Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Icelandic Keywords

There are no Icelandic Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
67 datasets found
Danish Keywords: sum
En kandidat Husum kom til biskop Munter for at forlange at blive ordineret. “Har De attest for gymnastik?” — “Nej, vi theologer skal jo ikke have den attest”. — “Jo, gymnastik er god for unge mennesker”. — “Det er blot seminaristerne, dette fordres af”. — “Jaja, nu skal jeg tale med min søn Theodor om det, og så kan De komme igjen i morgen”. — Hans søn...
da.etk.JAT_06_0_00680
Vicepastør br. Peder Råe havde fen- været missionær p;t Grenland. Dersom jeg skulde fortælle alle de latterligheder, jeg har bort om ham, vilde det fylde det meste af denne bog. De drejer sig næsten alle om hans til vanvid grændsende pengehegjærlighed. Han var en rig mand, men ingen fik at vide, hvor rig. Han lod sig ikke forlyde dermed, da han blev sat...
da.etk.JAT_06_0_00600
Der fortælles mange historier om pastor Matkisen i Løjt En gang mødte han to gamle bønder fra Skovby, der nok yndede at få sig en lille dram. Den ene af dem hed Per Svendsen. Efter at have hilst i al ærbødighed på ham sagde den ene: “Hr. pastor, vi har Vorherre rned os”. — “Jeg ser ham nok”, svarede præsten, idet han pegede hen på den enes frakkelomme,...
da.etk.JAT_06_0_00436
Et selskab var forsamlet et sted der vester ude, og så kom de til at slå et væddemål om, hvem der turde vove at hente et dødningehoved oppe i benhuset ved kirken, og der blev da sat en lille sum på det. Der var en ung fyr, der nok vilde gå efter det og tjene de penge. Så gæer han jo derop, men de andre vil kyse ham, og de lister bag efter dem op og...
da.etk.JAT_06_0_00298
Der har været en kro i Skjæring, og der er endnu et hus, de kalder Krohuset. En gang havde der været marked ved Gammel-Løgten, og så kom der mange folk ind i kroen, der iblandt Klemen. Så var der én, der havde et dækken, der var bleven henne, og han kommer og vil have Klemen til at vise det igjen for en bestemt sum. Han får så alle dem, der var, stilt an...
da.etk.JAT_06_0_00202
I Søndersø boede en fattig huskone, som havde en rig søster, der havde været gift med en gartner Frandsen. Huskonen fik hvert år en lille sum penge af søsteren, og hun plejede da at sende hende et takkebrev, men da hun hverken kunde læse eller skrive, henvendte hun sig til min fader for at få ham til at skrive for sig. “Hvad er din søsters adresse?”...
da.etk.JAT_06_0_00088
I den tid, da landet endnu ikke var udskiftet, overlod gårdmændene til småfolkene så meget land, at de kunde græsse en ko eller to, og dem havde de så med dem. De betalte ingen kjøbesum for jorden, og svarede heller ikke skatter eller afgifter, men betalte blot til byen årlig en lille sum, der kaldtes gjengift, 1 eller 2 gamle dalere. De blev betalt på...
da.etk.JAT_05_0_00366
Kragelund-Funder-Engesvang sognes kommuneregnskah, der nu udgjør en sum af over 20,000 kr., var i slutningen af tyrrerne opfort på et halvt ark papir og underskrevet af sogneforstanderskabet. Det var nemt at hitte ud af, da der hverken var indtægter eller udgifter. J. Jensen, Kefsbale.
da.etk.JAT_05_0_00074
Mistanken til seddelpengene var vakt 1813, ja længe før. Det var 1812, at en mand i Hunderup skyldte en skipper på Fanø penge. Da skipperen kom og fik sine renter, siger manden: “Du må hellere få pengene straks”. Men det vilde skipperen ikke. “Jeg vil blot have renter, summen kan godt stå”. — >Du skal få bådo renter og sum”, sagde manden, “for du skal...
