Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
For feber, tandve og andre svagheder skrives sedler med karakterer og hænges om halsen.
En gammel Mand nede i Rødding, der hed Niels Olling, skrev Sedler for Tandpine. En sådan Seddel skulde bindes i Håret og sidde der. i 8 Dage. Først efter hans Død fik jeg det at vide af en, der havde fået en sådan Seddel af ham. Der stod på Sedlen Abaråssa, og det var skrevet to Gange. N. A. Jensen, Fedsted, 1910. Rødding S., Haderslev Vester A.
Nytårsaften har nogle karle for skik, når de vil vide, hvem der skal blive deres hjærtenskjær, at skrive adskillige navne på små sedler, som de lægger under hovedpuden, ti så drømmer de om den, som de en gang skal have. o. Jensen, Højemp.
da.etk.DS_07_0_00969
Her ovre i Bræsten sogn brækkede de et gammelt hus ned. Da fandt de indo ved remmen, hvor en bjælke lå på deu, eu gammel gul seddel, hvorpå stod: Tabita, tabita, jeg skriver for den sorte so. Peder Kristensen, Skovdallunds mølle.
Der er mange sedler for tandpine blevet gravet ned ved hjørnet af vort hus. A har selv skrevet dem og lagt dem ned. A skrev sådan: I Jesu navn her står på græsset det grønne og ser op til himlen den skjønue, de tre engler, der sidder Vorherre næst, da åbeubar det onde, deri[N.N.s] tænder sidder fast. Denne seddel skal lægges på et sted, hvor ingen...
Eller. På en seddel skrives følgende ord: Sidder du her, du jordlesteu? Ormeu bryder under mit ben. I navn G. P... Sedlen syes fast i hattepullen eller hovedtojet, og patienten går en torsdag, søndag og tirsdag morgen før solens opgang til en jordle sten (o: en jordfast sten eller markskjelsten), hvor formelen da fremsiges. Lærer K. Gjørding, Skast. Stod...
Synes en karl godt orn tre piger og ikke kau blive enig med sig selv om, hvem han vil have, skal han klippe tre lige store sedler og skrive de tre pigers navne derpå, én på hver. Dernæst klipper han en fjerde seddel og skriver intet på. Alle sedlerne lægges under hans hovedpude om aftenen, og om morgenen, så snart han våguer, griber han én af sedlerne og...
Den karl, der ønsker at vide, hvem han skal giftes med, tager hellig tre kongers aften tre sedler ogskriverpå hver af dem et navn. Det skal være navnene på de tre piger, vedkommende synes bedst om. Sedlerne lægges så under hans hovedpude, og han sover på dem om natten. Nu trækker han én af dem ud om morgenen, når han vågner, og på den seddel ser ban så,...
Der boede en mand i Ravheden, hans kone hed Ane Marie. Så havde de fået skrædder til gården, og det var den gamle Ib-skrædder, en gammel pudsig fyr, ban var meget koparret, og vi har kjendt ham. Nu sad han jo på bordet og syede, og konen vilde til at kjærne. Så sætter hun jo kjærnen ind på stuegulvet ved siden af kakkelovnen, og dér vil hun jo til det,...
A havde lånt en Bog af en Snedker, som arbejdede der, hvor a tjente, og i den lå en Seddel, hvorpå der stod skrevet med Blyant: Jeg byder Edderen at fare ud, enten den er sort eller hvid, levende eller død ... I Navn G. F. . . . A spurgte så Snedkeren, hvad det var for en Seddel, og så snap han den fra mig og blev gal og gav knubbede Ord. Den Seddel...
Når folk havde deres ungkreaturer nede på engene ved Vejle å, hændtes det, at et eller andet kreatur fik en lang ophovnet stribe op ad benene, hvoraf de led meget, og når den bredte sig. kunde kreaturet dø af det. Dette kaldtes eddervol (edderslag). Det begyndte ved et led, og når man strøg på det, så skråsede huden. Man kunde godt spise kjødet af sådant...
Et Snup øster for Møllen her nede boede Peter Damsgårds Fader, han hed Per Damsgård og var berygtet for en rigtig Pulverhegs. De havde en temmelig stor Fåreflok i Grøntoft, og det var om Foråret, Fårene begyndte at komme ud, da begyndte der at dø af dem, og det var fra den allerbedste Ende, én og to og tre om Dagen, og det var lige så rask. Per Grøntoft...
Der boede en mand i Bøgeskov, Ikast sogn, der hed Ole Nielsen, og han var søgt i eu vid omkreds for hans videnskab. Hau kunde skrive sedler for tandpine og stille blod, og han havde en frisuitterpind, som han kunde kurere sår med. Den skulde skjæres af en flyveron og skjæres majaften. Når han strog hen over såret med den, kuude han kurere det. Hau...
Enevold Hvids kone skulde en gang til at få et barn, og så var hun jo ringe, og han gik ud og så på himmelen. Men da han kom ind igjen, sagde han, at dersom forløsningen kunde opholdes noget, måtte det endelig ske. Så går han ud igjen. Et stykke tid efter kom han ind og sagde, at dersom hun kunde nu føde, så måtte hun, hvad tid det skulde være, nu skulde...
Præst-Jenses Cyprianus. .... hed 1 i alle usiede mælk, som malkes tiende og med venstre hånd indgives før solens opgang eller [in]den dens nedgang, men ingen spise få derpå i to timer, og torster den syge, da gives ham ej andet end usiede mælk at drikke. Skulde de deraf brække sig, det hindre ikke, men den syge skal være vel tildækt, enten1) det er så...
