Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Kostmanden havde kort, blå trøje og lange blanke støvler. Når han kom i gården, slog han et stort smæld med pisken for at lade folkene vide, at han var der. Så sagde han : Go daw, go daw, æ dæ flier a jæt falk i jæt hus, så mo æ be dæm om å kom ned å høør, hva æ hår å sæjj. Så er jegda i Guds navn kommen for at hilse og indbyde til bryllup for tvende...
Her i byen lod de en dreng gå lien og låne en tækkesaks. Mads Hansen, Farup.
Der var to røgtere, der var så gode venner, te det var forskrækkeligt. Så siger de andre folk på den herregård, hvor de var, te der skulde blive gode råd til at få dem sat sammen. Nej, siger de, de måtte bære dem ad med det, hvordan de vilde, så skulde de endda aldrig få held til at få dem sat sammen eller få dem uvenner, det havde de sat dem for begge...
da.etk.JAH_06_0_00147
En gårdmand i Skarnager, Næsborg, hans kone hun var i sådan forlegenhed med hendes mands forældre. Hun var ellers fra Lønborg. En gang slagtede de et svin. og så bød hun de gamle ind til pølse. Den gamle mand vilde ikke ind, men konen hun gik og spiste af det. Men så blev hun syg. Hun tog da et fad mælk og hældte i sig, og sa kom hun sig. En tid efter...
Svinet blev slagtet kort før julen, og når de i huset skulde have store fremmede i juletiden, kom svinehovedet ind på bordet. Svinetæerne blev gjærne spist juleaften til kvældsnætter. Forst fik de byggrød og stegt pølse, og så læste de og spilte kort, og når de så var færdige dermed, fik de grisetæerne til sidst. Niels Kristensen, Tørring.
Her på egnen er harve-, orne-, trende-, jule-, fastelavnsgilde og mange andre. Men det mest almindelige er dog pølsegildet, som hører Dæsten til hverdagsorden hele efteråret og lidt hen i vinteren. For hver gris, der bliver slagtet, bliver der kogt pølse, og alle godtfolk bliver indbudt til at dele den. Der bliver spillet kort, dandset, leget og...
En kone kom ind et sted, hvor de sad og spiste pølse. De spurgte, om hun vilde ikke smage deres pølse. Jo, og hun tykte da, de var sa meget dejlige, det var meget bedre, end nar hun lavede sort pølse. Så skulde hun da have at vide, hvordan de lavede dem. Ja, de sultede deres svin et par dage forst, og så blev jo tarmene rensede. Så fik de rugmel en dags...
Den Gang jeg var meget lille, boede der ved Engevej i Ål en Mand i et lille Hus, der hed Søren Hansen, og han kaldtes til daglig Søren Engevej. Hans Kone hed Sidsel, lille Sidsel kaldte vi hende. Hun var ilde lidt af Folk, for de troede, hun kunde hegse. Doktor Stilhoff sagde en Gang: »Jeg har hørt, at der er en Hegs i Ål Sogn, jeg vilde gjærne se den...
Når man drikker ovenpå varm Pølse, får man Kolden. Opt. af J. A. Jensen, Balle (Odder S., Hads H.). Som Dreng måtte jeg aldrig få noget at drikke, efter at jeg havde fået sort Pølse at spise, når vi havde slagtet, om jeg end var nok så torstig. E. T. K.
Her nede i Tørring blev der for flere År siden stjålet en hel Del både Får og Gjæs og alting. Men aldrig det kunde blive opdaget, hvem der var Tyven. Så er der en Gård, der hedder Lykkesgård, der havde de en So, der var given på, og så skulde den slagtes. Men nu er det en gammel Skik her på Egnen, te den skulde ud at løbe Dagen før den Skik kan a huske...
I gamle Dage gik der Svin i Skoven. Så blev Asdal Mand, der hed Karl Pølse, og Odden Mand uens om deres Svin, og der var ét af dem, de begge vilde tilegne sig. Til sidst kom de til at skjændes og var endog så vidt, at de var ved at trække Kårderne til hinanden, for i gamle Dage gik Herremændene med Kårder. Men så var der en klog Mand henne ved dem, og...
Vi var ved at slagte, og så om Aftenen stod mig og vores Pige ovre i vores Bryggers, der var i et andet Hus end Stuehuset, og hun var ved at lave sort Pølse. I det samme hører vi begge to vor Stadsvogn kjøre ude i Gården. A tager Lyset og går hen til Døren og vil se, hvordan det er, og Pigen kommer også med et Lys i Hånden. Så kommer Vognen hen forved...
En Pige og en Karl havde lovet hinanden Troskab. Han tjente på en anden 0, og så døde han. En Aften, hun står og koger Pølse, banker der én på Døren, og hun lukker op. »Det er mig,« siger han. »Hvad for en mig?« »Din Kjæreste, vil du ride med hjem?« »Varer det længe?« siger hun. »Nej.« Ligkiste = Hest. Kan se, det ej er ret fat. »Månen skrider, den...
Der var et Par Folk, som havde blot en eneste Søn. Han blev sådan en 5, 6 År og derover, men vogste ikke og var omtrent lige så tyk, som han var lang. Så kom Forældrene i Tanker om, at han vist var bleven forbyttet. Konen gik og klagede sig over det og vidste ikke, hvordan hun skulde bære sig ad med at få det opklaret. En Gang havde de slagtet en Gris,...
Min Fader var fra Syv, og han har fortalt mig følgende: En Dag kom en Trold ind et Sted, hvor de slagtede Svin, og de havde lagt det ind på Skiven for at skrabe det. Da han så det, sagde han: »Nu har jeg set Skov på Tune Hede og Hede på Humle Ore, men aldrig har jeg set så stor en Pølse.« Lærer P. Petersen, Kbh.
Det var henne i Hjerk, der var nogle folk, der kom i tanker om, at deres barn var blevet forbyttet, hvad man kalder en skyvvting. Så gik de hen til en klog én og spurgte, om han kunde kjende dem råd til det. ~ Hun sagde, at de skulde slagte deres gris og lægge på bordet med ører og al ting og så lade ham være ene inde ved den. Som han nu sad der,...
IHuulltøj på Focrlcr mark boede i forrige tideren græsselig mængde trolde. De gik tit ned i Huulhøjgården for at låne et og andet, men gjældte al tid bestemt igjen. De sagde aldrig: Godaften, men kun: Aften. En gang skulde en pige fra Vemmelev ud at malke på mærsken. Hende fik troldene lokket ind i banken bos sig. Da hun nu blev borte, så sendte manden...
