Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Der var megen Overtro blandt Folket og selv hos de højere Stænder. I disse Tider tvivlede ingen om, at hvo som pløjede sin Næste for nær, skulde pløje efter Døden med gloende Heste og Plov og selv med brændende Hånd holde den. Især hørtes meget om store Mænds Gjenfærd og om sammes gruelige Skrig om Nattetider, især mod Højtider. Så havde man i ældre Dage...
Der var en gang en pastor Andersen her i Vejen. Han havde altid et par rødblissede heste. Han kunde mane og signe. Så var der et par kvinder i Vejen, et par søstre, der havde ordfor, at de kunde hekse. Andersen kunde ikke rigtig få bugt med dem. Men deguen her i Vejon, der også skulde være en lærd mand, han mente, at han nok kunde binde dem. De havde dog...
Af de gamle folk fra Tranekjær slot er der fortalt om en grevinde, som medens hun levede, var så ond, at hun efter døden ikke kunde få ro i graven, men spøgede så grueligt på slottet, at ingen kunde være der. To af Nørreherreds præster, Marstrand fra Snøde og Hansen fra Bøstup, blev da tilkaldte en nat for at mane hende ned i Tuemosen vest for slottet....
Det er fortalt mig i Ballum, at det spøgte slemt på en Gård der. Hver Nat kom der én gående i Stalden i store Træskoer, og hver Morgen, Folkene kom op, gik der et Par Stykker Kræ nedslagne af en vis Bås og gik lose der inde. Det blev da så, at Manden ingen Folk kunde holde, de var bange for at være der. Så kom der endelig en Karl, som ikke var bange for...
Imens Kirken var i Slotsgården i Silkeborg, blev der klaget til Præsten over, at det spøgte på Kirkegården om Aftenen. Præsten vilde ikke tro det, men da der gjentagne Gange blev klaget til ham over det, så siger han en Aften til hans Karl: »Kan du nu i Aften tage en Øgpude om Halsen og gå op på Kirkegården.« Karlen var kjed af det, men Præsten sagde:...
I Osler-Bronderslev var der for lang Tiden siden en Præst, ler hed Hr. Niels. Han havde den Vane at gå op på Kirkegården >m Aftenen, men det syntes hans Kone ikke om, og hun fik Karlen il at tage et Lagen over sig og gå op og lægge sig imellem Gravene. )a Præsten kom, rejste Karlen sig, men så blev han forskrækket og lygtede ned i Porten, hvor Præsten...
I Stubbergård i Sevel Sogn boede der en Herremand, som fik Lov at rive Trandum Kirke ned, hvis der kun var syv Kj ællingspring imellem Trandum og Sevel Kirker, og det fik han en Hegs til at gjøre. Men da han så døde, spøgte han hver Nat på Gården, så ingen turde overnatte der, og ingen Præst kunde få Bugt med ham. Så var der en gammel Student, der hed...
I Arup præstegård havde de også meget spøgeri. De havde en hund, der ikke kunde stå bunden, uden den fik brød hver aften. De havde også en bås, hvor ingen kreaturer kunde stå bundne. Derfor havde de to beder stående der. En aften spøgede det helt forfærdeligt oppe på et høloft. Min bedstemoder, som tjente der, hørte det en nat, hun sad ved en ko, der...
da.etk.DS_05_0_01690
Der boede en Enkefrue med hendes vogsne Søn på Lundsgård i Grumtoft i Angel. Da han kom i den Alder, at han tænkte på at gifte sig, tjente der en Bondepige fra Sognet på Gården, og hun var usædvanlig smuk og god, så han blev forelsket i hende. Hun rådede ham fra at tænke mere på det, da hun vidste, at hans Moder aldrig vilde give sit Minde til deres...
På Hallum agermark lige ved vejen til Varde er på en ager en liden grøn plet jord, som aldrig blev ompløjet eller besået, endskjøndt den er lige med det øvrige af ageren, og nogle år efter min ankomst her til kaldet, da jeg nogle gange var kommen der forbi, men kunde ej begribe, af hvad årsag den liden plet jord midt udi ageren lå så udyrket, fortalte en...
