Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show Only Popular Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
20 datasets found
Danish Keywords: slagte svin
I Eriknavr, hvor a er fra, brugte vi meget ordet hokkeuren. Det har ikke noget med renlighed at gjøre. Når man flyttede ud af et hus alt hvad flyttes kunde, så var buset hokkenren, om det end var nok så smudsigt. Ordet brugdes most, når vi slagtede svin. Vi sagde: så meget vejer svinet hokkenren, og mente da alt det hele, rub og stub. Høker J. Pedersens...
Svinet skal slagtes på ny og gåsen på næjj, far og fa*, når det er til stejj. Svinet er da lettere at gjøre rent, navnlig er hårene lettere at fa af. P. Kr. Pedersen, Gr.
da.etk.JAT_01_0_01081
Pastor Andresen i Selde havde en avlskarl, der blev skyldt for at stjæle fra præsten, og derfor blev han stævnet til at mode i Skive. Præsten ledsagede ham for at værge ham, og hævdede med stor styrke, at avlskarlen var uskyldig. Da nu præsten ikke vilde gå ved det, så slap karlen. På hjemvejen siger præsten til ham: “Vi vandt dog sejr, Søren”. — „Ja,...
da.etk.JAH_06_0_00808
Juleaften fik vi hovedet af det svin, vi slagtede til jul, med grøn-langkål til. Juledag levningerne fra juleaften. 2. juledag suppe på noget af svinet. Ane Jensdatter, Lyne.
Svinet blev slagtet kort før julen, og når de i huset skulde have store fremmede i juletiden, kom svinehovedet ind på bordet. Svinetæerne blev gjærne spist juleaften til kvældsnætter. Forst fik de byggrød og stegt pølse, og så læste de og spilte kort, og når de så var færdige dermed, fik de grisetæerne til sidst. Niels Kristensen, Tørring.
da.etk.JAH_04_0_00295
I gårdene i Atrup havde de en griseso, der farede i april. Den gang kostede grisene kun 3, 4 mark, og de blev solgt alle sammen så nær som én, de selv beholdt. Soen, der blev fedet til om efteråret, stod hele sommeren på møddingen og åd brændevinsbærme af sit trug. Så kunde den veje 18, 20 lispund. Lige før jul slagtede de den, og med det halve af den...
da.etk.JAH_03_0_00164
I Orbæk slagtede de et godt svin hvert sted om året. De slagtede før dag, og folk satte en ære i at være de første til at få dem slagtet. Man kunde hore naboerne sige: Se, nu er de færdige med svinet, nu er de ved at “svie” det. Påbøl.
da.etk.JAH_01_0_00238
Svinene gik ude hele året, og toftagrene var altid, som de var pløjede. Hver gård havde sit gårdsvin, der gik til andet året, og så blev det slagtet. De gik og gjennemrodede moddingen, og så snart en dør blev åben, var de tilrede og vilde ind med. Folk skulde nok holde dem ringede, men det gik alligevel, som det kunde, for ringene gik tit af. Derfor...
da.etk.JAH_01_0_00230
Et Sted var de ved at slagte et Svin. Da de havde det stukket, skulde Folkene lige ind og have dem en Dram, som Skik og Brug er, men da de kom ud igjen, var Svinet henne, og det var ikke til at finde siden. Hen på Vinteren blev deres Kreaturer i den samme Gård syge, og de kom da i Tanker om at søge hen til Tolstrup Smedekone om Råd. »Det kan ikke nytte...
da.etk.DSnr_06_0_00346
Min Bedstemoder tjente i Karleby Præstegård, og der spøgte noget i den Gård. Portene kan aldrig være lukket og må stå åbne Nat og Dag. Derfor er de nu taget helt væk. Kom man for tidlig op om Morgenen, var der altid noget i Vejen. En Morgen skulde de brygge, og da de ikke havde Brænde, skulde de fyre op med Ærtehalm. Bedstemoder satte så en Stige til...
da.etk.DSnr_05_0_00916
Det var imellem 1825 og 1830, da havde de i Bevtoft Mølle to vældig store fede Svin, og de kunde sådan gå fra Svinehuset ud i en Indhegning uden for og røre sig. Da de var nu bleven så fede, som de skulde være, skulde de jo slagtes, og Dagen blev bestemt, men så lige før blev de stjålne om Natten og forsvandt sporløst. Tyvene havde gået ind i Svinehuset...
