Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
46 datasets found
Danish Keywords: stolt
En badel stuà, høwwed: fod (Himmerland): di fælde (om fåret, der taber ulden, Randers): dær æ en sandbli øwwe de støk joer: sandrevle; å blåk jæn wal: tage godt ved næsen: blåt sæ får eller dyww sæ får å tø: dy sig; brødyws: den, deltager stødet op for andre f. eks i trætte og slagsmål (Randers): dær æ et brat eller et bratmol dierøwwe: høwsager,...
da.etk.JAT_06_0_00990
Povl Madsen er født den 9. februar 1818 i samme gård i Gadbjeerg, hvor han endnu opholder sig som aftægtsmand De fleste historier har han fra faderen, Mads Jensen. Gården har været i familiens eje i over 200 år. Den første mand, der mindes, var Kristen Madsen, og han var bovbonde til Refstrup. Den næste ejer var sønnen, Jens Kristensen. Derefter kom Mads...
da.etk.JAT_06_0_00929
Der boede en snedker Thomas Siversen i Hobro, der var byens bajads, og han drak sig mange snapse. En morgen kommer han ind til mig og beder mig skrive en klage for ham til byfogden, og han dikterede den selv således: “Salvo titele, Deres pestilents”. — “Skal det ikke være Deres excellents?” sagde jeg. “Ja, det kan være lige meget, Nu går vi videre:...
da.etk.JAT_06_0_00149
Der boede en gammel ma nd oppe på Egtved mark mellem Egtved og Fuglsang, han hed Mads Jysk, og han havde en hest, han kaldte Pojek, og hans kone kaldte han Stolt-Karen Møllers. De to havde denher gamle nationaldragt at gå i. Hun havde rødt skjort og lyseblåt livstykke uden ærmer og et klæde om halsen, der var stukken ind under det for neden; han havde...
Det er en skam for Aggerboerne at gjøre markarbejde, og derfor vil de på ingen måde slå deres eget hø. Et år gik Per Janderup ud ad Agger fra hus til hus og lovede hver enkelt på en vis dag at slå hø for ham. Men det var den samme dag for dem alle. Dagen kom, og ved solopgang mødte hver Aggerbo midt på sit engskifte, alle med ansigterne mod øst. Da de...
da.etk.JAT_06_0_00118
I Farup var der først i århundredet to mænd, der var kjendte for at være så stolte. Jens Peter Bjerrum var stolt af hans penge, og Hans Kloster han var stolt af, at han gik så tarvelig klædt. Kloster han sled i det, og den anden, blot en dreng vilde sige “Di” til ham, og: “Godaw, Bjerrum”, så gav han ham en drikkeskilling. Men hjemme var han sådan, at...
En lille skrædder Var til offers i et fremmed sogn. Han var noget stolt på det og vilde gjøre sig vigtig, hvorfor han gik forst. Efter skikken hjemme vilde han så gå om bug ved alterot, men de andre gik blot foran. De kom ned igjen. men skrædderen ikke. Salmen blev sungen til ende, og forst da kom han, overkalket og fuld af støv. Sagen var, at der var så...
da.etk.JAT_05_0_00019
Hvis et kvindfolk har en bitte pjaww, der bestandig vil blatte ned fra det andet hår omme på siden af hovedet, og det falder ned imod øjnene, betyder det, at hun bliver enke. Lars Nielsen.
da.etk.JAT_03_0_00391
Hansen på Mosegård og hans elev kom en dag ind til Jakob Mikkelsen i Beder. Så vilde han opvarte dem med en bitter, men da han nu hældte den op, viste den sig at være fuld af fluer. Så råber han: “A troede, det var perikum, a sier, de æ flower; Kjæsten Mari, kom mæ et støk jakonnet”. Stationsforstanderen, Mårslet.
da.etk.JAT_03_0_00258
Der var så mange jule krybskytter her i fordums tid. Skovrideren boede oppe på Låsled efter Rødding, og ban havde en karl, der var så god til at snakke for den gamle, så han troede ham så godt. Men han var en rigtig krybskytte, den samme karl. En morgen skod han et dyr, og da skoven går lige ind til gården, så slæbte han dyret helt derind og lagde noget...
