Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Efter at pastor W. i P. var bleven afskediget fra embedet, og pastor B. kaldet, havde den første en søndag påtaget sig at prædike i kirken, idet pastor B. netop den dag havde fået forhindring. Men da han så skulde på prækestolen, går han hen til degnen og siger: Jeg går ikke på stolen, inden De lover mig, at jeg må få erstatning for den ko. Degnen var...
Ane Dorotea Jensdatter er født den 26. marts 1821 i Grætrup, Torum sogn i Salling. Hendes forældre flyttede til Havbjærg i Tise, da hun var en tøs på en 10, 11 år, og der opsøgte jeg hende. Hendes mand, der til daglig brug kaldtes Iver Skade, et navn, som han dog ikke kunde lide. er dod for en 3 år siden, men da jeg var der, var han endnu levende, og var...
Jens Gudesen er født den 6. maj 1819 i Kielstrup, Ove sogn. Hans moder døde 1842. og hans fader længe før. Hun var omtrent 100 år gammel. Sine historier har han bort rundt omkring, også i krigens tid har han lært en del som soldat, men hverken fader eller moder har fortalt for ham. Særlig borte han en del, da han tjente på Kjællingbjærggård. Forøvrigt...
Niels Andersen Uglsø er født i Birk, Gjellerup sogn. den 2. juni 1817. Hans familie stammer ellers fra Uglkjær i Ryde. Han var eneste søn og fik stedet efter forældrene, men kunde ikke godt begå sig, hvorfor han flyttede til Snejbjærg og var der i 8 år. Da han var godt lært. blev han sognefoged. Men så flyttede han til Borris, var der i 2 år, kom nu til...
Jeg var i skolen torsdag formiddag den 30te marts, og kl. halvtolv ser jeg sognefogden ride i galop forbi. Da der var uro i blodet på os, kunde jeg tænke, der var noget på færde, og lob da ud af skolen og råber ham an: Vogn Pedersen, hvad er der ved det? Hå! siger han, slaverne er brudt ud af Eendsborg og skjænder og brænder overalt, de har været...
Samtidig med pastor Bang i Løsning var en pastor Kirketerp i Ø.-Snede, og de kom meget sammen, og man så dem altid til hest, for de red begge to både i besøg til hinanden og når de var ude i sognene på sygebesøg. En aften kom Bang og vilde besøge Kirketerp, og idet han rider ind ad porten i Ø.-Snede, kommer Kirketerp ridende ud i fuld karriere....
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: Han har fire snese dalere, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
Kristen Jørgensen i Engesvang var sognets rigeste mand. Han kjendte ikke noget til skrivning eller regning. Anker Andersen gik da en dag om året over til ham for at gjøre hans regnskab op. I mange år holdt kapitalen sig til omkring ved 16000 rigsdaler. Han fik en ung kone, og det bidrog vel nok til, at kapitalen ikke formoredes. Hun havde nok en kjæreste...
Der var en mand her i Visby, der hed Snøvle-Jakob, han var på sognet. De lagde en forfærdelig mængde børn til, men de havde engelsk syge allesammen og døde, det ene efter det andet. En tid havde de dog en del levende. Da konen skulde have det syvende eller ottende, bebrejdede en af sognets beboere ham, at de fik så mange børn, og han kunde ikke fbrsørge...
Kragelund-Funder-Engesvang sognes kommuneregnskah, der nu udgjør en sum af over 20,000 kr., var i slutningen af tyrrerne opfort på et halvt ark papir og underskrevet af sogneforstanderskabet. Det var nemt at hitte ud af, da der hverken var indtægter eller udgifter. J. Jensen, Kefsbale.
Begge sognes bedste næring er strømpobind og handel på Kjøbenhavn og andre kjøbstæder i landene. Særdeles strømpehandlere boer her i Rind sogn og andre steder her i Hammerum herred, hvilke have deres stalbrødre, bosiddendes borgere i Kjøbenhavn, til hvilke hine oversender til skibs deres indkjøbtc stromper for mange tuseud rigsdaler årlig. Rind 1765....
I sognene her omkring var der forhen bryllup tre dage i træk: Fredag, loverdag og søndag, og folkene var i kirke alle tre dage. Om søndagen kom blot naboerne og bestillingsfolkene og spiste deres meldmad, og så dandsede de noget ovenpå. Ved et bryllup, da folkene var i kirke andendagen, altså om løverdagen, faldt spillemændene i søvn under præstens tale,...
Ved julen holdes blandt de mere velhavende aftenselskaber, hvortil ikkun den nærmeste familie og gjærne sognets skolelærer indbydes. Anretningen er da omtrent som ved et barselgilde, og tiden fordrives med et eller andet morskabsspil. Ungdommen har de såkaldte julestuer med dands såvel som med adskillige lege f. oks. at slagte øksne, drofte mølleposer,...
Gårde i Vesteregnen, som for hundrede år siden kun kunde holde en fire kreaturer, har nu tolv heste og 30 40 fækreaturer. En mand, der er født i en by nær ved Herning, fortæller, at han tjente på en gård der, hvor han om vinteren stod i laden den halve dag og tarsk, og om eftermiddagen kom ind at strikke strømper. Hele gårdens folk sad da og bandt til...
Om hvordan bonderne i Stadil kjøbte hele Sonderraiig gods fortælles folgende: Den dag, da sognets Bkatteligning skulde lægges, A-ar herremanden samlet med nogle af sognets bedste mænd, og medens den enkelte af de tilstedeværende skulde sa-ttes i skat, matte han gá udenfor. Herremanden matte ogsl udenfor, og da han kom ind igjen. havde man sat hans...
Lav marken var bleven skift, vilde mændene fra Sneum og Tjæreborg kaste et markskjel op mellem begge sognes marker. Derover blev Wenzel Bothkirch vred og sagde: Om de manglede noget at bestille, skulde do komme op til ham, så skulde han give dem arbejde. De fik også bestilling, for der findes endnu to svære volde nordvest for Krogsgård, og dem satte han...
På en stor odde, som fra sognets nordre kant skyder sig ud i Limfjorden, skal for ungefær 50 60 år siden ved negle vandpytter vare opgravet af jorden en anselig mængde rav. Sten nu skal disse ravgruber vane udtømte. Torring. 1766. Præsteindb. t. Bloch. M. Borgen
Her findes ej en sten så stor som en knyttet næve på nogen mands mark eller ejendom i det hele sogn, undtagen hvad skjelsten kan være anlangende, medmindre den kunde være fort ud fra garden formedelst mogagningen på agrene. Hverken på mark eller i haver skal man kunne nogen sinde blive et muldvarpeskud vær, ja, meget mere, de fleste sognets indfødte...
Hr. Niels Hesselberg prædikede i førstningen smukt og sirligt. Lidt efter lidt henfaldt han til et slags moralsk vanvid og blev en skræk for menigheden. Selv frygtede han for, at enhver vilde forgive ham, og ingen turde komme til ham uden at have et par mænd med. Han gik med en pjaltet frakke, sammenbunden med et reb, hvori stak en hammer eller øgse, og...
En præst i Skjolde bad sådan for menigheden på prækestolen: Gud holde sin hånd over og bevare min kjære menighed: Skjolde, Møgelkjær og Bisholt indtil bækken. Så langt gik nemlig sognets grændser. Når vejret var altfor dårligt, holdt han ikke af at præke. Han kaldte da de forsamlede ned udenfor sit sovekammervindue og sagde: Hør, børnlille, i dag er...