Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Mads Møller er født den 14. april 1822 i det sted i Hundborg, hvor han endnu boer. Det er en gammel stampemølle, som hørte til Store-Torbøl. Han har lært at være feldbereder, og tog så møllen efter faderen og drev den i mange år, men mi er den nedlagt, og der er kun avlsbrug. Mølledammen kan dog endnu tydelig kjendes. Han blev gift med Kirsten...
Pastor Feilberg i Husby havde for vane at rykke i hårtoppen på konfirmantdrengene. Han kuude også rykke dem i ørerne og slæbe dem omkring på gulvet i dem. Nu var der en dreng fra Nissum, der var bleven temmelig hårdt behandlet, og han lod så håret klippe af. Næste dag gik det ud over orerne, for nu havde præsten intet hår at rykke i. Da han så kom hjem...
En bonde i Agerup - han hed ellers Peder Kristian og er død for mange år siden havde et år lovet en husmand i Østerby arbejde hele vinteren, men henad forår, da de fik optærsket, kunde bonden ikke finde noget at fly ham at bestille og sagde så til husmanden, at han kom til at blive hjemme, da han ikke havde noget arbejde for ham. Men du har jo lovet...
En eneste toldbetjent skulde kontrollere Lokken og til Tisted, og derfor blev der også stjålet voldsomt ved havet. Havde de ingen vogn med, gjemte de det, og var de ridende, bandt de det i halen af hesten. Min fader traf en gang en mand, som havde bundet sådan en jævn skibsmast i halen på sin hest, og sådan slæbte de den op i klitterne for siden der at...
En kone var ved at skulle bage. Så vilde hun jn have bade grovbrod og finbrod, og nu var det hendes skik. at nar hun havde fået finbrødet dejnet. så lagde hun det hen i sengen, at det kunde loftnes. Men den samme kone vilde gjærne have sig en dram, og da hun den morpen havde taget sig vel meget, blev hun søvnig og fik lyst til at lægge sig en bitte...
Yort gamle stuehus var så utæt, at lyset stod og blavrede pa bordet, og når vi ikke kunde hytte os længere om aftenen, så gik vi i seng. Forst sad vi børn om aftenen og pirrede i klynegløderne, for at de vogsne kunde se at arbejde ved dem. Siden hen fik vi lysesplinde at se ved, og så skulde vi børn skiftes til at holde ved dem og skifte dem, og sådan...
Efter 1801 blev det langt bedre på Dallund, men om end den nye herre var nok så god, var der dog så langt til de fleste marker, og det kunde da kun gå langsomt med al ting. Når de hostede, blev kun det halve slået af, og når de kjørte ind, tabtes det halve på vejen. Værst var det for dem, som skulde rive vej, de kunde fa mange læs at kjøre ind. For at...
En anden Gang lå Tante Juliane og Bedstemoder i Soveværelset på Holmgård. Da så de et Lys eller Gnister dale langsomt ned fra det høje Loft. Tante siger da til B.: »Hvad er det?« Hun svarede: »Tys, ti stille min Pige, put dig ned og sov, det kommer ikke os ved.« I det samme Soveværelse har Bedstemoder flere Gange hørt den dejligste Musik, når hun har...
Den gamle Tinne Jessen, almindelig kaldet Tinne Harkes i Østerby, har fortalt mig, at da hun en Dag skulde passe Huset ude ved Kristian Hansens ved Åen i Møgeltønder, så hun ham komme fra Gården og svæve et Stykke ud i Marken til et bestemt Sted i en stor Grøft. En anden Dag, som hun sad i Dagligstuen, kom han svævende hen over Haven. Han var i sine...
En Fæster til Gården Øland var bleven så forarmet, at det var ham umuligt at udrede sit Landgilde til Herremanden, og hvad Afgifter der ellers var, derfor truede han ham med at jage ham fra Gården. Nu gik der det Sagn på Egnen, at der lå en Skat skjult i Jorden et Sted på Øland Mark, og den kom til Syne hver SantHans Aften, idet en stor Kobberkjedel skød...
