Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
65 datasets found
Danish Keywords: snaps
Provst Bøtcher var på visitats hos lærer Dahl i Gimsing. Da de var færdige, skulde de ind i degnens stue og have et lille foder ovenpå dagens anstrængelser. Provsten udtalte tilfredshed med det veldækkede bord og satte sig. Men så spørger han degnen efter et øjebliks ophold, hvor langt han havde til kroes. Hentydningen blev straks forstået, idet Dahl...
da.etk.JAT_06_0_00721
Pastor Schmidt i Nagbøl holdt meget af at skjænke de folk en snaps, der kom ind til ham, og han havde et skab med flere hylder inde i sin stue, hvor der var en del flasker med drik af forskjellige farver. Når nu nogen kom ind og havde talt lidt med ham, gik han hen og lukkede skabet op, pogede på flaskerne og spurgte: Hvilken kulør skal det være?” Så fik...
da.etk.JAT_06_0_00514
En gammel mand i Ugilt, Thomas Hatholt, havde altid vittige svar på rede hånd, og der er mange fortællinger om ham. En dag gik han tværs over en mands rug. Gårdmanden kjendte nu Thomas, og så råbte han ad ham: “Hor, Thomas, hvordan kan det være, du går lige tværs over mit rug”. — “Jo, te det bares jo endt, a kunde komme til at gå på langs”. Thomas siger...
da.etk.JAT_06_0_00374
En mand fra Alielev kom ind til præsten og vilde mælde ham om en datter, han vilde have gift. Da præsten var færdig med at skrive, vender han sig om til ham og siger: “Værsågod og sid ned”. — “Nej tak, nu har a stået så længe, nu må De have farvel, nu vil a til at gå”. Så havde præsten den. Manden kommer så ind til degnen i samme ærende. Da han vilde til...
Der var en gammel mand her i byen, der bildte sig ind, at han kunde mane. En gang de var til en forsamling, bryllup eller hvad det var, kommer dot på tale, at de havde et kammer, de kaldte det egentlig en rullestue. og der var de komne i tanker om, at der var noget spøgelse i det kammer. Ud ad aftenen vanker der jo nogle snapse, og denher gamle mand...
da.etk.JAT_06_0_00238
Der boede en snedker Thomas Siversen i Hobro, der var byens bajads, og han drak sig mange snapse. En morgen kommer han ind til mig og beder mig skrive en klage for ham til byfogden, og han dikterede den selv således: “Salvo titele, Deres pestilents”. — “Skal det ikke være Deres excellents?” sagde jeg. “Ja, det kan være lige meget, Nu går vi videre:...
da.etk.JAT_06_0_00149
I mange af gårdene (om ikke i alle) var der hemmelige rum. Snart var de under gulvene og snart mellem to vægge med adgang fra loftet, men den adgang var da skjult. Disse hemmelige rum var vist oprindelig beregnede på at skjule sig i i ufredstider, men senere blev de brugt til at gjemme brændevinstøjet i, når det ikke var i brug. Det gjaldt også om, når...
da.etk.JAT_05_0_00413
Der gik én om og tiggede, de kaldte Lange-Grehog én, de kaldte Studenten, fulgte hende. Hun var '“edst til at i betle, for han forlangto ikke andet end en dram eller en skrå, men hun derimod krævede dygtig ind. En gang kom de til Grove til en mand, der hed Søren Govl. Lange-Grete forlangte rask væk. Så sagde konen omsider: “Nu får hun ikke mere i dag”....
da.etk.JAT_05_0_00330
To håndværkssvende var på rejse fra Middelfart til Assens, og så hørte de undervejs, at der skulde være st, Knuds marked i Odense næste dag. De kom da i tanker om at ville med. Undervejs trængte de til at få noget at leve af, og da de så kom til en større landsby, spurgte de, om der ikke var en kro. Nej, der var blot en smugkro, og folk viste dem derhen....
da.etk.JAT_05_0_00160
En karl fra Støvringgård skulde hento lægen i Banders, men da han var niisnøjet over at skulde kjore så sent kjorte han med ham (Moller), som det gjaldt om livet, Lægei beklagede sig til godsforvalteren over, at han var kommen s; hurtig af sted, og denne pålagde da karlen at kjore mere sindig tilbage. Han kjorte nu fod for fod og var af vognen og omme...
