Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Da de satte efter Kylliny-Søren for at fange ham, undgik han forfølgerne eu tid ved at stå i åen med en græstorv over hovedet. Folk trådte over på græstørven fra den ene bred til den anden, og dem kunde han godt bære, men endelig kom mølleren Holst fra Ry mølle. Han var en meget svum- mand, og da han nu gik over, sank Kvlling-Søren i knæ, og så blev han...
En mand fra Kode, der hed Gregers, gik på arbejde på Yedehlund. En morgen tidlig, han gik tværs over marken efter gården til, træffer han i en grube lige syd for Skjørring to mænd, der var i færd med at slagte et par får, de havde stjålet på marken der ved siden af. De var lige ved at stoppe det sidste af fårene i nogle sække, da han råbte efter dem, for...
I Nørre-Ravndal i Lem boede en mand ved navr Søren Kristian Ravndal. Kort efter at han havde fået gården, giftede han sig med en pige, der hed Mette, men de passede ikke godt sammen, for han var ærlig og vilde ingen fornærme, men hun var slem til at stjæle ; når hun kunde komme af sted med at rapse noget, hun kom forbi, så tog hun det, hvad enten hun...
Lige efter den engelske krig kostede en skjæppe salt 10 rigsdaler. Min moder havde et rigtig godt og smukt egetræs r-katol med opsats, og præstekonen i Hummel havde flere gange sagt til hende: A, Margrete, jeg vilde så gjærne have det skat-ol, det er så smukt, og mit er så simpelt, vil du ikke bytte med mig? Det vilde hun dog ikke gjærne sige ja til,...
En kjøbmand, Kristen Nielsen i Mårup, havde en stor handel og slagtede mange kreaturer, som han sendte til Norge, men han var ikke særlig dreven i skrivekunsten. Sådan skrev han til en Århus-kjøbmand om at sende ham nogle kedtender af de største, han kunde skaffe. Do kunde ikke hos kjøbmanden udtyde det for andet end kjættinger, og så sendte de ham nogle...
Ved julen holdes blandt de mere velhavende aftenselskaber, hvortil ikkun den nærmeste familie og gjærne sognets skolelærer indbydes. Anretningen er da omtrent som ved et barselgilde, og tiden fordrives med et eller andet morskabsspil. Ungdommen har de såkaldte julestuer med dands såvel som med adskillige lege f. oks. at slagte øksne, drofte mølleposer,...
Ved bryllup gik det her sådan til. Om søndagen var bruden selv ude at bede de folk, der skulde lave til. Hvor eneste kone i byen var med, eller også var der en pige fra det sted, hvor konen ikke kom. Så slagtede og bagede de. Om mandagen skulde to bydemænd ud at bede, og de sagde hvert sted: A har en flittig hilsen til jer fra ungkarl [Mikkel Gonimesen]...
Kostmanden havde kort, blå trøje og lange blanke støvler. Når han kom i gården, slog han et stort smæld med pisken for at lade folkene vide, at han var der. Så sagde han : Go daw, go daw, æ dæ flier a jæt falk i jæt hus, så mo æ be dæm om å kom ned å høør, hva æ hår å sæjj. Så er jegda i Guds navn kommen for at hilse og indbyde til bryllup for tvende...
Til skagegilder skulde vi også pyntes og have lin på og ligge med det om natten før. Vi tik ollebrød og finker til davre, og så begyndte vi at skage og sang til arbejdet. En gang imellem kom de ud og beværtede os med vafler og goderåd. Til middag fik vi suppe, for de havde slagtet et lam til det. Lige over middag skulde vi ud at gjøre lidt kommers. Vi...
Niels Møllers i Rendbæk havde det lidt uordentligt. Stuehus og lade var byggede i en vinkel, det kaldes et L-hus, og så havde den gamle so sin bås i vinkelen eller krogen oppe mellem husene. Den kravlede da op på torvene og op på loftet. Men der faldt den igjennem og ned i saltkarret og åd noget af en gris, de havde slagtet, og grisede det andet til. Så...
En gang vi slagtede en gris, siger pigen: Å, herregud, hvordan ser det ud her i æ milt, her er både en hitte og en stor. Den store skal være din moder. Ja, det kan jo godt være rimeligt, hun er jo så gammel. Den hitte varet ham i familien. De døde også begge kort efter hinanden, der var ikke otte dage imellem. Yinkel.
Findos der lag i svinets milt, når de slagtes, skal én do i familien, før et år kar ende. Føvl. Jyll. Jes Chr., Ashl.
Når hønsene kagler på ranen om eftermiddagen, er det tegn til, ac de snart skal slagtes til en begravelse. T. Kr.
da.etk.JAT_03_0_01630
Her i byen lod de en dreng gå lien og låne en tækkesaks. Mads Hansen, Farup.
Den smørelse, som flyder fra kirkeklokkens aksel og ned ad klokkestolen, brugtes i gamle dage og bruges måske endnu til at fordrive fostre med. Men den skal skrabes af i tavshed og lige i det lag, solen går ned. Anton N.
Når en svanger har megen tandpine, så bliver frugten en dreng. Sønderjylland.
Du sætter di lieA; o di kjærestep knæ, hår han dæj kjær, så tæjer han dæj en fræ, ejsen lær han dæj he/c, hele, heJcl Lyne. Poul Bjerge.
En mand kom ofte hjem fra Agerskov kro med revnet skind og klæder. Så siger konen en dag: Hvor kommer det da, at du altid kommer reven hjem fra kroen, hvad bestiller I der? Ja, først får vi nogle punse, og bagefter synger vi, og så slås vi. Så en aften, da han igjen vil gå til kroen, siger konen: Kunde du nu ikke gå hjem, når de begynder at...
Knkelte steder bruger de endnu, når der bages, at trille lidt kagedej ud til vrakker til børnene. Den ene ude af tiimliugeii laves som en snølle og skal forestille halen, den anden lægges op som et næh. og det hele forestiller jo en and. Så siger moderen: Ja, du skal nok fa en vrak i dag Grindsted.
Folkene spiste til eftermad flæsk og æbler. Det var ret noget, drengen holdt af, og han spiste dygtig- Men da han nu vidste, at han skulde holde op samtidig med de andre, siger han til husbonden, som sidder med en halv skive brod: Niels, skjan- mig en skive brod af, rot nu. Han var jo bange for, at det skulde tage for lang tid, når han blev færdig med...
da.etk.JAT_03_0_00229
