Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
I Torslev kirke stod en rad af et menneske. Så var der et menneske i præstegården, som ikke var rigtig, og ham siger folkene til en juleaften, at han skulde gå op og byde raden en meldmad. Han går også, men nu springer raden op på ryggen af ham, og han må bære ham over til Horby kirke. Der kommer én op af jorden, og de to kom til at skjændes så...
I Engesvang levede en gang en kone, som folk kaldte Mette Kovdrup. Hun var en rigtig skrap kjælling og søgte klammeri med enhver, hun kunde komme af sted med. Hun var næsten rasende, bandte, skjændte og vilde endog gjøre ondt, når hun så sit snit der til. Folk søgte derfor at undgå hende; men det var næsten en umulighed, ti når hun ikke kunde på andre...
På tingstuen i Værslev sagde man, at der hver nat blev holdt råd, og derfor turde ingen ligge der. Dog var der en gang en dristig karl, som tilbød, at han vilde ligge der, og det fik han med fornøjelse lov til. Kort efter at han var kommen i seng, kom der tre spøgelser ind med lys og satte dem på bordet, hvorved de også selv tog plads og begyndte at tale...
En mand, der boede her ved kirken, de kaldte ham Hans Kobber, han gik en dag nede ved stranden, og da var der kommen en dødning i land, han havde nogle guldringe på hans fingre, men Hans kunde ikke få dem af, for fingrene var frosne. Så tog han dødningen med sig hjem og satte ham op mod hans kakkelovn. Hans kone skjændte over det og vilde ikke have ham...
Røvei kuler har der været mange af i Ty. Der har været én i Voldhøj, som ligger i kjæret mellem Dover og Boddum, og én i Sinderup hakher, to i Hurup sogn, samt én ved Oramstrup i Kloster sogn (Vestervig). Den høj i kjæret mellem D. og B. er omgivet af en fordybning, og en stensat vej går der ud til. De rovere i Sinderup bakker var selve bymændene i S ,...
En karl fra Brunmose ved Pindstrup tjente i en gård sammen med en anden karl. De holdt begge af én pige, og derover kom der tit trætte imellem dem. En dag, da de begge var ude i marken at skjære torv, kom de op at skjændes og så slås, og den ene tager sin torvespade og hugger den anden i hovedet, så han døer på stedet. Da morderen nu opdager, at han er...
Den levende nedmauede karl. Da præsten kom hjem til konen, skjændte han på hende, fordi hun havde fået karlen til at begynde med ting, der dog måtte ende med ulykke. »Nu skal du imidlertid få at se, hvordan han har det, om han er ulykkelig eller ej; dersom han er i Helvede, så er det måske din skyld.« Han tog nu en lås og en nøgle, lagde dem til hver sin...
En herre fra Dueholm, Tøttrup, gik igjen, for han havde gjort så stor uret med skriveri og ejendomshandel fra først af. Så vilde de have ham manet. Der var en præst kommen fra Tisted og skulde møde ham her ved Handklit, og der var bleven lovet ham Tødso kald for det. De mødtes først ude på fjorden, præsten og gjengangeren. Karlene, der sejlede med...
På Frørup sognegrund, Vinding h., findes en gammel bekjendt lægedomskilde, Rise kilde eller Frørup kilde. Nu hører den til ejendommen Røde mølle i Svindinge sogn. For dårlige øjne har det især været godt at bruge vand derfra at vaske dem i, men også mange andre sygdomme har vandet kunnet fordrive, således kjærtelsyge, og Sofie Skrams fortæller, at hun...
Frørup kilde ligger et stykke fra vejen inde på møl lerens mark. Tidligere holdtes her st. Hans dag et stort marked, det er for en menneskealder siden blevet forbudt; men endnu rejser folk dertil efter vandet, og der handles med fødevarer. Hver, der drikker af vandet, kaster en skilling i kilden, der har træbund, og hvor to mand star og rækker vandet op....
Gamle Kirsten Hans Jorgens i Trunderup, min mormoder, siger, at hun aldrig bar kunnet se spøgeri eller sådant noget, for så havde hun nok fået noget at se en gang i hendes unge dage. Det var nemlig en aften, at hun og hendes søster Stine gik hjemme fra deres faders gård i Volstrup, Ringe sogn, og ned efter Mads Pedersens, hvor der skulde være gilde, de...
En sondag kjørte en præst til sin annekskirke for at prædike. Som han kom ind i en skov, som han skulde igjennem for at komme til kirken, så han en flok snoge vrimle på vejen foran hestene. «Holdt!» råbte han da til sin kusk Per, «spring af vognen, og tag mig den store snog med det hvide hoved, som du ser der midt i flokken.* Per sprang af og vilde tage...
I Kristen Madsens gård i Vejlby har nissebuk al tid haft sit tilhold. Når drengene ikke trædede (drillede) ham alt for meget, var han helt omgængelig og gjorde ikke en kat fortræd. Kom manden end nok så sidlig hjem fra kjøbsted, kunde han frit kaste tommen, nis skulde nok spænde fra. Af taknemlighed gav konen ham en ny pels til vinteren, men siden...
For mange år siden var der en nisse på Bisgård, og der var én på Frodesdal. De kunde ikke rigtig komme ud af det med hinanden, for de stjal havre fra hinanden. En aften modtes de på Frodesdals mark og havde begge en ordentlig dragt havre på nakken. «Godaften,» siger nissen fra Bisgård, «hvor har du fået det havre fra?» «Fra Bisgård, lød svaret; «men...
I krattet ved Haverslund var det fuldt af ellepiger, og i byen boede en mand, som havde en smuk son ved navn Tammes (Thomas). Ham havde eliekvinderne et godt oje til, og når han sildig om aftenen drev kvæget ned i folden, hørte han på deres sang og spil og så' på deres dands. Tit blev han længe borte, og så skjændte faderen på ham, men hans længsel...
En mand fortæller, at da han i sin ungdom vogtede på Nihøjene ved Rækkende og stod og borede med sin kjæp ned i en af dem, blev den taget fra ham ned i højen. Da han kom hjem og fortalte det, skjændte hans husbond på ham derfor. Rasmus Olsen.
Ved en gård, der ligger her norden for på bakken, Bakkegården, ligger to høje, den ene i oster og den anden i nordoster. Den i oster hedder Holehøj, og i den har der været ellefolk. Den gamle mand i gården, Søren Ladefoged, så dem dandse runden omkring højen om aftenen og deres sølvspænder, der sad i deres sko, de glimrede om fødderne på dem. De gik også...
