Organizations
Keywords
There are no Keywords that match this search
Danish Keywords
Show More Danish Keywords
Dutch Keywords
There are no Dutch Keywords that match this search
German Keywords
There are no German Keywords that match this search
Place Mentioned
There are no Place Mentioned that match this search
Place of Narration
Show More Place of Narration
Narrator Gender
There are no Narrator Gender that match this search
Den gang rygtet kom ud, at slaverne var brudt ud fra Rendsborg og skjændte og brændte rundt omkring, blev a sendt til Ramskov smed for at hente vor avlskarl, der var til smedje, at han kunde gå imod dem, for han var en god skytte. Da a nu rendte hen ad vejen, lå der to rødbrogede hugorme i vejsporet, og a var i sådan fart, te a sprang lige oven over dem....
Per Timling boede i Timling i Asp og levede omkring ved 1800, nogle mener tor, andre senere. Alle gamle folk der i egnen véd at fortælle en masse historier om ham. En gang var han opkjober for en svinehandler sønderfra. Det traf sig da. at han kom til Sejbjærg i Favsing for at kjøbe svin. Lavst Sejbjærg havde også netop nogle svin, han vilde sælge, men...
Folk var meget fjale (tilbageholdne), når de kom fra by. Iver Knivbjærg i Gullestrup blev driver for Jens Østergård, og da han kom til kvarter om aftenen, blev der sat meldmad ind for dem, men han spiste kun en halv meldmad. Hans moder havde hjemme fra formant ham til, at når han kom fra by, skulde han være pæn. Da han så var færdig med den fortæring,...
A tjente i Dolbyyård, da min husbonds fader blev begravet. Så kom Pludder-Mads og Lamme-Dorret også der den tredje dag og vilde have noget. Han hk steg og ogsekjod og mere, og det putter han til hobe i hans hat. Da den var nu fuld, og han sætter den på hovedet, så skulde resten i lommerne. Til sidst vilde han have noget af tobakskassen og rager ned og...
Pludder-Mads havde en kjælling, der hed LammeBorret. Hun gik for af med en krykke og en kjæp, og han gik bag efter og holdt i hendes skjørt, for ban var jo blind og kunde ikke selv gå. Hvor hun kom id, vilde hun jo tigge en dram til Mads, og når de havde skjænket den, vilde hun holde glasset til hans mund skulde det da forestille, men hun drak selv...
Politimester Hagen: I er en net person, jo I er en dejlig mosjø, hvad er det for infame historier? her har I vel været tit før. Synderen: Nej, jeg har* kuns været her en eneste gang. H.: Ja, jeg tænkte nok, at I havde været her, I nederdrægtige kjæltring, hvorfor var I her da den eneste gang? S.: Jeg kom her så mænd ganske uskyldig, jeg blev blot...
Der var et par folk ovre i Føvling, manden hed Store-Klavs, og de levede så meget sølle sammen, og sloges tit. En gang var konen ved at kjærne, og så kom de jo op at trækkes, og hun river kjærnestaven af kjærnen og slår manden med, men idet hun river den så hurtig op, vælter hun kjærnen og spilder fløden. Så bliver han meget gal i hovedet og vil have fat...
Der var en gang en amtmand i Skanderborg, der var et doggerhoved på avlsvæsenet. Han havde været kongens staldmester og hed Rosenkrands. Han vidste nok at', at der var noget, de kaldte havre, og da han en dag red med skytten gjennem noget hør, sagde han: "Det er vel havre?" Nej, det var hør. Da de strags efter kom gjennem et fald vikker, sagde han: "Så...
Gale-Morten fra Råsted gjorde hove til Vosborg. Så kom han for sildig om morgenen. Da sagde fruen til ham, hvad lag det havde, at han kom så sildig. Det kom på, te han og hans nabo havde ikke uden én skjorte. Nu havde naboen været til hove på æ dag før, og han kunde ikke komme af sted. inden han fik skjorten. Så gav fruen ham lærred til to skjorter, så...
Den. der var villest til at stjæle med sine kreaturer af græsning og pa kornagre, den var mest regnet. Om natten red de ud med hestene, og der sad en dreng (han var dreng, til han var 24 àr) pà en hest, for hver mand havde sin hjorde til hestene. Den hest, han sad pa, havde en klokke. Nar markmanden sa kom efter ham, slog han skrald med en stor...
