Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
48 datasets found
Danish Keywords: skrive seddel
Sidst i tyverne og forst i trediverne var det en dårlig tid for bønderne. Ja, en enkelt var der, som havde penge. Hed det sig: “Han har fire snese dalere”, troede de, han havde slået en Jøde ihjel eller i det mindste stjålet dem fra en rig mand i Kjøbenhavn. Til vort var det rent forskrækkelig galt. Inden fader slap, lå han hen i samfald 12 år og kunde...
To mænd lå i proces. Den ene gik til en prokurator, som antog hans sag. Den anden gik til samme prokurator, men denne beklagede, at hans modpart allerede havde været der. Nu vilde han skrive et par ord, som manden kunde tage med til en kollega, der boede et andet sted i byen Manden fik nu den skrevne seddel: han kunde ikke læse, hvad der stod, men på...
Der er en kro ude ved Kragelund, som folk kalde1" æ Skiddenkro, konen der var nemlig mindre renfærdig. Hun havde en gang fået koldfeber og gik og klagede sig over sin sygdomEn fragtmand, som just var til stede, sagde, at han godt kunde skrive for den. Ja, da vilde hun godt have ham til det. Så skrev han en seddel, som konen ikke måtte læse, og den skulde...
da.etk.JAT_05_0_00414
Der var to brødre Stensvang. Deres fader var fæstebonde i Tombøl, han var bekjendt for sine ualmindelige legemskræfter. En dag var han ude at pløje, og da kom der en mand og spurgte ham, hvor den stærke Stensvang boede. Så tog den gamle sin træplov fra hjulet og holdt den ud på fri hånd og pegte, der boede den stærke Stensvang henne. Han havde de to...
Min bedstefader fortalte, at de i Tavlev har holdt spillegilde, når f. eks. en husmand mistede et kreatur eller havde noget tab af større betydning. Byens beboere samledes hos ham. og han satte da et ur eller en pibe på spil. Enhver gav en bestemt indsats, og den, der vandt piben, satte den atter på spil. Således kunde der blive samlet en 30, 40...
da.etk.JAT_04_0_00087
I Edslev, Koldt sogn, holdtes gadelamsgilde. De unge mødtes på gaden på Voldborg aften, og der blev gadelammene uddelte. Navnene på de unge karle blev skrevne på et stykke papir eller træ. En af karlene blev nu valgt til at uddele gadelammene, og denne stillede sig med ryggen mod de andre, en anden karl havde seddelen med navnene, og han tilspurgte nu...
da.etk.JAT_04_0_00012
Hellig tre kongers aften skal man skrive de hellige tre kongers navne på en seddel og lægge under sit bøjre øre og så skal det blive åbenbaret i drømme, hvad man skal hændes det år igjennem. j. B.
da.etk.JAT_01_0_00562
Pastor Bruun i Sagsild var en fodt Nordmand. Det var en myndig herre nærmest som en officer, og alt hvad han sagde, skulde være ret. Han sagde du til og var brutal mod sine undermænd, men krybende mod sine overmænd. Når han havde præket i kirken, gav han gjærne til eftermad en skjældpræken over de dårlige veje. Han havde kjøbt sig en vidsporet, lukket...
da.etk.JAH_06_0_00857
En bonde henvendte sig til en prokurator, men denne havde allerede antaget kontrapartens sag. “Imidlertid-;, sagde han, “skal du ej blive forlegen; gå til ham, der bor ved Sønderport, og hils ham fra mig”. — “Det var vel bedst, I gav mig et par ord med”. — “Ja, det kan jeg gjærne, kan du læse skrift?” — “Nej”. — “Se, der bar du et par ord”. Bonden var...
da.etk.JAH_05_0_00311
Folketro om nytårsaften. 1. Nytårsaften snakker den ældste ko inde i kohuset. En mand som gik der ind for at høre. hvad den sagde, hørte den sige: “I år kan vi sagtens, for da er der sa meget sæd i halmen”. Da manden hørte det, lod han al sin halm tærske på nyr, men så blev alle hans køer syge og døde. L. Frederiksen. 2. Møder man nytårsaften uden penge...