Gårdmandssønnerne kunde komme til legestue og have fire. fem hundrede nuler i lommen. Det var de gale pengesedler, de havde sa mange af. Den blev regnet for en sølle karl, der ikke kunde modi' med flere hundrede daler. Så handlede de klokker eller piber, og prisen gik gjærne i hundredevis, men det blev altid bestemt, at de skulde være ens gode om...
da.etk.JAT_05_0_00055
I en by oppe ved Horsens holdt de fælles hjorde, og han fik et lam af hver mand. Så om sommeren i middagsstunden tog han et af deher lam og gik ind til Horsens og solgte til en kjøbmand for en vis sum og tog i forbehold, at han desuden vilde have så meget, han kunde spise af ét måltid. Kjøbmanden havde mange folk, og de skulde til at spise grød og mælk....
da.etk.JAT_02_0_00276
Søren Lavrsen i Møltrup har fortalt mig, hvordan han bar sig ad med at kjøbe sin fæstegård af generalløjtnant H. F. Juel til Villesirup. Generaler boede i Århus, og Søren Lavrsen rejste da dertil. Da han kom ind i gården, traf han først den tidligere forvalter Callesen, som spurgte ham om, hvad han vilde. Det sagde han, og han var selv rejst derud for om...
I Vilsted mølle boede i sine sidste leveår en kapitain Luttichan. Han arvede som ungt menneske herresædet Lerken fri dl med tilhorende bøndergods efter sin fader. I året 1792 solgte han gård og gods til brodrene Mikkel og Peder Kjeldsen, efter sigende for en billig pris og sådan, at det snart blev som en tvangssag for ham. Brodrene kom en dag til...
da.etk.JAT_02_0_00255
Der var en herremand inde i Salling, der var så stærk. En af hans hovbønder kom en vinterdag og forlangte noget korn af ham. for han havde intet til foden, og så befalede herremanden også en karl at ga op og male ham sa meget korn op. som han kunde bære hjem. Da han havde målt en halv tønde, siger karlen, om han kunde bære mere. Jo, han kunde godt blive...
da.etk.JAT_02_0_00167
Om hvordan bonderne i Stadil kjøbte hele Sonderraiig gods fortælles folgende: Den dag, da sognets Bkatteligning skulde lægges, A-ar herremanden samlet med nogle af sognets bedste mænd, og medens den enkelte af de tilstedeværende skulde sa-ttes i skat, matte han gá udenfor. Herremanden matte ogsl udenfor, og da han kom ind igjen. havde man sat hans...
da.etk.JAT_02_0_00153
Der var en herremand på Engelsholm, de kaldte ham Nordmanden, og han havde for skik sum andre at slå hovfolkene. Så var der en gårdmand i Lille-Lime, der hed Jens Rasmussen, han skulde gjore hove på gården, og så skulde han en dag have prygl. Herremanden kaldte ham op til sig, men Jens blev ham for stærk, og herren fik et slemt gilde. Han hujede og...
da.etk.JAT_02_0_00044
Nede i Tved på Mols levede for 60 år siden en præst og en degn, som begge var meget mærkværdige. Præsten hed Marcussen, og degnen Kolling. Præsten var over måde gjerrig og brugte sædvanlig, når han var hjemme, at gå i en gammel præstekjole med sivbånd om livet, og når der et sted gik hul på den, skar de stadig af det nederste af kjolen og lappede den...
da.etk.JAH_06_0_00788
En af de såkaldte Riib-kræmmere havde hans tilhold et steds her i byen, når han kom her på egnen. Så var han om aftenen ved at efterse hans penge, og folkene blev da opmærksomme på, at han havde en stor sum ved sig. Der var ikke andre end mand og kone i gården, og de beslutter så at ville slå ham ihjel om natten. Så listede de sig op til ham, men han sov...
da.etk.JAH_05_0_00489
Et sted i Grimstrup er en lund, hvor de lavede brændevin i et skjul ude i skoven. Deres svin kjendte stedet godt og var vant til at gå derud for at få spolet. Så hørte de, at kontrolløren var på egnen, og så turde de ikke lukke deres svin ud. De stod så og skreg et par dage, indtil han endelig kom. Han var snarrådig nok til at løbe hen og lukke op for...
da.etk.JAH_05_0_00163
For såvel 50 år siden var Tyholmboerne slemt plagede med lotter, men så kom der en Nordmand, der vilde tage sig på at forvise rotterne fra Ty holm på 50 år, men til belønning vilde han have en vis lille sum al liver bosiddende på halvøen. Alle med undtagelse af en gårdmand var villige til at betale ham, hvad han forlangte, og han forviste da rotterne fra...
da.etk.JAH_01_0_00388
10