Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Vejen her ind til Præstegården er bleven flyttet, den har før gået, hvor Dammen nu er. På den gamle Vej går Pastor Geltzer og spøger. Oppe i den anden Have har den gamle Havemand set en Skygge. Det er også galt i Selekammeret. Der kan komme en Hund og stryge og gnide sig op ad Væggen. Den gamle Havemand lå i Kammeret, og han satte Krogen på Døren om...
Det har været tro, åt gjengangere alene kunde komme op i et ildsted, og derfor brugte de, når de tog gryden af ilden, at stryge asken ud over stedet, så kunde de ikke komme op. kristian bystrup, morum.
da.etk.DS_05_0_00934
A tjente her i Nim Præstegård. Så var det ved Kjormistide, vi sad og spiste vor Meldmad, da kommer Præsten ned til os og siger, a skulde kjøre over til Hvirring Præstegård. Så kjorte vi. Ja, a skulde spænde fra, sagde han, og så vente til Kl. 12. Da vi så kom på Hjemturen omsider og var ved Højen uden for Hvirring, siger Præsten: »Kan Hestene ikke løbe...
Den gang provst Otto var død, plejede han, medens enken og børnene (to døtre) boede i præstegården, at gå igjen ude i haven, og børnene blev så vante til at se dette syn, at de sagde, når de så ham: "I aften er papa i sine gamle klæder", eller hvad han ellers var i. Han færdes ellers i vestrehuset. To piger, som tjente dér, kunde ikke ligge der om...
Kristen Kuskes kone Grete Eogtmann, en søster til biskop Fogtmann, fortalte, at da hun tjente på Kjærgård, kunde det hænde, at jomfruen ved højlys dag kunde komme og kige ind i ovnen. Hendes kjole den skralrede, og den kunde formelig stryge sig om ved hende, så kjolerne rørte ved hinanden, og jomfruens kjole skralrede da. Men hun var ikke bange for...
En snedker Legård fortæller, at der kom en stor hvid kat og strøg sig op til hans fødder. Han hug næsen af hans træsko i siden på den flere hundrede gange, men den blev ved at stryge sig op til ham og gå over vejen og tværs over til ham igjen hvert øjebhk. Det forsvandt ved Hvidbjærg kirke. Han bandede frygtelig på, at det var sandhed. p. chr., mors.
På Boldinggård kunde de se en Jomfru svasse omkring i Spisestuen og så ind i en anden Stue, hvor der var en Havestuedør fra og ud i Haven. Det var en høj slank én med en Silkekjole på, for det skrattede så meget, når hun gik, og de kunde høre den stryge hen ad Stakittet, når hun gik ud i Haven, og det var, ligesom hun løb op og ned der ad Trappen, som...
På Ferslevgård har der altid gået en utrolig Masse Spøgeri. Min Bedstemoder har tjent der og selv set en Del af det. Der har også i mange År gået et Føl, som kun var der om Dagen, men aldrig om Natten. Om Morgenen, Pigerne kom op og skulde ned gjennem Porten og ud på Marken at malke, stod Føllet der i Tofteporten og fulgte bag efter Mælkevognen. De kunde...
Vasevejen ved Trøjborg har fra umindelig tid været i rygte for spøgeri. Kjørende folk føler pludselig, at der vælter noget ned bag i vognen, og denne bliver af en sådan tyngde, at hestene ej kan komme frem. De puster og springer, og de hvide skum ligger på dem. Bliver det muligt at nå den sidste bro, hvoraf der findes tre på vasen, så bliver vognen...
På Einsiedelsborg i Fyen var det så grueligt med spøgeri. Min moder tjente der som kammerjomfru hos to gamle frøkener. Deres søster, som kaldtes den gamle frue, og havde været gift med en ejer, baron Petersdorff, gik igjen, og det spøgte så grueligt hver nat. Når de to gamle frøkener sad der om aftenen, kunde lyset aldrig være tændt, men blev ved at...
Ry møllerkone hængte sig inde i kakkelstuen - de gi. havde ikke anden storstue. Hun var ved at stryge tøj, da hun gjorde det. Pastor Wenzel kunde gå hjemme i sin stue og mærke det, og så sagde han til hans døtre: "Der kommer snart bud fra Ry mølle." Han blev buden til begravelsen, og lykkelige var de, at de havde ham med. Bæsterne havde ondt ved at slæbe...
En sygen, der kaldes jeddervol, hjemsøger kreaturerne næsten hvert år. De bliver lamme, huden bliver oppustet og kan knase, når man stryger hen ad den, som om der lå papir underneden, og så døer dyret. Min søster havde flere, der dode. Der var en gammel mand, som kunde skrive for den sygen. Havde de en spæd kalv, der skulde leve, så hentede de ham, og...
For en del år siden brændte en mindre præstegård i Fakse-egnen, og ved den lejlighed omkom røgteren i flammerne. Efter gårdens gjenopbyggelse var det svært, som det begyndte at spøge i hestestalden, ud på aftenen kunde der blive et så forfærdeligt spektakel, som om alle hestene søgte at slå sig løs, men løb man så til og lindede en dør for at se, hvad...
Der boede nogle folk her nede på Vandel mark, vi kaldte æ Bølere, og de havde ord for ikke at være af de rareste folk. Tyve og kjæltringer i store omegninger havde tilhold hos dem, når de kom på egnen, og der var også én imellem, de kaldte æ landsmand, han var der af og til, og var oppe fra det slesvigske. En gang han er der, bliver det drøftet, om der...
Der var et par kjæltringer, som huserede en gang oppe i Ry skov. De havde deres tilhold i savkulerne. Det var Kyvling-Søren og så en, de kaldte Jens Knop. De brugte ellers den trafik at stjæle fra de rige og give til de fattige. Men hårde var de. De skar brysterne af kvinderne og stak børnene ihjel med deres knive. Så blev det for galt med dem, og...
Der var sådan en rig grosserer, som havde en eneste son, og han giftede sig af lavete stand, end det var faderen til behag, hvorfor de blev uklar med hinanden, og sønnen fik slet ikke noget af rigdommen, inden faderen døde. Da han var død, var der heller ikke noget at finde, og det blev da den almindelige mening, at grossereren ikke var så rig, som han...
