Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Hammer siges: Hon sa po stwft/ å so te swå/ å søeb å en ssvåt påt. I Helium siges: Hon s po stoZ å so te soL å søeb å en sot påt. Kristen Andersen, Sveudstrup.
Jerslev, beta/d, spor æ. Tå)s: betåldt, spfir a, frø, (græsfro) dø, brø, sot, sol, stol, jo?', a nåwwren. Tisse: fræ, do/, brøj, swåt, swo/, stwå/ jær/, a nueren.
For det almindelige betleri ved lovbudet at 5 juli 1803 blev afskaffet, var der blandt den store flok stoddere, som strejfede landet rundt, mange mandfolk, som bar en blyplade på brystet. Det skulde nu være en stille vækker til goddædigheden, at de var højst elendige og nødtørftige mennesker, beladen med slag, ligfald eller faldende sot. At det...
Peder Andersens moder, som var født og opdraget pa garden Mellem-Skræborg, havde tiere gange, da hun som barn vogtede sin faders får, sot ulve strejfe om på marken. Hun kunde fra sine barneår mindes, at gårdhunden en vinternat ved sin vedholdende gjøen og usædvanlige spektakel vækkede husets beboere, Og da de kom ud i gården og vilde se efter, hvad der...
Folketro om store højtidsdage. 1. Den, der er født til en hellig tid, kan se al slags forvarsel og det uden al frygt. A. Ludvigsen. 2. Hvem der er født under messe (o: gudstjeneste) kan se holsknægtene. (?) C. M. Larsen. 3. En kone her befalede, at asken de store højtidsaftener (?) skulde klappes ganske til, så cler ikke var en rand på den. Viste der sig...
Jeg har kjendt to Kvinder, der var mistænkte for at kunne malke andres Køer ved Hegseri. Det skete ved en Stoppenål, der var sat op i hendes egen Bjælke, efter at den var indviet dertil ved Læsning. Gjennem den kunde Hegsen malke hvilken Mands Køer, hun vilde, når hun blot havde fået Lejlighed til én Gang at komme ind i hans Kostald. På lignende Måde...
Da men Fåer war en Knæjt å wa hjæmm i hans Føøbøj Tistrup, wa han en Gang mæ uud å graww i en Høw po Marken, å så støøt di te en Kiist mæ Spåjen, så di ku tyddele høør å si en. No had di lø øwer mæ hinåån, at di endt wil sæjj nued, får at den endt sku blyw wæk, mæn så kam dæ tåw stue røø Kåkker kyeren mæ ed stowe Læs Tuen å spuur, om di endt trowed, di...
Vers, som bruges ved måling: Mo'rsot, vattersot, gulsot, svindsot skal svinde som duggen for solen. I navnet Gud Faders o. s. v. Ant. Nielsen. F. Olsen.
Højlovlig kouning Frederiks råd for den kolde sot. Tag en hovedpaude af en karl, som er hængt eller stejlet, og som kjødet er afrådnet i vejret, hug samme pande af over øjnene, læg så den øverste part på en røst på en sagte ild, som ikke er for hed, og lad den steges og vend den først på den ene side, til der kommer gult af den, vend den siden på den...
Den kloge mand i Funder kunde selv hekse. Han var bleven gal på en mand i samme by, og så forheksede han en ko for ham og slog en ond sot på den, så den blev helt elendig. Så snakkede manden med ham om det, det var svært med den ko, for den åd og drak godt, men den svandt hen og blev til ingen ting, om han kunde ikke komme ned og se til den. »Jo«, siger...
En temraermand kam ind te Jakkob et gang å en måndaw måren. No vest Jakkob nåk, te æ temmermand va så stærk en tabaksmygger, så ga Jakkob ham et pund tabak, mæn sier te ham: »No må do smyg dæn tabak ålt te sammel op nær dæa sist piffuld.« Æ inåd han smøg emmer fre.sk løst, så smøg han i æ betl uug, så va javnt den sist pili'uld hålden te dæn næst måndas...
Der var en herre på Tjele, der går under navnet den gale ritmester. Han havde jo gjort en hel del i hans levetid, og han havde jo sagt, at når han måtte på Tjele vær', skulde han aldrig Himmerig begjær'. Den gang han så var død, fik han den straf at gå på Tjele i en hunds skikkelse, og han opholder sig i et hjørne på loftet oppe over kostalden, hvor der...
Det skal være grimt at lade sig årelade i tykt vejilig, det trækker ind i blodet, og man får lungebetændelse eller svindsot. Lars Nielsen.
En gammel kone har fortalt, at huu fik det med trykken for brystet noget efter at huu var bleven gift, og så holdt folk det med hende, at hun skulde tage over til den kloge kone på Himmerland. Hun tog da af sted, og konen gav hende en recept til at kjøbe efter på apotheket i Løgstør, hvad hun også gjorde. Dernæst gav den kloge koue hende eu strimmel...
Jannerup kirke var i mange år så faldefærdig, at folk, der havde sot og syge, tit gav til den for at blive helbredte. En mand, hvis søn var blind, besluttede [dog] at ofre en fed stud og begav sig på vei med sønnen; men da de kom nær til stedet, siger drengen: "Fa'r, er det den kirke, vi skal til?" "A, kan du se, så vil vi marri trække vor stud hjem...
Der var en mand i Vore, der hed Søren Ovesen, han holdt meget af at gå på jagt. En dag, han var ude her vesten for byeu, kom der noget i vejen med kreaturerne der hjemme, og så vilde konen rende ud efter ham. Da hun kommer ud på præstens mark, ser hun nede i eugbakkeine en bitte mand med en rod lue på, og så troede hun, det var Søren, hendes mand, for...