Beboerne af Båring skal i gi. dage have været sådan nogle ugudelige kroppe, ja, den dag i dag betegner omegnens folk Båring og Blanke skov som det sted, kvor ærligheden slipper op. Den gang landevejen mellem Middelfart og Bogense gik langs stranden, var der en røverkule ved Kragelund i Båring skov. Stedet blev meget frygtet, for roverne foer grumt frem...
... om en havn herfor Munkebo i den søndre strand, at de borgere i Odense haver her for byen agtet en liden omflodt holm med et nærlobben dyb, som store skibe kunde ligge udi, og have derfore gjort en bro, tilhuggen af meget tømmer, på isen over dybet, at de der vilde have deres indsejlingMen det er bleven til intet med al deres bekostning, ti somt tog...
For mange år siden skulde kirkeklokkerne i Kværndrup gjøres i stand, da de ikke var rigtig vellydende. En hr. Essi blev antaget hertil og fik udleveret en del sølv og messing til at lappe med. Han stak imidlertid disse gode sager i sin egen lomme og lempede dem med kobber og bly. Da man så skulde til at ringe med klokkerne, var de alt for døde i klangen,...
I Hvidbjærg kirke sidder der oppe under taget på østre side af våbenhuset en sten, hvori er udhugget et billede af en dreng. En gang var Hvidbjærg kirke lyst i band, og paven og bisperne vilde ikke hæve bandsættelsen, før et menneske lod sig frivillig levende begrave. Da ingen fandtes villig, hittede man på den udvej at give en lille dreng en meldmad for...
En kone i Vantinge har fortalt, at da hun var lille pige, fulgtes hun en aften med sin moder hjem fra besøg i Findinge i Espe sogn, og da kom lygtemanden til dem og fulgte dem lige i hælene. Men da vejen bojede til siden, stillede den sig lige for dem tværs over vejen, og det så for deres ojne ud ligesom en stor længe hus, der brændte hojt i vejret. De...
En endnu levende mand, hvis troværdighed ingen tvivler om, fortæller: Jeg tjente hos en handlende på Gråbrodretorv i Kjobenhavn. Vi havde en meget stor kjælder, som der fortælles om, at den i gamle dage horte til klosteret. Nu blev jeg en aften i lag ved klokken 11 sendt ned i kjælderen for at hente noget. Jeg var ikke bange af mig, og jeg tænkte hverken...
Min fader bar fortalt, at medens han og hans ældre broder var drenge, morede de sig somme tider med at «himle» tusser. De lavede en lille vippe, og på den ene ende satte de tussen, og når de så slog på den anden ende, floj den hojt til vejrs og udstrakte benene, og det så så morsomt ud. En tusse kunde tåle flere sådanne omgange, inden den døde. Efter...
På Tømmerup kirkegård lå en lindorm og rugede. For at betvinge den opfødte folk en tyr med hvedebrød og mælk og sendte den mod ormen. De to kjæmpede voldsomt, men ormen blev ved at drive tyren ned til et vandhul, hvor de begge dræbte hverandre. Dette hul kaldes nu Dådens tanke. V. Bennike.
En mand kom gående fra Lrsted til Arestrup. Så kom der to ellekvinder løbende nok så stærkt imod ham, og de satte ned der ad søndre side af byen, imens de sagde til hverandre : «Han tager os ikke end, for han er ikke rén.» Nå, manden blev jo ved at gå ad vejen hans gang, men så kom der én ridende imod ham, og det var ingen anden end Jons jæger. Han...
Det er endnu en vedtægt, at de unge karle, når de i visse egne afmejer høet på engene, ej lægger deres leer af hænderne, forend de har strøget dem. Hvis dette bliver forsomt, skal ellekonerne kunne lægge leerne, og da er slættekarlene grebne af kjærlighed til dem. Hansen, Borbjærg.