da.etk.JAT_05_0_00154
Deres sygdomme, bryst- og lungesyge samt kolden, pådrog de dem ved at gå barfodede. Brændevin med peber eller peberrod var godt mod forkuldrelse. En historie herom. Sorren havde ligget syg længe. Hans kone og andre kvinder havde givet ham ind, alt hvad de vidste, men han blev stedse dårligere, benene kladrede i ham, og han matte vendes i et lagen. Så kom...
da.etk.JAT_05_0_00149
Ved barnedåb opvartedes med boghvedegrod bestrøet med kanel, allehånde og sukker. Ved barnedåb, brudevielse og begravelse opvartedes med tre til fire retter mad, brændevin, akvavit, hvid rom, godt øl, temmelig ofte rød vin, efter bordet kaffe og kaffepuns, ud på natten citroupuns med bagværk til, og forend hjemrejsen julekage med snapse eller vin. Siden...
da.etk.JAT_04_0_00211
Ride fastelavn. Denne skik er endnu meget almindelig på Samsø, og hvert år rides der fastelavn i alle byerne. I Brundby rides fastelavn hele ugen; om søndagen rider drengene og slår kat af tønde. Om mandagen slår karlene kat af tønde, og den aften har de unge dands. Om onsdagen rider husmændene fastelavn, men :le slår ikke kat af tønde; udpyntede rider...
da.etk.JAT_04_0_00134
Vitusdag om eftermiddagen samles bymændene i begge byerne i kroen, men hver by for sig, for at afgjøre fællesanliggender f. eks. at skillinge sammen til skovfogdens løn og at leje et stykke fællesjord ud. De beværtes med kaffe og to punse og får så flæsk og langkål samt stuvede kartofler. I min bedstefaders tid fik de kun en snaps og øl dertil. I Snogbæk...
Tor en 40 år siden blev st. Povls dag betragtet som en helligdag på Samsø. Der blev ikke arbejdet, og om aftenen havde de unge dands, hvor pigerne måtte beværte karlene. — Samme dag forsamledes bymændene et sted for at bestemme byens vedtægter for det kommende år. Her blev der gjærno drukket dygtigt, og gildet endte ofte med slagsmål, hvortil Samsingerne...
I min barndom i Adslev blev der holdt kjørmesgilde omkring ved kyndelmissetide, enten lidt før eller lidt efter. Det var et bestemt lag, som holdt dette gilde hvert år, og det gik på omgang, så én holdt gilde ét år, og næste år naboen. En ugestid før gildet skulde holdes, gik bydemanden, som altid var skjænker ved gildet, og en mand af laget, omkring og...
da.etk.JAT_04_0_00071
Forhen, når bymændene kom sammen for at drikke fællesbrændevin (ved Mikkelsgilde og Mmtensgilde), var det ikke ualmindeligt i Nørre- og Sonderherred, at nogle af mændene hellere vilde give penge ud end drikke deres del i hver omgang. Der var i regelen i hvert bylag også en og anden, der holdt af brændevin og penge. Sådan en person drak da snapsen for en...
da.etk.JAT_04_0_00067
Karlene gik omkring til pigerne og spurgte dem, om de vilde pynte en favne til dem. De kom så løverdag aften lige efter pintse eller søndag formiddag og medbragte silketørklæder og silkebånd samt alle slags broget stads, ja, endog små skilderier, der hængtes i midten af favnen. Klæderne blev hæftede rundt om i kanten, og båndsløjferne blev ligeledes...
Bamsen, som skjænkeren fremsiger: Her kommer nu vi midsommersdrenge små for at bede om lidt af, hvad huset formår. Låret af en ko og høsten af en so, og en medister, som ned fra drømhullerne kan nå; æg og mel og mælk og smør og flæsk til en kage, som vi alle kan få at smage, og en snaps og et par skilling til musikanterne. Vi er lige så sultne som en...
da.etk.JAT_04_0_00039
Der boede i Brøndum tre gamle søskende, to brødre og en søster. Det var rige folk, men de var så gjerrige, at de knap vilde spise dem mæt, når der var fremmede. En gang havde de en daglejer, og så siger søsteren til den ene broder: “Du vil vel ingen tilmad have til din kål?” — “Nej”, svarede han, “kvitter spiste a tilmad.” — “Og du”, siger hun til den...
da.etk.JAT_03_0_00958
35