da.etk.JAH_04_0_00380
Gadelamsgilder. Dertil bytter nogle af karlene byens ungdom, så hver af karlene får en pige: “gadelam”. Det blev skrevet op på en seddel, som blev slået op på smedjedøren, så hver kunde se, hvem den skulde have. Og den dag. det var så bestemt, gik hver karl hen og hentede sin pige. og der fik de smørrebrød og kaffe og suppe og kjød, hvorpå de gik med...
da.etk.JAH_04_0_00007
I den legestue, vi havde før november, blev gååjbassien løft, og i den første legestue næstefter uddeltes så gadelammene af gadebassen og to til, som skulde hjælpe ham. De tre gik ind for sig selv i en stue og aftalte med hinanden, hvordan de skulde uddeles. Gadebassien tog selv forst, og siden kom alle de andre. Deres navne blev skrevne på en seddel, og...
da.etk.JAH_04_0_00004
Der var en mand, der var sa ond og hård ved hans kone, hun kunde ingen ting gjore ham til made, hun vilde endda stå på tæerne for ham i enhver retning. Endelig finder hun pa og siger, om han vilde ikke skrive det op hver dag, hvad hun skulde tage sig for. hun kunde ikke anderledes have det i hendes hoved. Jo, det kunde hun godt få, og han skriver hende...
da.etk.JAH_03_0_00427
Den, som forst får hjemhostet, laver en stor dukke, kaldet en hostdreng, idet han binder nogle klæder om et neg, der er stivet af ved en pind eller på anden E. T. Kristensen: Det jyske almueliv. I. 4 made, og sætter sa drengen over på anden mands mark ved det uhøstede korn. Den kan også opstilles ved huset eller hvor som helst, endog puttes i en seng....
da.etk.JAH_01_0_00173
Videkjær er vest for Terning. Der har de råbt til vide, og det er det samme, som de kalder at råbe til gades. De tudede i et byhorn, og ti minutter efter skulde de møde, hvis de ikke vilde erlægge en passende mulkt. Byhornet ligner en trævlet. De rendte omkring med videkjæppen i steden for hornet somme steder, enhver by havde nemlig sin skik, og når de...
da.etk.JAH_01_0_00015
En gammel Mand nede i Rødding, der hed Niels Olling, skrev Sedler for Tandpine. En sådan Seddel skulde bindes i Håret og sidde der. i 8 Dage. Først efter hans Død fik jeg det at vide af en, der havde fået en sådan Seddel af ham. Der stod på Sedlen Abaråssa, og det var skrevet to Gange. N. A. Jensen, Fedsted, 1910. Rødding S., Haderslev Vester A.
da.etk.DSnr_06_0_00808
A havde lånt en Bog af en Snedker, som arbejdede der, hvor a tjente, og i den lå en Seddel, hvorpå der stod skrevet med Blyant: Jeg byder Edderen at fare ud, enten den er sort eller hvid, levende eller død ... I Navn G. F. . . . A spurgte så Snedkeren, hvad det var for en Seddel, og så snap han den fra mig og blev gal og gav knubbede Ord. Den Seddel...
da.etk.DSnr_06_0_00797
Et Snup øster for Møllen her nede boede Peter Damsgårds Fader, han hed Per Damsgård og var berygtet for en rigtig Pulverhegs. De havde en temmelig stor Fåreflok i Grøntoft, og det var om Foråret, Fårene begyndte at komme ud, da begyndte der at dø af dem, og det var fra den allerbedste Ende, én og to og tre om Dagen, og det var lige så rask. Per Grøntoft...
da.etk.DSnr_06_0_00681
For en Del År siden var her i Sognet en Mand, der hed Frederik Koblesmed, han var fra Koblehuset, og han kunde fordrive Rotter. Sådan fordrev han dem her på Flenstofie. Så sagde han til Ejeren: »Nu skal de nok blive borte, så længe jeg lever.« —¦ »Hvor er de da blevne af?« siger Fader til ham. Han svarte: »De sidder her udenfor på Bunden af Søen.« Så var...
Jens Krænsen i Lodskovvad havde også Ord for at kunne stille løbske Heste. En Gang kom han og hans Kone kj ørende fra Skagen, og han havde en Brodersøn der hjemme ved sig, som han havde sagt til, hvad der skulde siges til Bæsterne, og han havde fået det skrevet op, men havde ikke fået det lært uden ad. Da vælt Manden, og Bæsterne blev forkyvst og løb...
da.etk.DSnr_06_0_00368
35