Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Ham, der kjører på Karetvejen, han har to hunde med sig, og de er lænkede sammen. De skal have hørt dem i Havskov. Han skulde have fået Østergård med stor uret, idet han tog jord i hans sko og aflagde ed på, at han stod på hans egen jord. Det var en stor gård. Når han kommer til kæmpehøjen, så han kan se skorstenene af Østergård, så vender han om igjen....
da.etk.DS_05_0_01591
I kjælderen på Kjærgård er der en stor ovn, som de ikke kan bage i. Der skal en jomfru have brændt et barn i, og hun skal sidde indmuret på gården i en kjælder, men der er ingen, der kommer i det kammer, for det er helt tilmuret. A har set stedet, hvor kammeret er, men en kan ikke komme ind. De sagde: "Se, der er det kammer, hvor jomfruen sidder inde."...
Der har i sin tid været en præst i Hjerk, der kunde mane, men han var en gang kommen galt fra det. Det var Kjen Pæjesder fra Vium, han var kommen i lag med, og hun slog bogen fra ham to gange. Han duede ikke til noget siden den tid, faldt helt sammen og kunde sidde hele dagen som fraværende, indtil han med ét sprang op og råbte: "Det var en Fandens Kjen...
Min faders moder fortalte, at der havde boet en gammel kone på Torvemosegård, Nybøl sogn, Stenderup by, som blev kaldt Ma Ræns, og hun var noget skrap i det. Hun bar altid et grønt skjørt og et rødstribet formol. Hun vilde også gjærne samle lidt skillinger og gjemme dem væk på et forblømmel sted. Så var det en nat, hun lå i hend seng, hun sad på aftægt...
Min moder er oppe fra Brødslev i Ingstrup. Deres nabo havde en pige, der var på alder med hende, og de gik sammen og legte. Så var hun der inde en aften, som hun var der tiere, og både mand og kone og børn var inde i mørkningen. Da kommer der én trampende ind ad uderdøren, som om den var i et par store træsko. De havde gang uden om deres skorsten og bag...
Der var én, der hed Peder Skriver og boede i østeigård, og Povl Elias, han boede på Nørre-Holmgàrd ovre i Møborg, de to havde så meget sammen. Der er en ensporvej ude i heden, og den bærer navnet Per Skrivers vej eller Povl Eliases vej den dag i dag og bliver aldrig aflagt. En gammel én, de kaldte Niels Kristian Hederider, han fortalte, at han havde set...
Der er en ligsten i Gudum kirke over en ridefoged, som boede i Østergård. Han kjører hver nat ad en vej ude i Kloster hede, som hedder æ Karetvej eller Povl Eliases vej og kommer der ovre fra Holmgård i Møborg. Han færdes ad den vej så langt ned, indtil han kan se Østergårds skorsten, så er han fri, men jeg véd ikke, om han så synker i jorden eller...
Her i præstegården har været et dødninghoved i mange år. Folk, der kom her, de så det snart ligge på en dragkiste, snart på loftet. Det lå også tit på en hanebjælke. Der var hår på hovedet af det. Undertiden kunde man høre det komme rullende hen ad loftet. Man prøvede flere gange på at begrave det på kirkegården, men altid kom det igjen. Da Tilemann blev...
I en gård i Gråsand her i Haderup sogn har det været slemt med spøgeri. I sær var der en stue, som folkene aldrig turde opholde sig i nogen nat. Så var der en gang en snedker på arbejde der i gården, og da han skulde blive der om natten, blev der spurgt ham, om han turde ligge i den omtalte stue. Dette turde han da nok, og han flyttede sin høvlebænk og...
Uden for Torp by, Underup sogn nordvest for Horsens, blev for et par menneskealdere siden en bissekræmmer myrdet og af sine mordere kastet i Torp sø. Her turde de dog ikke længe lade ham ligge, tog ham derfor op en nat og bragte ham hen i en lade, som tilhørte den ene af morderne, en gårdmand i Torp. Men da den myrdede gik frygtelig igjen på gården, blev...
Da hovedbygningen på Gammel-Àyøg<?g(!ri" blev bygget, så stod der, når arbejderne kom om morgenen tidlig for at arbejde, en hvid skikkelse på taget og lænede sig op til den midterste skorsten. Deraf sluttede man, at der skulde blive mange enker på gården, og det har også stadfæstet sig. f. l. gr.
Der gik én omme i Henne sogn, han gik fra den røde kro og ind ad Stammose og Dyrby. De sagde, han gik med en skorsten på ryggen, der var så høj som et kirketårn. Så mødte der en mand ham en aftenstund, og spøgelset siger til manden: "Har du set nogen, der har båret større byrder end mig?" "Ja," siger manden, "den, som bar al verdens synder, han bar endda...
Vorter. Man går til en skorsten, sætter en finger over vorten og derpå ind i soden, dette gjentages tre gange, men det må ske stiltiende, og man må ingen fortælle det. M. Møller.
da.etk.DS_04_0_02070
Når en byld begynder, skal man tre gange over kors knibe den med fingrene og hver gang ligeledes tage op i skorstenen og gjøre ligeså, idet man stiltiende tænker: Sid du der! det bjælper. A. L.
For bylder skal man stiltiende trykke dem med tre samlede fingre og derpå med de samme fingre afsætte et lignende tryk op i en skorsten. Jørg. H.
Da den sorte pest rasede, var der kun to levende mennesker i Gudum. Karlen var på Borg (en nu nedlagt gård, hvis mark hører til Øster-Tange), og pigen i Surkjær. Om morgenen hun kom op, kravlede hun op på højene for at se efter, om der var ingen skorsten, der røgte. Så en morgen kom kun op på StoreRàbjærg, og da så hun, det røgte på Borg, men det var...
Efter at pesten havde raset, skal der kave været en mandsperson nede i æ Såånd i Fabjærg, og en kvinde nede i Bomme. Han gik en dag op at se, om der ingen steder røgte, og da skal han have seet den skorsten der oppe røge. Det var i Krogagre, som nu er et boelssted. Så flyttede de sammen, og egnen blev befolket af deres afkom. Mads Graversen, Svendsgård.
da.etk.DS_04_0_01760
Nede i kjælderen på Kås er et rum, som man ikke tør brække ned. Det ser ud som en skorsten, der er muret op, og der skal en jomfru være indmuret af hendes fader, for det hun vilde have en karl, der tjente på gården. Jegiud.
Da Polakkerne rårscherede bort fra Elling, blev én af dem dræbt af en bondekarl, fordi han skulde have efterstræbt karlens søster, efter andre hans kjæreste. Karlen tjente i Vestergård, og hans forældre boede i Elling hyrdehus. Karlen havde besluttet at hævne pigen, og da Polakken af en officer blev sendt tilbage efter noget glemt tøj, kom de i...
I den tid Polakkerne var indkvarterede i Elling, tjente der en karl i Vestergård, som var kjæreste med en pige, men en Polak vilde også spille kjæreste med hende. Derover blev karlen så fornærmet, at han slog ham ihjel og red ned med ham og begrov ham under Polakker stenen. Da fjenderne drog derfra og efter Satrup te'n, holdt de mandtal ved Satrup, og...
