Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var en gammel degn i Haverslev, der hed Christensen, han var en tyk, svær mand, og så var der en præst ved navn Feld. De var tit gode venner, særlig når de spilte kort, men en gang var de dog blevne -uens. Degnen holdt meget af at handle med gamle krikker, og når han så var ude på handelen, gav han skolen fri og rejste af. En dag tvivlte præsten på;...
Først får vi kjort et læs ler og så et læs sand. Leret blødes godt og bæres ind på gulvet, og så kommer der sand i, og det hele æltes godt med fødderne. Der kan blive fire æltninger al et læs ler, så vi tager ikke for meget for ad gangen. Når det er æltet sådan, væller vi det rigtig godt på et bord, grydebordet, og så slår vi stokke lige så svære, som...
Ved bryllup gik det her sådan til. Om søndagen var bruden selv ude at bede de folk, der skulde lave til. Hvor eneste kone i byen var med, eller også var der en pige fra det sted, hvor konen ikke kom. Så slagtede og bagede de. Om mandagen skulde to bydemænd ud at bede, og de sagde hvert sted: A har en flittig hilsen til jer fra ungkarl [Mikkel Gonimesen]...
Hr. Walsø var præst i Allerup og Davinde. Da han en søndag kom til sidstpræken i Davinde, siger folkene: Hvorfor kommer faer så sildig i kirke i dag? Det skal jeg gitte få sige jer, jeg har været inde at se til jordemoderens kakkelovnstud, den vilde ikke trække. Hun stod på vejen og kaldte på mig, at jeg skulde komme ind og se til den, og så måtte...
Som ung var jeg i Farverlære i Holstebro, og vi boede i gamle Agerskovs Gård. I den samme Gård boede der også en Maler, og han skulde netop have en Dreng i Lære, men havde så ingen Sengeplads til ham. Han kom da i Tanker om, at Drengen kunde jo ligge ved mig. Men inden jeg sagde ja til det, vilde jeg da gå hjem og spørge min Fader om det, om han måtte...
Der har en Gang været syv Spir på Urup, men så måtte de tage dem af, for Grunden kunde ikke bære den svære Vægt. Der er af Stenene ført til Horsens og brugt til Klosterkirken, og andre er ført til det gamle Hospital i Hansted. Det var Sten så tykke og så svære. For Resten er der spået, at Urup skal synke en Juleaften, og derfor var Baron Gyldenkrone...
Estvadgård har Part i Ålefiskeriet, Flynder Sø. Da de solgte Flyndersø Mølle, forbeholdt de sig dog den Ret. Det var Brug, at når de tog Ål i Ålekisten, vågede de ved den om Natten, det vil sige: ved æ Flygi (sådan kaldes det Sted, hvor de trækker Stigbordet op og ned), og så er Kisten jo bag ved. Der var en Mand fra Møllen og én fra Estvadgård, der en...
En Soldat kom hjem fra Tjenesten, og nu vilde han ud at tjene for Karl, men der var ingen, som vilde have ham. Han gik da ud i Skoven for at jage. En Dag skød han en Hjort. Ved Aftenstid kom han til et Hus og bad om Natteleje. Folkene sagde, at de havde ikke en Gang Plads til dem selv, for der gik hver Nat Spøgeri, og de rejste derfor bort hver Aften....
Det var ovre på Læsø der var også nogle af deher små Trolde, vi nok har hørt Tale om. Folk havde også set, at de undertiden havde Tøj ude til Tørre. Så en Dag gik en Kone ude i Marken at rive, og da var hun nær ved at træde på en Tusse, der var så vældig stor og svær og med en stor Mave det var en af dem, der kan gå. Så siger hun: »Jeg er glad ved, at...
Hans virkelige navn var der næsten ingen, der kjendte, han blev så godt som al tid kaldt Beggen, eller Beggen i Oislum, og under dette noget besynderlige navn var han i en vid kreds en bekjendt doktor, dyrlæge og heksemester. Han nød derfor en stor anseelse i sin hjemegn og blev søgt, så snart der var noget i vejen med husstanden eller...
Mariager har i gamle dage været meget større end nu, hvilket kan sees af, at der lidt under grønsværet nede i engen norden for byen findes grunde af fordums bygninger. På gi. bilægger-kakkelovne skal have stået, at Mariager ejede 17 svære skibe. Den har også haft sin egen kirke (den nuværende har nemlig været klosterkirke, og den kirke har stået i konsul...
IHillestrup, Idestrup sogn, er der en jordlod, som kaldes Kranget, og den har været ejendom, så længe folk véd af at sige, mens alt det omkringliggende har været fæstegods. Man siger, det kommer af, at den har i gamle dage været aflagt til kirkeplads, den gang Idestrup kirke skulde bygges; ja, der var nok endda begyndt at bygge der, men det kunde ikke...
Da der blev foretaget en hovedreparation ved kirken her, kasseredes en uhyre svær kirkedør, og den sagdes at være kommen fra Hjortholm slot. Den var af egeplanker og over to tommer tyk, og blev så solgt ved auktion til en snedker fra Brundby, som lavede den om til en rulle. Døren var ellers pæn nok og fejlede intet i nogen henseende. pens. lærer...
Når man vrænger ad gjogen, i det den kukker, så bider den sig i tungen, så den bløder. Hvis der nu falder en dråbe blod på en tynd kvist, så danner der sig uden om kvisten en tynd ring eller perle, som kaldes en «Gjøgetår». Jeg bar forøvrigt selv som dreng fundet og set adskillige Gjøgetåre, og jeg har endnu én af dem. Det er en tynd, flad spiralring,...