På Silkeborg Slot var en Gang en Herremand eller Landsdommer, hvis Kone blev Kjæreste med en Tjener på Slottet. Da Herren opdagede dette, slog han Tjeneren ihjel. Efter den Tid blev det slemt med Spøgeri i Silkeborg Skove. Der var et Sted i Skoven, hvor Folk, der gik forbi, lagde en Gren. Jeg kom der en Gang i min Drengetid og så da, at der var en Dynge...
Hans Rasmussen i Stensby fortæller, at mens han i fyrrerne tjente hos gårdmand Lars Jensen, kom han en dag hen imod aften forbi en hvid mand med hat på, der gik ned ad en markvej. Hans siger god-dag, men manden siger ikke noget. Så går han hen til Lars Jensen og siger: "Det var en sær torsk, ham der gik, han vilde ikke hilse." - "Lad du bare ham være,...
Ved en bakke, som hedder Avnbjærg, imellem SønderLongelse og Sønderskov på Langeland, spøgede hver nat en skikelse i form af en kat, som havde et par store gloende øjne. Han gjorde ingen noget, men når folk kjørte eller gik forbi bakken om natten, gik katten al tid ved siden af dem et par hundrede skridt. Folk siger, at han var varsel for en kræmmer, som...
Et bøsseskud fra herregården Baggesvogn, Sindal sogn, ligger en stor sten, om hvilken der fortælles følgende: Engang var der på herregården en junker, som var meget slem mod bønderne, og derfor kunde han ikke få fred i graven, men spøgede fælt. Præsten manede ham da ned i jorden, og den store sten blev væltet over ham, der hvor den ligger endnu. Men...
I Egtved skov har der i ældre tid været et tingsted. Der går noget og spøger der. Min moder og hendes søster kom forbi det en aften. Det gik ad en gammel vej, som var tæt ved den ny-anlagte. Denne sidste færdedes de ad, og spøgelset skred rask forbi. Det var lige så smal som en pind og med en trekantet hat på, skred så hen til tingstedet og gav der et...
Min Moder fortalte: A har ikke set Spøgelser uden én Gang. Vi boede jo tæt ved Kirken, og så var det en Nytårsaften sådan lige i Mørkningen, da mig og min Broder Jens Kristian vi løb og legede der uden for, og da ser vi, der kommer en sort Mand svævende hen imod os, da vi nu lober der på Vejen, som førte hen forbi Kirkestetten, og vi kunde jo stå på...
To milebrændere havde hver sin mile at passe om natten i Virklunddal, en dal, hvori det altid spøger ved midnatstid. Da disse to mænd om aftenen havde efterset deres miler, gik de hen til en tredje, som havde en mile et stykke derfra. Selskab er jo altid rart, især om natten i en stor og mørk skov, og derfor søger milebrænderne altid sammen, når de tør...
En smed i Egens i Mov sogn, der ikke levede lykkelig sammen med sin kone, gik en dag hen til en nabo og forlangte at få denne i tale. Smeden, der så en del forknyt ud, sagde til naboen : "Jeg har noget at tale med dig om, inden jeg dør." - "Du ser ikke ud til at dø", sagde naboen, "lad os hellere tale om noget andet." Derpå gik smeden hen og hængte sig....
I stederne Gajhede i Ràbjærg og Storekarre i Skagens landsogn skal det til visse tider ikke være rigtig sikkert. Der for tælles, at det fornemmelig spøger i storstuerne, og at der ofte brænder lys ved disse steder. Det skal især have været i ondt vejr, idet folk såvel i Gajhedes som i Storekarres storstuer tydelig har hørt en grumme slæben og tumlen,...
I forrige århundrede var der en præst i Støvring ved Randers, Hr. Hee, som var bekjendt for sin klogskab og sin dygtighed til at mane. Der boede før hans tid en mand på Ladegården ved Randers, som hed Sprechelsen; om ham fortælles der, at han var kjæreste med en kvinde, som hed Bodil Sten. De havde fiere børn sammen, som de dræbte allesammen på...
