Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Når en dandser syvspring, står en i to lange rækker. Herre og dame, der står lige overfor hinanden, rækker hænderne E. T. Kristensen: Det jyske, almueliv. Tillægsb. IV. 7. url og overkors, tager fat og løber så rundt om hinanden. D stiller sig igjen i to rækker, hænderne i siden og balancerer. Så giver det første par stamp i jorden med højre fod....
Mens jeg var hjemme i Vrinders på Mols, mødtc de karle, der havde slået sig sammen for at ride fastelavn, på fastelavnsmandag, og de var alle til hest. Både karl og hest var adpyntet, og der var tillige en nar med sin kone, som også var udsmykkede, men på en særegen løjerlig måde. De begyndte så at ride og red ind i hver gård og stillede sig i en række...
Madam Keldby i Rindum var et sted til selskab, og da der så blev budt vafler om, havde hun stillet sig an henne ved klokken. Så horer hun manden sige til konen: Har madammen ved æ klokke fået en vaffel? Hun svarer: Det véd a ikke, det kan du spørge Trine om, [Da han kom til Trine, så siger hun, det kunde de spørge Niels om, og sådan blev det ved at...
I Farup gik både mænd og karle og drenge indtil for omtrent tyve år siden omkring og skod nytår ind. De gik i to dage, og pigerne fulgte med karlene; hvert sted de kom til, blev de satte til bords og beværtede med spise og drikke, og mange steder stod bordet dækket fra morgen til aften. Når de kom til et sted, stillede de sig op i række på stenbroen...
En mand her i nabolaget tog fejl af tiden og fik ikke baget til jul inden selve juleaften. Det. er en 50 år siden, dette skete. Vi havde en fællesovn med ham nede i hakkerne. Så kom han tilfældigvis op til os, og da kom han til at sige: Har I bagt? Ja, vi har. Nå, vi skal nys til det i morgen. Da er det snart vel sent, for det er jo juledag...
Andendagen ved bryllup, når de har drukket kaffe og spist frokost, så får de dem en svingom en times tid eller to. Så forsvinder brud og brudgom og skal hen og have dem pyntet. I den tid bliver gulvet fejet, og sand strøet på det, og der bliver pudset op. Så kommer brudeparret ind. Nu har hun hovedtøj på som ung kone med lille fløjelslue med guldbrokade...
En gammel skrædder, Alfast, ved Besser kirke, var bydemand i sognet, og han var altid ude om at spille folk et puds, når det kunde lade sig gjøre. En gang var der bryllup et sted i sognet, og der havde de til spillemand en mand, som var bekjendt for at være lidt nærig af sig. Det var, før lamper kom i brug, og det var Alfasts bestilling blandt andet at...
da.etk.JAT_04_0_00151
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
Forhen liar de haft pintseboder. og der er mange steder i vor udmark, der bærer kjendelige spor af det endnu. Til sådan højtid gik de unge i forvejen om og tiggede smør, ost, æg og kyllinger, og hvad de kunde få fat i. Forinden samlingen gik for sig, aftalte de jo, hvor mange der skulde med, og så hk de en kok med dem, der kunde lave dem macten. Så havde...
ATed pintsefesten kjøbte de unge et højt, rankt bøgetræ med en smuk grøn krone, jo højere jo bedre. Dette blev opgravet og kjørt helt hjem til byen og plantet om natten uden Jfor det hus, hvor gildet skulde stå, ti majtræet knejsede højt over byen. Indtil den tid holdtes det hemmeligt. Om eftermiddagen forsamlede de unge sig af begge kjøn og dandsede...
I Edslev, Koldt sogn, holdtes gadelamsgilde. De unge mødtes på gaden på Voldborg aften, og der blev gadelammene uddelte. Navnene på de unge karle blev skrevne på et stykke papir eller træ. En af karlene blev nu valgt til at uddele gadelammene, og denne stillede sig med ryggen mod de andre, en anden karl havde seddelen med navnene, og han tilspurgte nu...
Der var en skovrider Bruhl på Gjøddinggård, og kan var så hjernegal, de kaldte ham æ gale skovrider. Når der blev noget ved det der hjemme, så turde de ikke fortælle ham det. En gang døde en so for dem, og pigen turde ikke sige det og kom hen til karlen og klagede sin nød. Han hed Hans Dus og var en rigtig spilopmager. Ja, han lovede at lave det sådan,...
St. Lucie nat (den 13. dccbr.) kan pigerne få at vide, hvem de skal giftes med, når de stiller sig foran et spejl og spørger: Hvis dug skal jeg brede, hvis seng skal jeg rede, kvis kjærest skal jeg være, kvis barn skal jeg bære, hvis arm skal jeg sove i? Den tilkommende vil da vise sig i spejlet. Mikkel Sørensen.
Når kvindfolkene havde haft tintallerkenerne nede af tiurækken og skuret dem, så blev der til sidst med skurevisken lavet et kors på hver, og ved hver af korsets ender blev der lavet en runddel. Derefter blev de så stillede op igjen. .lørgen Pedersen, FUijstrup.
Når man juleaften, efter at bordet er dækket, tager eu grøn torv og med den over bovedet stiller sig uden for et vindue, medens de øvrige af husets folk sidder til bords, vil nmn få at se, at hvis nogen af folkene skal dø inden næste juleaften, sidder den pågjældende ved bordet uden hoved. N. Kr. P., Gr.
Her i byen lod de en dreng gå lien og låne en tækkesaks. Mads Hansen, Farup.
I Stanq) havde de åbne kakkelovne og sad og bankede på lyseklynene at arbejde ved. Uden om dem var der stillet hedetorv op, og så lå de der inden for den kreds og brændte. Der skulde idelig bankes for at banke asken af stykkerne, at de kunde brænde med klar lue, og de måtte ikke være større end en knyttet hånd. Rr. Davgård, Balslundhus, Fåborg.
En mand i Bjærggård i Ae havde en sort kalv, der hed Morten, og så havde han stilt et hjul an ved den, som den skulde stå og plukke havren igjeiinem ligesom ved en hæk. Så kommer manden ud at se til hans kreaturer, og da havde Morten fået hovedet ind imellem egerne og kunde ikke få det ud igjen. Da han nu ser det. så råber han på pigen og siger: Hent...
Lars Hytteballe i Torup var farechef på Skehborg. Så satte han en flaske brændevin med karlen på, at de ikke kunde mode fårene i døren, når han kom og viste dem en børren hø, men de betingede sig, at hunden måtte ikke være der. Så blev en af karlene stilt an i døren og skulde nu mode alle de 2000 får, der var der ude. Men da Lars kom med høet, så kom...
