Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der findes nogle i Norge, som tror, at ingen mand får lykke og rigdom, forend han har dræbt tre karle og derfor givet sine boder til de dræbtes arvinger og kongen. Derefter bliver de rige. J. B. Flytning og forbliven.
Når træværk forarbejdes, må kvinderne ikke skræve der over, imens det er i værk, ti ellers sprækker det.
Mads Klavsen i Vejby og Mads Olesen i Ejstrup de vilde gjore julebesøg hos min fader. Så sad de nu og fik en bid brød til deres meldmad. Da siger min fader: De er bleven så meget i bande til at stjæle fra mig i den sidste tid, det er snart ikke til at være bat (o: tjent) med. À kommer til at vise det igjen, og det er a snart kjed af, for det er så længe...
Folketro om skjærtorsdag og langfredag. 1. Den, der ikke havde fået 9 slags kål skjærtorsdag, skulde intet held have med sine haveurter det år. Det var et godt bevis på vanheldet, at når en sådan gik ud i haven og bed i et træ, skulde dette gå ud. E. T. K. 2. Skjærtorsdag må ej hugges med ogse, ti flyver fliserne over fæet, bliver det sygt, og træder det...
En mand hørte konen sige til sin søster: "Jes, hvor vi skal gjore os til gode, min mand bliver ikke hjemme i dag". Nysgjerrig lod han, som om han rejste, men krøb op på loftet og keg gjennem en sprække. Her så han de tvende damer, hver for sin ende af burdet med armene over kors, forst længe sladrende, siden sovende. h. Br.
En biskolelærer i Vesteregnen havde det sådan som så mange, at han fik kosten på omgang i gårdene, lige som også skolen holdtes skiftevis i folks dagligstuer. Så var der et sted, som var berygtet for at være noget svinagtigt både i den ene og den anden henseende, der kommer han så også til. Om middagen skal de have kartofler til deres onden, og læreren...
Vi havde en Gang en Hoppe der hjemme, som fik Føl. Det var en Formiddag ved Klokken 9, og hun lod til at være glad ved Foliet, men vilde ikke lade det få Patten. Vi kunde godt få Lov at malke Øget, men Føllet kunde ikke. Det gik så til Klokken tre om Eftermiddagen, da kjører min Fader efter en klog Kone, der boede i en Gård sønden for Try, hun hed til...
Der var en gammel Karl, Lamme-Mads kaldte de ham, han havde været Hjøvre ved Stine Thyssen i Allerup. Så en Dag havde Kræet været ovre i Kornet, og så siger hun til ham om Aftenen: »Nå, Mads, var der nogle Kreaturer i Kornet i Dag?« Han siger nej. »Du skal ikke lyve for mig, for der var otte der ovre.« Stine Thyssen kom nu aldrig på Marken, og hun vidste...
Der er et stort Kar hvæld midt i det underjordiske Rum på Kjærgård. A har set det gjennem en Sprække. Hunderup S., Gjørding H. Peder Frøsig, Hillerup.
Præsten i Spentrup skulde hen til Dyrby (Gassum S.) at mane én, og Karlen, der kjørte for ham, hed Mikkel. Da de kom hjem igjen .... vilde han se, hvordan Vognen kunde stå på de tre Hjul, og der var en bitte Sprække i Stalddøren, han kikket ud af. Men så tog det Ovret af Laden og det halve af Præstens Skjæg. Han fik alligevel Mon med Spøgeriet. De kjørte...
I Hersom Præstegård ved Hobro har der tidligere ligget en stor Kampesten, men om den ligger der endnu, véd jeg ikke. Om den fortæller gamle Folk følgende: En Gang havde Præsten været til Sidst-Gudstjeneste i Klejtrup, og han havde haft forskjelligt at forrette med Degnen efter Tjenesten, så Tiden var trukken ud, og det var bleven Aften, inden han kom på...
Middel mod engelsk Syge. En Torsdag Aften efter Solnedgang graver man stiltiende en grøn Tørv på Kirkegården, bærer den hjem til Vinduet, skjærer en Sprække i Tørven og trækker det Danske Sagn. IV. 28 syge Barn først gjennem Vinduet, derefter gjennem Tørven og bærer så igjen Tørven tilbage til sin Plads. Man må vogte sig for at møde nogen undervejs, da...
I en By i Jylland boede et Par Folk, som havde en Søn, men så døde de fra ham, og han kom i Tjeneste ved en Gårdmand. Den dang havde de Fælleshede, og så kom Drengen til at gå der ude og passe Fårene. Han var en opvakt Dreng og passede dem godt. Der var nok bleven fortalt ham, at det spøgte der ude, men han så ikke til noget. En Dag han lå der ude, ser...
Vorherre Jesus Kristus fik Sår på Jorderig, og det blev lægt i Himmerig. Jomfru Marie vædede det med sine Tårer og tørte det med sit Hovedhår. Hun bad, at det ikke måtte bløde og ikke bulne, ikke svide, ikke sprække, nej, at det strags skulde sammen gro, ligesom Jesu segs Vunder og Sår, og det i Navnet G. F.s, G. S.s og G. den H.s. Amen. Moses med sin...
Mareridt er blevet tilskrevet en kvindelig Plageånd, der ikke kunde lade Folk være i Fred om Natten. Man kaldte hende for Maren, og hun var, hed det, den skjønneste Kvinde, men i Lader den arrigste Trold, der gik gjennem lukkede Døre, overfaldt sovende Folk og satte sig overskrævs på dem og plagede dem, så det var en Gru. Man blev da redet af Maren....
På en Høj ved Vejstrup gik en Mand og pløjede. Med et stødte han på en Sten, og en lille Troldmand kom op og sagde: »Jeg véd meget godt, at din Kone snart skal gjøre Barsel, og så vil jeg bede dig, om jeg må stå Fadder og komme med til Barselgildet. Du kan sende din Dreng at hente Faddergaven, og han behøver bare at banke på Stenen, så skal jeg nok...
Et Sted på Fy en skulde nogle af Dværgene eller Bjærgfolkene have Bryllup, og så kom der en Bjærgpige ind i en Gård og bad om en Sags at klippe Brudens Brudesærk med. Konen spurgte om, hvor hun var fra, og hun svarte, at de boede neden under Gården. Så sagde Konen: »Jo hjærtens gjærne, min lille Pige, når jeg så må se, når I holder Bryllup.« Pigen viste...
Råd til kvæg, som haver hingesot, mig meddelt af velb. Rønnov Bilde, som hannem fremfor alle andre middel haver hjulpet En flået ræv, hakke hanuem småt, syd hannem i godt øl, så og byg, indtil bygget sprækker, giv så hvert nod af bemældte byg og rævekjoi med øllet, tre morgener efter hinanden, fastendes, hver gang eu pægl, og lad den så fortøve en time...
En mand i Jerup lå og drogesmed døden. Så kommer en fremmed kone og siger til hans kone: »Hir du ikke uogen sinde syet en knap i hans tøj, når han havde det på?« Jo, det kunde huu ikke uægte. »Da må du helst sprække den af, for han kan ikke dø, inden det sker.« Så sprækkede huu knappen af, og så dode han. Hans Anderseu, Jerup.
Hekseri og sådan noget det tror jeg ikke på; det kan godt være, at der er nogen, som kan gjøre ondt, men så går det til ved naturlige midler. Der var en kone ovre vester på landet, som fik skyld for at være en heks, og der gik meget snak om hende. Så var det en dag, to mænd (jeg kan godt nævne deres navne, men De kjender dem ikke alligevel) de var i...