De skulde skifte vide hver ugedag og have det ordnet om deres markfred, men der var aldrig en uge, uden at de skjændtes. Markmanden kom og mældte det til oldermanden, hvem der ikke havde holdt markfred, og han skulde sa skjære skurer, det var det, de skjændtes om. Kalvene havde deres indhegning til at gå i der er noget endnu sønden for vor gård, de...
Der holdes endnu videstue i Tolstrup søndag før november, og da skal viden klares. De begynder om loverdag aften at dele pengene, der er indkomne i fælleskassen. De har fællesjord, som de lejer hen, og derved kommer penge ind. Samme aften lejer de jorden hen igjen, og en ny oldermand bliver udnævnt. Han skal føre regnskabet og skal kalde folk sammen, når...
Ved et grandestævne i Ullits var Halkjærmanden til stede. Han var en stor spilopmager. De tilstedeværende kom op at skjændes. og til sidst til at slås. Da striden var på det højeste, gik Jens Halkjær ud i kålgården, tog en bistok, kom ind med den og satte den på bordet, klappede i hænderne og sagde: Munter, karle! Så hørte både deres slåsen og deres...
En Gårdmandsenke i Allerup, der hed Stine Thyssen, hun var en gammel hård Madam i det hele. Men klog var hun, hun kunde stille Blod og gjøre mange Kunster. Folkene på Gården var ængstelige for hende, og Pigerne holdt hun det gruelig med. Men så fik hun en Pige at tjene der, og hun var ikke bange for hende og vilde ikke lade sig sige. De plejede jo at...
Er man bleven bestjålen, kan man på følgende Måde udfinde, hvem Tyven er. Man tager et Sold og stikker en Sags fast i Stimmelen med begge Næb, og de begge må skræve noget ud fra hinanden. Derpå stikker to Mænd, som har Soldet imellem sig, Pegefingrene ind under (ikke igjennem) Saksens Øjne og løfter Soldet fra Jorden og begynder at skjændes om, hvem...
Der boede en Jordemoder her nede i Fruens Møllested, de kaldte Fru Biilow. Hun havde været gift med en halvfjollet én i Kjøbenhavn, der hed Biilow, og han rendte fra hende. Men forud havde hun været gift med Just i Fruens Møllested, og ham havde hun Børnene med. Allerede den Gang var hun Fostermoder, og hun var dygtig til sin Bestilling. Så døde han....
Som ung var jeg i Farverlære i Holstebro, og vi boede i gamle Agerskovs Gård. I den samme Gård boede der også en Maler, og han skulde netop have en Dreng i Lære, men havde så ingen Sengeplads til ham. Han kom da i Tanker om, at Drengen kunde jo ligge ved mig. Men inden jeg sagde ja til det, vilde jeg da gå hjem og spørge min Fader om det, om han måtte...
Der var en Gang en Bondemand, der var ualmindelig dygtig til sit Arbejde, og derfor var det en vanskelig Plads for nogen Karl, da Manden mente, at Karlen måtte kunne gjøre lige så meget, som han selv. Nu havde han uheldigvis et År fået en Karl, der var noget spinkel, hvorfor Arbejdet faldt denne dobbelt besværlig. Værst var det i Høsten, da Karlen jo...
Lars Skibsby var født i Skibsby, og hans Kone var også en almindelig Bondekone fra Knudstrup. De var fattige til at begynde med, og så satte de dem ned i Hjørring som Handelsfolk og blev ved at have det småt en Tid. Hendes Forældre bagte Brød og tog ind til dem med. Så kom han til at handle på Norge, og det gik nok ikke altid så rele, i alt Fald blev han...
da.etk.DSnr_06_0_00023
Den Mark, hvorpå Løjt Sogns nye Kirkegård er anlagt, og de omliggende Marker ned ad til Præstegården skal i sin Tid have været Fællesjord og hørt til Løjt Kloster, men det blev senere udstykket. Før den Vej, der fra Præstegården fører til Skovbyvejen forbi Kirkegården, blev anlagt, var der kun en Gangsti, som endte med en Stente, der altså var på samme...
