Organizations
Keywords

There are no Keywords that match this search

Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords

There are no Dutch Keywords that match this search

German Keywords

There are no German Keywords that match this search

Place Mentioned

There are no Place Mentioned that match this search

Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender

There are no Narrator Gender that match this search

close
145 datasets found
Danish Keywords: skorsten
Stine Ladefoged i Hvidbjærg gik altid i hvide træsko, som hun selv malte rode, og i et rødt skjørt og en rød trøje, og rødt klæde havde hun om hendes hoved. Vinduer og døre var rode, og hvor en så i hendes hus, var det rødt. Hun havde også 4 rode køer og en rød tyr, og der var en rod skorsten på huset. Lige sonden hendes hjem er 4 veje, og når hun kom...
da.etk.JAT_06_0_01144
Hos en husmand her i Kjøng havde byens karle en nat fået adgang til loftsrummet. I nattens løb blandede de alle mandens kornsorter sammen i en dynge. En anden nat tog de og dækkede en mands skorsten foroven, så røgen ikke kunde komme ud. De tog døre og brædder og sømmede for vinduerne, og det havde til folge, at det endnu var mørkt, da manden og konen...
da.etk.JAT_06_0_01139
Samsø-ord. Årlang: aflang, oval: åålæjns: med dårligt belbred; ampel: tumle med jorden; avventåes: anledning; afis: streng orden; årrewoll: mindre udviklet frugt; åårdi: underlig; breduse: kvinde med mange skjorter; bronns: branke eller brune; dæmnii: gadekjæret; ess: åben skorsten i bryggerset; fragge: fremmelig (om småbørn); mælken er fonni, når den...
da.etk.JAT_06_0_01093
Hans Kristensen Lund er fodt den 25. november 181 7 i Store-Brøndum. Faderen var fra Skindbjærglund, og moderen fra A'olsted. Han er bleven konfirmeret i Horsens og har tjent i Brøndum i 17 år. men tjente ellers rundtomkring, indtil han bosatte sig henne ved Madam so, og har nu boet derhenimod 40 år. Det var det næst usleste hus jeg nogen sinde har...
da.etk.JAT_06_0_00908
Ja, så var det den gang æ tjente ved Gunder Mikkels i Vollerup for avlskarl, så var det en dag hen i foråret, æ gik og plovede til tarrer ude på æ vesteragre, da kom æ i tanker om: Hvordan æ væænd, og hvordan æ træænd, så kom æ altid til at tænke på Mette a Rafsted. Æ spænd lidt tidlig fra den aften, og æ siger til Gunder: “Hor, æ troer, æ vil et lille...
da.etk.JAT_06_0_00856
Målet i Vendsyssel har både han- og hunkjøn. Således er en kalv han, ligemeget enten den i og for sig hører til han- eller hunkjønnet. Gris, fugl, gæsling, ælling, kylling, kat, hund er alle han, men mus, rotte er hun; ilder, odder, ræv, hare han, men myre hun, edderkop han, myg, flue, oldenborre hun, skarnbasse han, de forskjellige slags biller, som i...
da.etk.JAT_06_0_00787
En præst henne ved Randers, der hed Krarup, vatså ejendommelig og fandt på så meget nyt. Han var assessor og fader til lærer Krarup ved seminariet i Lyngby. En gang havde han fundet på at koge kaffe i en ildgryde, og det skulde da være så meget bedre end at koge den på den åbne skorsten. Han rejste så omkring til alle hans bekjendte med denher ildgryde,...
da.etk.JAT_06_0_00510
Der var en mand i Karby, der fik navnet Per Skorsten, han hed ellers Per Skomager og var murer. Det audet navn fik han, for det en mand en gang havde sagt, han skulde have Per Skorsten at sætte en skomager på hans hus. Han gik til sidst på hold omkring i sognet og kunde fortælle historier fra morgen til aften. Vor gård var på halvfjerde tønde hartkorn,...
En aften var der et selskab samlet i Fjaltring præstegård, og de blev der sneede inde. De to familier, der havde længst hjem, skulde blive der natten over, og det var min fader i Dybe og pastor Drejers i Bøvling. Der blev nu snakket en bel del om, hvem der skulde ligge i kapitainens kammer, og til sidst faldt det Drejers til. Hen imod sengetid kom Drejer...
da.etk.JAT_06_0_00272
