6 datasets found
Danish Keywords: snor ve
A drek brøllep : holde bryllup ; sprø/er: sprød; skåen : vedblivende syg; skr?/l: kuldskjær: krøll: om hår, krøggl: om papir; mollsk : forvitre, smulre ; felsk: tæt lag græs: gååj: medesnor ; stak: stol uden rygstod: ve æ kwåjem å æ sæ”g: ved enden af den; remplengsktam: dårligt kreatur, en rewplingssD/d: vrææd: rode; ræjjlengs: om en ko, der ikke er til...
da.etk.JAT_06_0_00978
Der var en mand, der levede i den tid, da bønderne kjorte til Kjøbenhavn med deres varer fra hele Sjælland over. Han kjorte en gang til Kjøbenhavn med et læs torv. Nu er det skik, når de ikke ved sted til deres torv, som det hedder på tørvebondemål, at så kjører de omkring i gaderne og råber: “Torv! torv!” ligesom der ellers råbes med rejer og sild....
da.etk.JAH_06_0_00113
Vi fiskede med glib. Den var trekantet og med den ene flade side vist fremad. De andre to sider var der fastgjort garn pa, den forreste derimod fri. Vi skod dette redskab foran os, vadende i vandet og trækkende en båd efter os. Pa den forreste flade side var fastgjort en stok. som forneden var tveget. Nar det så gav et lille stod i gliben, kunde vi...
da.etk.JAH_05_0_00122
Der er et skovhoved imellem Egtved kirke og Ødsted kirke, og der skal i gamle tider have været en røverkule. Der går en å gjennem skoven, og så er der en stor bro, man skal over, se, under den bro havde de hængt klokker ved nattetider, og der gik snore derfra ind i roverkulen. Det gik sådan i mange år, men omsider blevfolk så dristige, at de vilde have...
Der skal en gang have været røvere i Rørbæk skov i Vester sogn. Der siges, at de havde en snor spændt over vejen, som gik gjennem skoven. Når nogen rørte ved den, ringede en klokke nede i deres hule, hvorpå de foer op og overfaldt den vejfarende. En gang kom en mand med kone og børn kjørende ad vejen, det mærkede røverne, overfaldt dem og slog dem ihjel...
da.etk.DS_04_0_01451
Jæn gåwg stråånd dær en do hawwmand ve æ Vcecesteriiaw Hig uv får Huusby. Æ beborøerer i Huusby slu en kiist sarøel te ham å begrawer ham o æ kjæregor. Mæn han war alder så snor komen i æ jowr, får dæ blow saren en sanndknåg, te jæ?i ku hwærken si væj hælder stæjj. Så gik di te æ præst å spowwr om, huren di sku bær dæm ar, mæn han swåår å såi, te di sku...
da.etk.DS_02_D_00023
35