Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Rasmus Fynbo her i Lindeballe kom fra Vejle. Som han kjører hen ad Tochby hede og er ved en stenkiste på landevejen, standser hans heste, og så giver han det gamle øg én af pisken. Men de gik snarere tilbage end til fremme. Da han nu kunde mærke, han kunde ikke komme frem, så tager det til at knage i vognen, som det helt skidde have knust den, og så...
Sidste vinter gik to karle en aften hen at se til en syg kammerat, og på hjemvejen skød de over den snebedækkede mark ad en sti, som gik over til landevejen. Kort for de nåede vejen, så de en vogn kjore på den, og de tyktes, det lignede deres små sorte heste fra det sted, hvor den syge karl var, og vognen var fuld af syge folk, men de kunde heller ikke...
Jeg og min broder, som var ældre end jeg, gik på gaden og legede med de andre born. Så fik vi i sinde at ville ind til min morbroder, som lå nabo til os. Men da der ingen folk var hjemme, gik vi straks derfra igjen. Som vi var kommen godt fra doren ud i gården, hørte vi, at der var nogen, som sang i stuen, og vi blev da bange og lob hjem og fortalte,...
Her henne i Fuglsang boede Per Fuglsang. En aften, han var nede at tatte (fiske), da så ban sådan noget mørkt noget, der sejlede eller skred ind i en grøft, og den samme grøft blev han sejlet ind i, da han havde skodt sig ude på søen i et skib. De sejlede ham jo i land. Han havde forud skudt hans fader, skudt sytten rævehagl i hans bryst; og da han endda...
A havde en moster, der boede i Uldum. Så vågnede hun en nat ved, at der kom sådant et stærkt skjær ind i hendes seng. Så vilde hun skyde skådderne til side, og da stod der to fruentimmer æfor ved hende med noget hvidt noget imellem dem, og de skred dernæst ud af sovekammerdoren, og i det samme gav det et lille hvist. Så troede hun, det var enten hende...
da.etk.DS_02_H_00312
En kone i Bjerre sagde: Ja, vore born de var nu ellers ikke overtroiske, men en aften, da Kristen havde været inde i byen, kom ban hjem og sagde: «Jeg kan ikke forstå, hvad det var, der kom forbi mig ved enden af Kræn Brates, det var ligesom en hvid skikkelse, der skred over vejen og blev henne ved deres kålgårdsdige; jeg sprang lien for at se efter det,...
da.etk.DS_02_H_00305
Det var sådan en tor sommer, og vi måtte vande nede ved en torvegrav. Drenge vil jo helst det,de kan ikke, og så vilde a trække vand op, og min søster skulde hente køerne. Som a nu stod der en aften silde og trak op med en stor messingkjedel, trak den mig ned, og der var tre alen vand i graven. Så siger a i det samme: «Herre Gud, her kommer du ikke fra.»...
Min mormoder, som blev fodt i Ajstrup, Gjerlev herred, den nat, da Soreu Stoffer stjal Bossens flæsk, lige i midnatsstunden, kunde somme tider se mere end andre folk, og troede selv, at det kom af, at hun var et midnatsbarn. Således hændte det sig en nytårsaften, da hun havde været i byen og kom hjem, at hun, for hun gik ind ad doren, så ind ad vinduet...
Jens Dorretsen i Gjedsted tjente i Krathuset i IIId is. Så siger han en dag til hans husbonde og folkene, at han vilde vædde med dem om, at den gamle aftægts kone dode, inden året var omme, og han vilde sætte hans Ion for det år på det. Hen i tiden gik Byriel og truede ham med, at han fik ingen Ion i år. «Jo, a skal nok få den.» Det lakkede hen ad nytår....
En aften, da eu mand og en kone fulgtes ad fra Taftebjærg til Onsbjærg, sked de gjenvej over en sti på Østerby mark om ved et sted, som kaldes Gammelskov. Da de kom der om ved, så manden, at der skred noget ligesom et kalvehoved foran konens ben, og hver gang hun trådte frem med det hojre ben, var hun nærved at træde på det. Han gav nogle ryk i konen for...
