Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Man må ikke bage den korteste dag, for så vender brodene sig i ovnen. I. K. Jensen.
For et halvt hundrede år siden var der nogle mænd i Abild, der drev meget skovtyveri og om natten slagtede får eller kalve på marken. Den daværende skovfoged i Dravedskov var ikke særlig streng, så tyvene drev deres spil temmelig frit. En aften gik han dog til Kongsbjærg for om mulig at nappe dem, da de nemlig skulde igjennem den by med kosterne. Da han...
Der var en etærk mand i Dronninglund skov: de kaldte ham Kræn Buur, og han var så slem til at stjæle i skoven. Han havde et bitte sted, som han kunde have et og og en simpel plag til. Når han kjorte i skoven efter det træ, han havde kjøbt. stjal han to gauge så meget, som han kjøbte. En dag han var ude i skoven, kom han til nogle folk. som stod og hivede...
Den gamle for sin dygtighed i at mane bekjendte præst i Hellevad ved Åbenrå, hr. Lorens, som han kaldtes (Højer var familienavnet), var så stærk, at da man satte stendige, hvor fire karle tumlede med en stor sten uden at kunne tvinge den, sagde den 70-årige mand: Skammer I jer ikke, I puslinger, af vejen med jer alle sammen! Derpå tog han stenen og bar...
Moderen til den gamle kammerherre på Stensballe var Griffenfeldts datter. Han var chef for kyrassererne i Horsens, og så var der en general, der skyldte ham for, at han i smug havde listet stude ud til Englænderne i krigens tid. Så fordrede kammerherren ham ud til en duel, og den stod på Als. Han havde flag på visse steder fra Als til Stensballegård...
Min moders bedstefader var ved at kjore mog, og da kom de og tog ham, han skulde ben i kongens tjeneste. De bandt hestene for vognen, sil kunde de tage dem der hjemme, om de vilde, og han måtte folge med dem lige så beskidt, som han var, han blev hverken vasket eller fik rent linned på. Der var ufred i landet den gang, og han var henne i krig en tid. Så...
Efter 1082. Når man slagter en gris til julen, ser man efter, om der er en ligkiste i milten. En sådan varsler nemlig dødsfald i huset eller i familien.
Man skal slagte gjæs i fuldmåne, da blodpiggene sa er udviklede pa døm. Kan det ikke passe, at man skal slagte dem lige i fuldmåne er det meget bedre at slagte dem i tiltagende end aftagende måne. S. Ditlevsen.
Når en høne ofte skriger, må den slagtes, ti ellers hidskriger den noget ondt. A. L.
Når man slagter svin og trækker de stive borster af, som sidder ben ad ryggen, må man ikke kalde dem børster, man skal sige: de lange. Overtræder man det. bliver der trætteri i huset. A. C. P.
Svinet skal slagtes på ny og gåsen på næjj, far og fa*, når det er til stejj. Svinet er da lettere at gjøre rent, navnlig er hårene lettere at fa af. P. Kr. Pedersen, Gr.
En griseso, som man ikke mere vil benytte til avl, men fede og slagte, bliver undertiden brunstig, og dette virker forstyrrende på fedningen, idet den gjør dyret uroligt. Da man ikke altid ønsker at bøde den ud, hår man rådet til at lade en lille blykugle trille ind i børen gjennem skeden, hvor ved det fuldstændig hindres, at soen mere bliver ornegal.
Den første sorte kalv, der fudes, når man har tiltrådt en ejendom, må man hverken lægge til eller slagte, men snarest mulig sælge, at den kan komme ud af huset. II. V. R.
En kviekalv, der er født i fuldmåne, må aldrig blive slagtet. Favrvrá. Jes Smidt.
Det ny. st. Mikkids dag indfaldet i, eller og det, som tændes mest efter om Mikkels dag, kommer i næ. da vil de ikke slagte eller bolde bryllup, ti de siger, at det, de slagter, forsvinder i kogningen den halve del, og de, som den tid holder bryllup, får ingen lykke. 4% 0g 4U7. J. B.
Man skal se efter svinets milt, når det slagtes. Er den tyk i enden, så vil vinteren blive hård, og jo tykkere jo hårdere. Er den knudret, så lige så mange vintre som knuder. Er den først tyk og sa tynd og sæ tyk. far vi tøvejr midt i vintertiden. Chr. Møller, Ringive.
Der var sådan misvækst i 1826, vi kaldte det her omkring det bitte år. 1 1837 da var det også dårligt. Der dode fjorten kreaturer i Boller af sult, seksten i Hvidstedgàrd, ti i Havreholm og ti i Tidemandsholm. De nænnede jo ikke at slagte dem. I den sidste gård klarede kreaturerne sig dog nogenlunde, så længe de kunde gå i heden, men da der blev lidt...
Pastor Asp i Lemp vilde gjærne tage imod gaver af konfirmanterne. Så var der en pige, som var meget dårlig begavet, og det kneb svært for hende. Da kommer faderen kjørende op ad præstegården med et helt læs fødevarer, og en hel slagtet gris lå allerøverst. 1 det samme kommer der en forbi, og han sagde helt spottende, idet han ser den: Skal den åsse hen...
Pastor Winding i Nørre-Sundby har konfirmeret mig. Han havde den gang kapellan. Så gav min fader mig 1 specie, den dag vi skulde ofre, den ene daler skulde præsten have, og den anden kapellanen, og vilde han ikke have sin, måtte jeg beholde den. Så gik det sådan, at kapellanen intet vilde have, og jeg fik da daleren. Da pastor Winding kom ned at...
Pastor Vesterbo i Flade havde forhen været præst på Grønland og gik her under navnet pastor Løgnhals. Han fortalte en gang, hvordan de vejede smør ud i Grønland. De havde ligefrem bjærge af smør, og så satte de en gammel kjælling op på toppen og lod hende skride ned, og hvad hun så tog med sig imellem benene, det var et pund smør. Han fortalte også, at...