da.etk.JAT_02_0_00261
Da Skjørring overskov skulde sælges ved auktion i dødsboet efter grev Friis, holdt kommerceråden i Hammel auktionen. Han var nemlig formynder for børnene, og dødsboet var draget ind under Frisenborg gods. Han havde forhen siddet og drukket med de Skjørring mænd og lovet dem, at de nok skulde få skovparter. Et par Jøder blev dog højstbydende ved...
da.etk.JAT_02_0_00257
Et par piger fra Lille-Darum var i hostens tid på hovarbejde på Kjærgård. Så slap deres drikke op. og de gik da ind på gården for at få noget. Men kjokkenpigen svarede, at hun havde ikke tid til at give dem noget, de kunde gå ud til brønden, og de luskede så af med den besked. Den ene af pigerne, som lied Gjertrud, har fortalt mig det som gammel kone....
Pastor Pontoppidan i Hvidding havde et par brune heste, hvoraf den ene var bleven vel gammel. Så skulde han til Ribe at have den omskiftet. Men hans kone sagde: „Det duer du ikke til, lad Kristen hellere gjore det". Præsten kjorte alligevel selv og fik hesten solgt til en pranger for en bagatel. Hans heste havde nu passet godt sammen, og han gik da...
da.etk.JAH_06_0_00809
Der var en hegsemester fra Lindet, de kaldte ham “den hvide smed”, for det han gjærne gik i en hvid trøje. Han skrev sedler, der var dyppet i kirkevin, hvorover der var messet tre søndage i træk. Han borede huller ind over dørene, og der i de huller blev sat sedler ind, og så blev der slået en told for. Siden skulde ingen hegse kunne gjøre de kreaturer...
da.etk.JAH_06_0_00301
Ved en konfirmation på Mols blev en rig gårdmandsdatter og en husmandsdatter konfirmerede. Den første var tungnem, og den anden behovede ikke at tie præsten et ord. Det var moderen så stolt af. Sondagen efter skulde de til annexkirken, og begge familier var kjorende dertil, gardinanden i en god befordring, og husmanden med en ussel hest for. Så kjorer...
da.etk.JAH_06_0_00025
Den første bryllupsdag mødte stodderkongen for at holde orden på tiggerne, og han opholdt sig i bryllupsgården, mens folkene var i kirke, for da kunde der i den tid komme stoddere. Vi havde en stodderkonge fælles for Ølgod, Tirstrup og Hodde, og han var ridende på et helmis, og havde en stor rød chenille om sig og skilt på brystet og to pistoler. Men da...
Vrøvleremserne har spillet en stor rolle på mange egne i gamle dage. Navnlig blev de brugte ved ungdommens jule- og fastelavnsgilder. For godt en menneskealder siden var det skik i Sydvest-Sjælland, at en af de unge karle var præst ved julegilderne, og en anden var degn. Præsten havde en krave af halm, og hans salmebog var en græstorv. Der blev ringet...
da.etk.JAH_04_0_00347
Bruden skal være i den første vogn, og brudgommen i den anden, spillemanden i den tredje. De unge mænd rider foran pá stolte heste, og når toget kommer i en fire, fem bøsseskuds afstand fra kirken, rider de i fuld karriere op til kirkegårdsdiget og vender strags i susende galop om igjen for at hilse på bruden. Sådan rider de to gange til og venter...
da.etk.JAH_04_0_00177
A har gået til legestue i kort trøje og hvide bugser, og a havde hverken frakke eller kjole, for længe efter a var bleven konfirmeret. Trøje og vest gik ikke længere ned end en håndsbred nedenfor armhullerne, men så gik bugserne med de brede linninger ved så meget des længere op. På hovedet havde vi en rød lue med en lang top i. Min moder bandt mig en...
da.etk.JAH_03_0_00306
Mads Tyklund kom en dag hen i smedjen. Så stod der nogle flere, og han bød dem til, at de måtte bruge hans ende som ambolt, og vilde vædde med dem, at de skulde nok blive kjede af det før han. Det kom også til at passe, skjøndt de arbejdede trolig. Når han gik til Horsens, tog han altid et helt brød med sig, og så tog han hans smørbøtte og smurte selv...
da.etk.JAH_02_0_00416
35