Sognefogdens bedstefader, Niels Jensen i Horning, kom ind og sagde,: «Nu døer smedens barn.» «Hvordan kan du nu sige det?» «Jo, for liglammet kom over toften og skred hen til smedehuset og satte sine forfodder på væggen og keg ind ad vinduet. «Det kan ikke være sandt, sagde de, «det har været en hund, du har set.» «Jo, det var liglammet.» Anden...
En nat ved midnatstid, da a gik i Degnens gyde, kom der noget kridhvidt i ligning efter en tovsæk (uldsæk) ende vi s midt ad vejen forbi mig. Det var over to alen hojt, havde hverken hoved eller fodder, var ligedan i begge ender og k om rask skridende. A trådte et skridt til side og løftede a rmene for ikke at røre ved det, og så skuflede det sig endda...
Den tid a tjente i Starup, sagde den gamle mand til mig: «Pas på, Vilhelm, du går ikke for meget på gaden og ikke kommer til æ hvide lam.» «A, det er ikke andet, end I vil ræde mig.» Men så en aften, mig og karlen i nabogården stod udenfor, da kommer lammet ud fra kirkesiden og hen forbi Thomas Skomagers hus og så imod os. «Hvad er det ?» siger a. «Det...
Min gammelmo'r var jordemoder og gik megel på Lundbak, for hun havde ammet to baroner og var Rå gjæv med herskabet Så havde baronessen lovet hende en skjæppc Bebier, og hendes mand skulde hente dem på Lundbæk. Men de var temmelig tunge for ham at bære, og da han kom ned i Møllehulen imellem Grydsted og Hule molle, der er en ualmindelig dyb hulvej, kommer...
Sådan har de også fortalt om en mand fra Rold, dede han var i lag med de her ellekjællinger. Han lå i skoven og brændte kul, det var nu så meget skikken i forrige tider. Når de kjobte træer i skoven, så brændte de al tid toppen i kul og havde en hel del kulmiler at passe. Nu var denne her mand altså ude i skoven en nat at passe hans mile, og så kommer...
En soldat, der var i tjeneste i Kjøbenhavn, blev permitteret, og så går han fra byen en eftermiddag og går lidt ud på Sjælland. Der møder han en ridende, og han spørger ham om, hvor han var fra. Ja, han var fra Mors i Nørrejylland. Så måtte han godt sidde op bag ved ham, og nu susede det og skred sådan temmelig rask, men ikke et ord havde de sammen nogen...
I Nimtoft er nogle høje, som kaldes Søhøjene. Mølleren i sognet vilde ud at grave i en af dem, for han troede, der var en skat, og han begyndte på arbejdet, men så kom der en hund til ham, som viste tænder, ihvordan han vendte sig, og han kunde ikke gjenne den væk. Han lod sig dog ikke anfægte af det og blev lige godt ved at grave. Da skred jorden sammen...
I nærheden af Funder by ligger Troldhøj. En dag ved aftenstid, da en hyrdedreng vogtede nogle kieaturer i nærheden, så han et lys brænde pá højen, og da han lob derhen, blev lyset borte, men han horte ligesom én ryste med en kjedel penge inde i højen. Han lob da ind til byen og fik et par mænd med sig hen til højen, i hvilken de straks begvndte at grave....
Konen i Bakker up fortæller, at hun har tjent i gårde med en karl, der, da han som dreng en aften lob med de andre børn og skred på isen, ikke vilde hjem. Forældrene vilde fange ham, da de ikke kunde lokke ham, men al tid smuttede han fra dem, og de måtte til sidst hente flere folk og fange ham med liner, så de snærede ham deri, men han var rent tosset,...
En mand og en kone havde sådant et uheld med deres kreaturer, at det gik helt tilbage for dem. Så gik manden ude i mørkningen og var i skidt humør, og da kommer der en lille mantl til ham med en rod lue på og siger: "Aften." Ja, han kjendte ham ikke. "Ja, da er vi naboer, og a har hørt, det står sig ikke godt med dine kreaturer, men det vil a give dig...