Jeg havde en aftægtskone, de kaldte An' Kragens, hun var plaget af onde ånder, påstod hun, og når hun sad og spandt, så hængte de i rokkehjulet. Men der var to slags, de onde trak hjulet tilbage, men de gode drev det frem. Når de blev alt for utålelige, foer hun op og greb ildtangen og slog op mod loftet. Samtidig lukkede hun dørene op og sagde så: “Til...
da.etk.JAT_06_0_00196
Peder Nørum, der boede i Skovby i Gjellerup, var tækkemand og var undertiden noget vanskelig over for dem, der skulde sy for ham. Så kom nogle drenge i tanker om at ville have spil af ham. Det var et gammelt stuehus, de tækkede på, med en åben skorsten, og den lod de nålen løbe ned igjennem, så den kom med spidsen ned i ilden, og da den var bleven dygtig...
da.etk.JAT_06_0_00131
En gammel døv skrædder i Tranebjærg tjente om høsten ved en mand. der drev hans lod. Så siger manden en dag: “I morgen så kommer a ud at så rug for dig. Skrædderen mente, han spurgte om, hvor han ellers arbejdede, når han ikke var der, og svarer så: “A er nede på Per Jensens sandagre”. -—”A, du er en døv pranger,— “Syv skjæpper”, Han mente jo, han havde...
da.etk.JAT_06_0_00128
Amtmanden i Viborg var en vinter her syd på en rejse. Da han kjørte hjem ad, var det blevet et stærkt snefog, og da han så var kommen forbi Kristianshede, var vejen bleven så tilsneet, at det ikke var muligt at følge den. Til sidst vidste hverken han eller kusken, hvor de var, og de mat stå af vognen for at se at finde vejen. Det var heldigvis højlys...
da.etk.JAT_05_0_00467
Erik Villerup var natmand her i Åby. Så kom der brev fra Birkelse, at han skulde komme der og feje skorstene. Men han kunde ikke selv læse brevet og gik omkring fer at få én til at læse det. Endelig traf han én; og han skulde nu først læse udskriften, men han vilde ikke ret ud med det. “Sig kuns frem, barn”, sagde Erik. Der står: Til Erik Jensen Natmand,...
da.etk.JAT_05_0_00321
Rovse møller var ude på jagt og så kom han til en gård i Rosthøje, hvor sneen lå op over tækket. Han var efter en ræv, og den smuttede ned gjennem en skorsten. Lyren var lav, og der var lige et murlag ovenfor mønningen. Konen stod ude i skorstenen, da den kom farende ned til hende, men den slog kjokkenvinduet itu og sprang der ud af. Hunden var bag efter...
da.etk.JAT_05_0_00098
Skorstensdagen den 2 januar samledes om morgenen alle gårdmænd på Helnæs for sig og husmænd for sig og gik omkring for at syne skorstene og andet brandvæsenet vedkommende. Overalt stod bordene flot dækkede med mad og drikke, varmt gammel-øl med en pind i, brændevin og romkaffe skulde nydes alle vegne. Det gjaldt om at være forsigtige fra morgenstunden af...
Stafensmorgen trak de folks heste ned i staldene og vendte dem baglænds i båsene. De trak en halvvogn op oven på huset og stoppede skorstenene. Ved Thomas Baks i Jerslev stoppede de gulerodstop i skorstenspiben og lagde sten oven på. Da konen nu skulde til at fyre om morgenen, var hun nær omkommenes af røg. Endelig lintes toppene ved varmen og faldt ned,...
da.etk.JAT_04_0_00262
Når storkene samles i flokke og står på skorstenene og ser ned, vil der én dø, inilen år går om. Veerst. Mette Marie Hansdatter.
da.etk.JAT_03_0_01637
I Vinding ved Bræstrup skulde en enkekone giftes med røgteren på Vinding Nygård, og der var lyst, og brylluppet bestemt. Men så går brudgommen til præsten og siger, om han ikke kunde få brylluppet udsat nogle dage. Præsten spørger, om han havde fortrudt det, eller der var anden grund. Nej, han havde ikke, men Stines (brudens) ko stod for kjælven, og de...
da.etk.JAT_03_0_00508
Endnu anforer jeg som noget rart, at indbyggerne af Jandrup sogn af de omliggende kaldes (dog ligesom for skjæmt) Jandrup adel, hvortil er årsag, at deres opførsel både henne og hjemme er i almindelighed mere reputerlig og civiliseret, end man gemenlig finder hos bonder. Man finder deres huse rene og pyntede, udentil er de kalkede og af høje og (brede?)...
da.etk.JAT_03_0_00053
35