ude fra sidst i juni, da boghveden var bleven sået, og til sidst i september, når de skulde begynde at pløje til rug. og havde...
da.etk.JAT_06_0_01228
Det var almindelig bekjendt, at der gik spøgeri i et bus her inde i byen, og folk var rædde for at komme derind ved nattetid. Det stod så og var ubeboet, og til sidst blev det solgt og revet ned. Der blev så et nyt bygget op, men troen på spøgeriet blev ved. Så en aften der var bryllup i byen, var jeg med blandt gjæsterne, og gik hjem ved 12 tiden...
da.etk.JAT_06_0_01170
I Sønder herred siges: Pilli: åringsplag; swåårland : grønland. s\åilandsbyg ; soed : svær, flæskesvær, grønsvær; sajt: grøntørv; slyde: stang; en lang slyder: en lang knægt; hild: hjald, loftslaget: jå/d: det overste lad ; skjodsten: arnesten: hæwre: bøjere. I Kugsø siges: Kom ind te di øjner: middagsmad.
Nøg: ringe, ussel; skjævt: har gode gaver; nolelæ : nem i sine hænder; å skjældt jæn te å sed ve æ uug: få fat i én til det; frææwårn: undselig (fjale); dænd æ så kran: så rank, en kraner: knejser; a tro;cær gjænst de hjælper: snart; en bøggi: bygning; en siende kåel: lumsk, svær til at begå sig.
da.etk.JAT_06_0_00979
Larsine Nielsine Jens Kristiansdatter i Kvissel er fodt den 2. september 1819 i Hejselt, Ugilt sogn. Hendes forældre flyttede fra Hejselt og til Kvissel, hvor hendes broder nu boer, da hun var 7 år. Hun kom til Frederikshavn at tjene, da hun var 17 år, og tjente der i 7 år. Blev så gift med en klejnsmed Olavis Andreas Pedersen (Berg) fra Norge. Der boede...
da.etk.JAT_06_0_00934
Johanne Marie Kristensdátter er født den 18. oktober 1838 i Snævro-Eams, Bjceryby sogn ved Hjørring, og blev både opfodt der og gift derfra. Faderen var en indfødt Sallingbo og fortalte aldrig noget, men moderen, Inger Marie Kristensdátter, kunde gjentage for Johanne, hvad morfaderen havde fortalt. De kaldte ham don bitte Kræn Krig, og han var svær til...
da.etk.JAT_06_0_00901
Maren Nielsdatter er født i Tise by St. Hans aften 1820 og blev døbt den 24. juni. Hun har haft de naturlige kopper. Da hendes forældre gjorde hove til Hammelmosegård, kunde de ikke undvære hende, og derfor har hun kun været ude at tjene et halvt år som høvre. Hun har dog også selv gået til hove. Hun blev først gift, da hun var 34 år, og de levede så...
da.etk.JAT_06_0_00898
Lavst Nielsen (almindelig kaldet Lavst Klem) er født den 5. marts 1807 i Gliddikus i Møborg, Han blev gift med Karen Marie Christensdatter i Over-Klem i Ulfborg, der var enke efter Jens Villadsen Risum. Med hende havde han ingen børn, men der var forud 6, som ban altså blev stiffader til. Des værre fik han en svær benskade, så han blev krobling, og såret...
da.etk.JAT_06_0_00881
Margrete Jensdatter er født i Skjødstriij) nord for Århus den 22. september 1813. Hendes fader bed Jens Hansen og var skomager og husmand. Bedstefaderen var ansat ved hoffet, og hendes fader var legebarn med kong Frederik den Sjette. Så blev han oplært til skomagerprofessionen og rejste på håndværket. Altså kom han også til udlandet, og da det var svære...
Den gamle pastor Schjødt i Skallerup var en ungdomsven af Frederik den Syvende, der skadede ham det gode embede til trods for, at han havde en meget dårlig eksamen og havde bumlet tiden bort, mens han læste. Han var en meget ivrig L'hombrespiller, og var tit til selskab på herregårdene i omegnen. En løverdag aften sad han på Odden og spillede, og så...
Pastor Momme sad og spillede kort påskeløverdag. Præsten havde sådan forfærdeligt uheld og svære beter, og da han troede, at han kunde oprette sit tab, blev han ved, men det blev stadig værre. Omsider sagde medspillerne: “Hvis De vil nævne trumf tre gange i prækenen i morgen, skal beterne blive Dem eftergivet”. Han gik ind på forslaget og sagde sådan:...
Der var en gammel degn i Haverslev, der hed Christensen, han var en tyk, svær mand, og så var der en præst ved navn Feld. De var tit gode venner, særlig når de spilte kort, men en gang var de dog blevne -uens. Degnen holdt meget af at handle med gamle krikker, og når han så var ude på handelen, gav han skolen fri og rejste af. En dag tvivlte præsten på;...
En gammel mand i Glud, der hed Morten, havde været kyrasser, og han havde en særegen måde at snakke på, jeg har tit moret mig over ham. Det var en stor svær mand, der holdt meget af at gå på jagt, men for resten var ret af den gamle skole. Hans nabo var saddelmager, og ham kom han tit sammen med. Så blev saddelmageren meget syg, og hans kone gik da om...
da.etk.JAT_06_0_00121
Husmand Niels Pallesen i Bonderup var sådan en svær elsker af pandekager. Så en dag havde hans kone Kirsten bagt sådan nogle vildele loftens-pandekager, og Niels åd så længe han kunde synke en hid. De var vel noget hårde at fordøje, for lidt efter fik han så ondt i maven og måtte lægge sig i sengen. Så råbte han: “Kjesten, Kjesten, no doer a Faen pinse...
da.etk.JAT_06_0_00014
Den store Skjern bro blev bygget i 1836 eller 37, og alt det svære egetommer til den kom fra Horsens og ble v kjort på vogn her til Brande. Her blev det så indskibet og sejlet ned ad åen helt til bestemmelsesstedet. Ved Flo findes der endnu et minde fra den tid om broen, idet en svær egestamme gik på grund for folkene og blev liggende, da de ikke kunde...
da.etk.JAT_05_0_00432
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
da.etk.JAT_05_0_00413
En barbe i Pibe kom en dag som sædvanlig op at barbere biskoppen, der var meget svær og så ud til at ville have et godt glas. Det vilde nu barberen også, og netop den dag var han så tilsløret, at lian kom til at skjære biskoppen. Han bliver jo ærgerlig og siger: >Det er da også forskrækkelig, som den spiritus har indflydelse på mennesker”--.— “Ja”,...
Der var en vinter en svær havis med megen sne. En sælhund var sa kommen op på isen, og da den la på skinns {>: skrå), ble? sælhunden ved at arbejde sig frem hele vejen, til den kom til et skorstonshul osten i byen syd for præstegården. Der put den sig ned. Da konen kom udi soelset. lå dyret der og arbejdede. Hun råbte på folkene, og de fik det slået...
da.etk.JAT_05_0_00344
Der har været sa svær en vinter her, at sneen dækkede alle husene, og sælhundene gik fra østerhavet ned i skorstenene. Hans Farver, Nordby.
da.etk.JAT_05_0_00343
Til Over-mølle ved Vellev horer en stor gård foruden mollen, og den ejedes i sin tid af min faders onkel, der hed Jens Amdisen. Han har selv fortalt min fader følgende tildragelse. En gang havde han været i Randers og solgt to store læs korn og modtaget betaling for dem, og så red han hjem om aftenen. Nu havde egnen omkring Over-mølle i længere tid været...
da.etk.JAT_05_0_00247
35