Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Pjedsttd tæt ved Karensdal er en bakke, hvor folk har fortalt, at der var underjordsfolk i. En mand, som boede i nærheden, var meget bange af sig, og en aften, han var fra by, skulde han da om ved den bakke for at komme hjem. Det havde nogle unge folk fået at vide, og så havde de fået fat i et plovhjul og omviklet det med halm, og så smurt det holo...
Der var en mand i Velling, der hed Morten, det var sådau en morsom mand. En gang var han kommen hen til en nabo, og konen sætter mad på bordet for ham og beder ham om at smide på Hun går så ud i kjokkenet, men kommer lidt efter ind igjen og siger: Værsgod, nu skal du spise, Morten. Tak, siger han, skal jeg også spise? og dermed trækker han syv...
Kåd for glemsomhed. Man smører sig i nakken med teglstensolje. Seminarist L. Andersen, Jelling.
da.etk.JAT_06_0_01119
Margrete Jensdatter er født i Skjødstriij) nord for Århus den 22. september 1813. Hendes fader bed Jens Hansen og var skomager og husmand. Bedstefaderen var ansat ved hoffet, og hendes fader var legebarn med kong Frederik den Sjette. Så blev han oplært til skomagerprofessionen og rejste på håndværket. Altså kom han også til udlandet, og da det var svære...
Vi havde en pastor Søe her, han var bondefodt og meget rå i sin udtale. Ellers var ban fra Harsyssel, rømte fra fåreflokken og kom til at studere. Da han skulde tage eksamen, kom han i en lang kjole, som slet ikke passede ham Sa sagde professorerne til hinanden: "Hvad skal vi gjøre ved ham. Vi kommer til at give ham 1. karakter. Nu skal vi høre et par...
Der boede en mand i Forballum, som hed Karl, han var noget indskrænket, men ellers meget pudsig. En dag kommer æ badskjær ind til ham, det var en gammel belæst mand. Så siger æ badskjær: Lad mig nu høre, kan du stave til klem i dag, Karl? Ja, de var min sæl it gåt, æ kund it de. k l m de ser sku klem. Der vantes en lille vokal, Karl. Æ...
Kristen Jørgensen i Engesvang var en temmelig brutal mand og hård af sig. Når ban var ude at kjøre, væltede ban tit, og en gang fik ban ved den lejlighed sit ene lår i stykker. Han søgte ingen læge, og da pinen blev temmelig hård, tog han og smurte stedet ind i skedevaud. Nu blev låret galt for alvor. Haus nabo kom i det samme om og vilde spørge til ham....
Der var et sted, der var bleven stjålet noget. Manden var sikker på, at det var en af husets folk, der havde stjålet det, og han fik bud efter en klog mand, der skulde vise det stjålne igjen. Han kom og satte sig nu med en sort kok på skjodet. Så skulde alle folkene komme én efter én og stryge den ned ad ryggen med hånden, den skulde da gale, når tyven...
Døve-Søren var altid stor karl, når de vilde kalde ham Søren Urmager, Hals. Han fik det navn, for det han forestillede, han var døv, da han blev indkaldt til kongens tjeneste 1801. Han var den gang 22 år, og så blev han fri. Han var et sted at gjore en klokke ren. Dtt var et af deher gamle viserværker, og der var ikke uden et halvt klokkehus, (a: det...
Hans Plovmand i Skyum var både klog mand og urmager. En gang var han anklaget for øvrigheden for en fosterfordrivelse og blev da arresteret. De kom og undersøgte hans bopæl og fandt da en vædske. Nu var det godt, nu havde de beviser. De forhorer ham så om, hvad han bruger den til. Til at smøre vogne med, sagde han. Naja, kunde det ikke også bruges til...
I Farup var der først i århundredet to mænd, der var kjendte for at være så stolte. Jens Peter Bjerrum var stolt af hans penge, og Hans Kloster han var stolt af, at han gik så tarvelig klædt. Kloster han sled i det, og den anden, blot en dreng vilde sige Di til ham, og: Godaw, Bjerrum, så gav han ham en drikkeskilling. Men hjemme var han sådan, at...
En vejmand fandt af og til en cigarstump på landevejen. Så brugte han den forst til skråtobak, men de gamle skråer tørrede han og brugte dernæst til røgtobak. Levningerne deraf brugte han til snus, og hvad der blev ud af det, brugte han til at smøre støvler i. Se. han kunde regne den ud. Vallekilde. Olaf Larsen, Jægerspris.
Søren Spillemand i Over-Isen gav sig ud for tanddoktor, og han lod sig lave en lang tang på næsten en halv alen, som ban trak tænderne ud med, og han kunde da godt stå ved den ene side af et bord og trække tænder ud af den, der sad ved den anden side. Så var en mand også bleven ilde holden af tandpine, og søgte til ham for at få tanden ud. Men i stedet...
Således fortælles, at i en gård i Hårslev var brænde vinstøjet i fuld gang, da beboerne af nogle gode venner i Ganib blev underrettede om, at inkvisitionen var ankommen der og vild derfra til Hårslev. De kom da straks boghvedesåer på mæske karret for at holde dampen nede, lagde noget hø eller foder nte< æg i som en hønserede i kjedelhiillet, og da nu...
I begyndelsen af 1800 var levemåden tarvelig her. Ved besøg gaves kaffe og kavring samt en kaffepuns eller to med sirup i. Te kogtes på lavendler og kanelbark. Ved en kort visit gaves brændevin med kavring, smurt med smør. Ved bryllup og begravelser (ærol) o. s. v. bødes vinsuppe og flæsk (skinke) eller ærter og flæsk, sjælden fersk suppe og steg. Til...
Den, der smører i julen, skal smore for øvrigheden, før året er omme.
Degnen på Harboore kommer en dag ind til en kone, som var ved at bage pandekager. Så vil hun traktere ham med en af dem, og hun tager med sine sorte fingre ned i en sukkerskål og strøer puddersukker på den. Nu skal æ degn være så god at spise, siger hun. Han begynder også, men den smagte så underlig. Ja, han måtte jo da have den ned, skjøndt det kneb....
En fattig mand, der hed Jens Tambur, kom til Peder Knak i Logtofte ban var nabo til ham, der hængte sig og vilde kjobe noget smør af ham, men han vilde ikke sælge ham noget, Så tog han smørret fra dem, så de ikke kunde få smør af fløden. De plejede at få 12 pund i hver kjærning, men nu fik de slet ikke noget. Det var jo galt, og de vidste ikke, kvad...
Når et barn græder og er bange i søvne, skal man kalde på dets fulde navn, så vågner det. Lars Fred.
En gårdmandsenke lod sin søn gifte sig, og de unge folk skulde arve gården efter kende, men hun vilde være manden, så længe hun levede. Da hun nu tillige var stræng og ga'., havde svigerdatteren det kun simpelt i alle måder. Da den gamle en gang havde plaget hende lovlig meget, sagde hun, at det var ikke til at holde ud, og at hun vilde gå op på loftet...
