Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Man spurgte eu klokker: Nå, hvordan går det med forretningerne? Han svarede: Jo tak, ret godt, vi har i den sidste tid haft nogle fede lig. En klokker opsøger fødselsdage i kirkebogen og går omkring og gratulerer. Han glæder sig øjensynlig både ved de døde og de levende, når det er i hans kreds. Når han med vigtig mine ordner et brudetog og stiller...
I Stanq) havde de åbne kakkelovne og sad og bankede på lyseklynene at arbejde ved. Uden om dem var der stillet hedetorv op, og så lå de der inden for den kreds og brændte. Der skulde idelig bankes for at banke asken af stykkerne, at de kunde brænde med klar lue, og de måtte ikke være større end en knyttet hånd. Rr. Davgård, Balslundhus, Fåborg.
Ved bryllupper skulde bruden dandses ind i konernes lag. Alle pigerne stillede sig andendags bryllupsdag i en stor kreds omkring bruden, og hver pige gav hende da en dands, men uden omkring stod konerne på lur efter at få det hvide forklæde af bruden, ti inden for bar hun en sort hue, hvilken alene var konernes særkjende. Bruden var nemlig kun berettiget...
Om foråret, når det blev godt vejr, gik karle og piger ud på gaden om aftenen og holdt gadeståj. De stod i en kreds og holdt i hænderne af hinanden, og så gik der én uden om, og han tikkede så på én i kredsen. Den løb så efter ham, og nåede den ham, var den fri og kunde stille sig ind igjen, men gjorde den ikke, stillede han sig ind, og den gik næste...
Østen for Resen i Fjends Herred ligger Korshøj, og i Nærheden deraf boede en Mand og en Kone, som begge var aldrende, og Armoden trykkede dem. Da Terminen kom, skulde Renterne betales, og Skatterne erlægges, men de så ingen Udvej dertil. En Dag, som Manden sad ved Korshøj og græd, kom Bjærgmanden til ham og spurgte ham om Grunden dertil. Han fortalte,...
Samtidig med Niels Ufødt i Mosbjærg boede der en Herremand på Baggesvogn, de kaldte Junkeren. Han førte så forskrækkelig vildt et Levnet, turede og sjovede, kort sagt, han var i med alle Laster og Skidt. Endelig kom hans Regnskabsdag; men aldrig så snart han er død, så stiller han i Gården igjen, og så snart som Solen var nedgåen, så holdt han udenfor...
Min fader var fra Jævne, og han har fortalt mig om en gårdmandsdatter dér, som kunde malke andre deres køer. Det sagde hun og fortalte inde om aftenen. »Hvem har lært dig det?« sagde hendes fader. »Det har min aldernoder.« Så vilde han, hun skulde vise ham det. »Hvis a nu skal blive ved, så doer koen.« »Hvis er den?« »Det er vor nabomands.« »Ja,...
Magia. 1. At se, om et menueske er forgjort. Tag en ny glasseret potte, deri skal du tage af den syges vand, s
Der var en gård, der hedder Lundergård i Hæstrup sogn, og den var fæstegård til Hæstrupgård. Manden han hed Jens og var så meget fattig ved det; men herremanden var rig. Nu kunde Jens godt gå til ham og få hjælp, og en dag, da han atter havde været der om noget, siger han: "Ja, Vorherre får betale Dem for alt det gode, De gjør mig, for a kan ikke." -...
Der er en herregård her inde øster på, de kalder Stadsgård, og der gik spøgeri i gammel tid. Det var den forrige ejer, der gik igjen, for det han havde været så barbarisk imod hans bønder. Han gik i skikkelse af et uhyre med horn og rumsterede svært i storstuen. Der var ingen, der turde være på gården om natten for ham. Så samlede de præster sammen, og...
Oppe i Lisbjcerg skov der var en gang så mange hugorme. Mændene i byen havde nogle skovlodder deroppe, og undertiden satte de nogle kreaturer der på græs. Så var der en mand, der hed Soren Ras, han havde en dreng, der kunde binde hugormene. En middag skulde han gå derop og flytte kreaturerne, og så skrev han tre kredse, forst en stor og så én lidt mindre...
Da jeg var tolv år, blev jeg af min fader, som var degn i Almind, sendt over på Viuf mark for at finde nogle får, som var løbne væk. Vejret var noget tåget om det var forår eller efterår, mindes jeg ikke. En anden dreng, Lavrs, to år ældre, fulgte med mig, og klokken var 11 om formiddagen. Som vi nu gik op ad de nordre bakker, kom vi til at se noget sært...