da.etk.DSnr_04_0_01013
Her nede i Tørring blev der for flere År siden stjålet en hel Del både Får og Gjæs og alting. Men aldrig det kunde blive opdaget, hvem der var Tyven. Så er der en Gård, der hedder Lykkesgård, der havde de en So, der var given på, og så skulde den slagtes. Men nu er det en gammel Skik her på Egnen, te den skulde ud at løbe Dagen før — den Skik kan a huske...
Søren Ravndrup var gift med en, der hed Mette, og så havde hun to Kjærester nemlig Ville og Jens Pejter, og de hjalp hende med at slå Søren ihjel. A tjente den Gang i Nabogården og ved derfor god Besked om det. Søren lå begravet i Jordens Skjød i 8 Dage. og så blev han gravet op igjen. Jens Pejter, der havde været med til at slå ham ihjel, var bleven...
da.etk.DSnr_04_0_01005
En Dreng tjente ved en Herremand og skulde passe hans Svin, men så blev de væk for ham i Skoven. Da han nu gik og ledte om dem, kom han til to Mænd, og dem spurgte han, om de kunde ikke sige ham, hvor hans Svin var. Jo, det kunde de godt, og så tog de ham med ned i Røverkulen i Busbjærg, for det var netop nogle af de Røvere, der havde fået fat i Svinene...
da.etk.DSnr_04_0_00965
Der boede en Herremand på Kjølske, der hed Ole Lånng, og han havde Svin på Skoven, for den Gang var der en stor Skov til Kjølske. Der var mange Svin, og der var jo en Høvre med dem. Men så en Dag bliver både Høvren og Svinene væk, og Herremanden og hans Folk søgte både i Skoven og i Sønder og Nør og Øster og Vester, men der var ingen hverken Høvre eller...
da.etk.DSnr_04_0_00963
Gamle Jørgen Jakobsens pige i Værslev havde en gang, hun var borte, fået en fremmed pige til at give et par smågrise noget at æde. Men sådant noget skal man være lidt forsigtig med, for straks begyndte svinene at lobe rundt, så de måtte slagte dem, og da de skulde koge på sulet, hængte det ved benene, så det var fælt at se. Siden brugte de bestandig at...
I en bondegård i Horsens-egnen havde de for nylig slagtet et svin, og det lå på båre oppe i storstuen. Det havde nogle tyve fået nys om, og så besluttede de at brække ind om natten og stjæle det. Men så træffer det, at de havde skræddere i gården netop i de dage, og mesteren fik sit kvarter oppe i storstuesengen om natten, men det vidste tyvene ikke af,...
da.etk.DS_04_0_01617
På grændsen mellem Hallund og Oster - Brønderslev sogn ligger nogle store bakker, som kaldes Roverstuebakkerne, og de har fået deres navn efter, at der har boet rovere i nogle huller der i bakkerne. De hørte ellers til Kjølskegård, og gårdens svin gik der om sommeren og kom ikke hjem inden om efteråret. Så fik røverne lyst til svinene og tog dem samt den...
da.etk.DS_04_0_01505
Ved skjellet imellem Vorgod og Brejning sogne ligger en lille sø, som kaldes Sohn. Hvor søen nu er, har i længst forsvundne tider ligget en bondegård. Manden, som boede i gården, var uvenner med præsten. Slagter en fed so, og hans kone syg. Præsten gik hen til sengen, slog lagenet til side, så svinet og blev højlig forbavset. Da begyndte gården at synke,...
da.etk.DS_03_0_01255
Ved Damsgårds mose i Vesterheden skal en gang have stået en gård. Så hændte det sig, at de slagtede deres svin og fik lyst til at gjøre løjer med præsten. . . . fået svinet lagt på en seng og bredt et lagen over det. Så spurgte præsten, hvor den syge var, og derpå løftede de lagenet og viste ham svinet. Men denne spas bekom dem ilde. Ti så snart præsten...
da.etk.DS_03_0_01233
35